Gå til hovedindholdet

Kommunikation og Presse (KOM)

Kommunikation og Presse har det strategiske ansvar for Arbejdstilsynets samlede kommunikation og presseindsats, ligesom kontoret er udførende på både kommunikations- og pressearbejdet. Vores primære målgruppe er virksomheder og medarbejdere på arbejdspladser i Danmark – også Arbejdstilsynets egne. Sekundært pressen og interessenter. Det forpligter, og vi har høje ambitioner for vores kommunikation og presseindsats, når de løsninger, vi skaber, skal bidrage til sikre og sunde arbejdsliv i Danmark.

Kontorchef: Nina Frimodt-Møller

Formål

Kontoret har ansvar for løbende at styrke Arbejdstilsynets kommunikation som virkemiddel og har fire kerneydelser:

  • Vi formidler arbejdsmiljøregler, og vi motiverer virksomheder til at gøre det rigtige og styrke arbejdet med arbejdsmiljøet.
  • Vi målretter kommunikationen, så den er relevant, og skaber sammenhæng i brugeroplevelsen på tværs af kommunikationskanaler.
  • Vi understøtter Arbejdstilsynets omdømme og troværdighed gennem en proaktiv presseindsats og et strategisk nyhedsflow.
  • Vi synliggør Arbejdstilsynet som en ambitiøs og attraktiv arbejdsplads og skaber sammenhæng i organisationen.

Vores ambition er at arbejde som et ambitiøst og attraktivt inhouse kommunikationsbureau, anerkendt for at skabe værdiskabende løsninger, der bidrager til sikre og sunde arbejdsliv for alle. 

Hovedopgaver

Kommunikationen fra Arbejdstilsynet skal være relevant, proaktiv, motiverende og differentieret i forhold til målgruppernes forskellige behov. Og vi arbejder ofte sammen med branchefællesskaberne om kommunikationsindsatsen til arbejdspladserne.

Konkret udvikler vi bl.a. indhold til Arbejdstilsynets hjemmesider og profiler på de sociale medier. Vi udvikler kampagner og større kommunikationsindsatser, skriver nyhedsbreve og 1:1 kommunikation. Vi udvikler selvbetjeningsløsninger, værktøjer og guides. Vi besvarer pressehenvendelser og rækker proaktivt ud til pressen. Og vi driver Arbejdstilsynets intranet og employer branding indsats.

Henter PDF