Hvad kan I gøre?

Ældre arbejdstagere kan være en væsentlig ressource for arbejdspladsen. Tydelig støtte fra ledelsen, hensyn til fysiske arbejdskrav og fokus på bekæmpelse af aldersdiskrimination kan være vejen frem til at fastholde seniorerne på arbejdsmarkedet.

Et væsentligt aspekt af et seniorvenligt arbejdsmiljø kan være senioraftaler, der sikrer en overgang fra arbejdsliv til efterløn eller pension, og som tager hensyn til både seniorers og arbejdspladsens behov.

Et godt arbejdsmiljø er væsentligt for seniorers beslutning om, hvor længe de ønsker at blive i jobbet. Der er mange muligheder for at tilrettelægge en afslutning på arbejdslivet, som både tilgodeser arbejdspladsen og seniorerne.

Ældre arbejdstagere kan være en væsentlig ressource. Sørg for at værdsætte dem og undgå forskelsbehandling, så bliver de sandsynligvis længere på arbejdspladsen.