Arbejdstilsynets reaktioner ved et tilsyn

Arbejdstilsynet vil reagere med fx et påbud med frist, et rådgivningspåbud, et forbud, en administrativ bøde eller en politianmeldelse, hvis virksomheden ikke lever op til sine pligter efter arbejdsmiljøloven. Alle tilsyn tager udgangspunkt i virksomhedernes enkelte produktionsenheder, men alle afgørelser sendes til virksomhedens juridiske enhed.

Forbud

Virksomheden kan få et forbud mod at fortsætte arbejdet, hvis der er overhængende og betydelig fare for medarbejdernes eller andres sikkerhed og sundhed. Et forbud indebærer, at arbejdet skal stoppe øjeblikkeligt, og at det ikke må genoptages, før det kan udføres fuldt forsvarligt.

Strakspåbud

Strakspåbud er en afgørelsestype, der fastslår, at virksomheden straks skal tage initiativ til at rette op på arbejdsmiljøproblemet.

Strakspåbud med betydelig fare
Virksomheden kan få et strakspåbud, hvis der er betydelig fare i en konkret arbejdssituation, men faren ikke er overhængende. Faren er ikke overhængende, hvis de ansatte på konstateringstidspunktet ikke er i nærheden af faren. Faren er betydelig, hvis der er risiko for, at en person, fx ved en ulykke kan pådrage sig en alvorlig personskade.

Strakspåbud uden betydelig fare
Strakspåbud kan også afgives ved lovovertrædelser, hvor der ikke foreligger betydelig fare.
Det kan ske:
1. Når formålet med afgørelsen vil forspildes, hvis problemet ikke bliver løst med det samme. Det er fx tilfældet ved midlertidig arbejdspladser, der ophører, når arbejdet er udført, fx ved byggepladser.
2. Når et påbud faktisk kan efterkommes med det samme eller inden for en kortere periode. Det kan fx være tilfældet, hvor overtrædelsen skyldes, at virksomheden ikke bruger tilgængeligt sikkerhedsudstyr, uden at dette dog medfører, at der opstår betydelig fare.

Påbud med frist

Et påbud med frist indebærer, at virksomheden kan fortsætte produktionen, men at den skal finde en permanent løsning på problemet inden fristens udløb. Arbejdstilsynet vil fastsætte en frist, der er lang nok til at sikre, at virksomheden får den fornødne tid til at finde en god og holdbar løsning på problemet.

Undersøgelsespåbud (§21-påbud)

Virksomheden kan få et undersøgelsespåbud, hvis Arbejdstilsynet har en konkret mistanke om, at arbejdsforholdene ikke er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige, eller som led i en mere generel undersøgelse eller løbende kontrol af forholdene i fx en branche.

Påbuddet indebærer, at virksomheden skal foretage undersøgelser, udtage prøver eller gennemføre besigtigelser for at konstatere, om arbejdsforholdene er forsvarlige.

Hvis virksomheden får et påbud om at undersøge det psykiske arbejdsmiljø eller om at undersøge mulighederne for at substituere stoffer og materialer, skal undersøgelsen foretages af en autoriseret rådgivningsvirksomhed på arbejdsmiljøområdet.
 
Undersøgelsespåbud kaldes også § 21-påbud, fordi reglerne om undersøgelsespåbud er fastsat i § 21 i arbejdsmiljøloven.

Rådgivningspåbud

Et rådgivningspåbud er et påbud til en virksomhed om at bruge en autoriseret rådgivningsvirksomhed på arbejdsmiljøområdet til at bistå sig med at løse og forebygge det eller de arbejdsmiljøproblemer, som virksomheden har fået påbud om.

Der er flere forskellige typer af rådgivningspåbud.

Afgørelse uden handlepligt

En afgørelsen uden handlepligt fastslår, at virksomheden har overtrådt arbejdsmiljølovgivningen, men den pålægger ikke virksomheden en handlepligt.

Hvornår bruger Arbejdstilsynet denne form for reaktion?

Administrative bøder

Virksomheden kan få en administrativ bøde, hvis der er tale om grove materielle overtrædelser af tydelige og alment velkendte områder af arbejdsmiljøloven. Arbejdstilsynet udsteder kun administrative bøder, hvis overtrædelsen er klar og ukompliceret og ikke beror på et skøn.

En administrativ bøde er et tilbud til virksomheden om, at den kan afslutte sagen, hvis den betaler bøden inden fristens udløb. Virksomheden har altså ret til ikke at betale bøden, men Arbejdstilsynet vil i så fald indstille virksomheden til retslig tiltale efter betalingsfristens udløb.

Politianmeldelse

irksomheden kan blive meldt til politiet, hvis der er tale om en grov overtrædelse af arbejdsmiljøloven eller hvis den ikke retter sig efter Arbejdstilsynets påbud. Politiet kan efterfølgende rejse tiltale mod virksomheden. Det er anklagemyndigheden, der bestemmer, om der skal rejses tiltale mod virksomheden, og det er anklagemyndigheden, der har bevisbyrden.

Overtrædelse af arbejdsmiljøloven straffes normalt med bøde, men kan i særligt grove tilfælde medføre frihedsstraf.

Tilbagemelding

En virksomhed, der har fået et påbud med frist, et strakspåbud eller et forbud har pligt til - inden fristens udløb - at meddele Arbejdstilsynet, hvordan den har løst de arbejdsmiljøproblemer, der har udløst Arbejdstilsynet afgørelse.

Hvis afgørelsen er sendt efter 1. januar 2018, skal virksomheden melde tilbage via Arbejdstilsynets digitale selvbetjeningsløsning OnlineAt.

Arbejdstilsynet kan aflægge et eller flere uanmeldte kontrolbesøg på virksomheden for at sikre sig, at problemerne er løst tilfredsstillende.

Vejledning

Virksomheden kan få en vejledning, hvis der er arbejdsmiljøforhold på virksomheden, som kan justeres, men hvor Arbejdstilsynet ikke finder, at der er grundlag for at træffe en afgørelse.

Vejledning sker fortrinsvis ved, at den tilsynsførende henviser til Arbejdstilsynets trykte vejledningsmateriale, men den kan også afgives mundtligt eller skriftligt i forbindelse med et tilsyn.

Vejledninger er ikke retligt bindende for virksomheden, men er alene information om arbejdsmiljøreglerne eller anbefalinger til, hvordan et bestemt arbejdsmiljøproblem kan forbedres.

Straf for overtrædelse

Få overblik over Arbejdstilsynets praksis for at rejse straffesager for overtrædelse af arbejdsmiljøloven.

Straf for at overtræde arbejdsmiljøloven