Hvad ved vi om sygefravær?

Flere faktorer i arbejdsmiljøet og omkring arbejdstageren er med til at forårsage sygefravær. Det er især smerter og fysisk krævende arbejde kombineret med lav indflydelse, der øger risikoen for sygefravær drastisk.

Smerter er en væsentlig faktor

Mange arbejdende danskere har smerter, og det er stigende fra 2014 til 2018, viser tal fra spørgeskemaundersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred (AH), der er baseret på svar fra ca. 38.000 personer i den beskæftigede del af den danske befolkning.

Udover faktorer i det fysiske og psykosociale arbejdsmiljø er smerter blandt de største, enkeltstående risikofaktor for sygefravær. Særlig er kombinationen af at have smerter og et fysisk krævende job vigtig for, om man er i stand til at gå på arbejde.

Det er især i branchen for slagterier, hvor deltagerne i AH-2018 svarer, at de oplever smerter dagligt eller ugentligt - helt præcist er det 51,8 pct., der svarer dette. Det er næsten 5 pct. flere end den næste branche - installation og reparation af maskiner og udstyr - på en brancheliste over, hvor flest arbejdstagere svarer at have smerter dagligt eller ugentligt. Hos installation og reparation af maskiner og udstyr svarer 47,3 pct., at de har smerter dagligt og ugentligt.

Brancher med flest ansatte, der oplever smerter:

  1. Slagterier (51,8 pct)
  2. Installation og reparation af maskiner og udstyr (47,3 pct.)
  3. Døgninstitutioner og hjemmepleje (44,2 pct.)
  4. Træ og Møbler (39,8 pct.)
  5. Anlægsarbejde (39,2 pct.)
  6. Rengøring (38,9 pct.)
  7. Daginstitutioner (38,5 pct.)
  8. Færdiggørelse af byggeri (38,4 pct.)
  9. Frisører og anden personlig pleje (38,3 pct.)
  10. Vand, kloak og affald (38,2 pct.)

Sygefravær er ikke det samme som dårligt helbred

Man kan måske tænke, at sygefravær siger noget om helbredet, men så simpelt er det ikke. Helbred spiller klart en rolle, men to personer kan sagtens have samme helbredsproblemer, men hvor kun den ene har en høj grad af sygefravær.

Det skyldes, at der ofte er flere faktorer i spil, og det er især særlige kombinationer og sammenspillet mellem disse faktorer, som fører til højt sygefravær.

Hvis du fx oplever smerter jævnligt i et job med høje fysiske krav og ikke selv kan styre, hvordan og hvornår du løser dine arbejdsopgaver, kan det gøre, at du føler dig tvunget til at blive hjemme.

Men risikofaktorerne for sygefravær er i høj grad brancheafhængige.

To medarbejdere med de samme rygproblemer, hvor den ene er på kontor, og den anden har et fysisk krævende job, som fx indebærer tunge løft eller forover bøjning og vrid af ryggen, oplever ikke samme sygefravær. Det skyldes, at kontorarbejdet er forbundet med større indflydelse og færre fysiske krav.

Hvis medarbejderen med lænderygsmerter og fysisk krævende job til gengæld får den nødvendige indflydelse på udførelsen af arbejdsopgaven tillige med social støtte fra ledelse og kolleger, kan det være muligt at gå på arbejde alligevel. Det er altså i høj grad et sammenspil mellem faktorerne i arbejdsmiljøet, der påvirker risikoen for sygefravær.

Begrænset i at arbejde pga. smerter

Det er velkendt, at når smerterne er så store, at de begrænser muligheden for at udføre arbejdet, så er risikoen for blandt andet sygefravær betydeligt forhøjet.

Det er især rengøringsbranchen, der ligger i toppen af statistikken, hvor ansatte er begrænset i at arbejde på grund af smerter. Her melder 10,5 pct. af de adspurgte arbejdstagere, at de mindst en gang om måneden er begrænset i at arbejde pga. smerter. Dernæst kommer tekstil og papir med 9,1 pct. og døgninstitutioner og hjemmepleje med 8,4 pct.

Brancher, hvor medarbejdere svarer, at smerter begrænser dem i at arbejde:

  1. Rengøring (10,5 pct.)
  2. Tekstil og papir (9,1 pct.)
  3. Døgninstitutioner og hjemmepleje (8,4 pct..)
  4. Vand, kloak og affald (7,5 pct.)
  5. Nærings- og nydelsesmidler (6,8 pct.)
  6. Butikker (6,6 pct.)
  7. Anlægsarbejde (6,6 pct.)
  8. Daginstitutioner (6,4 pct.)
  9. Færdiggørelse af byggeri (6,4 pct.)
  10. Opførelse og nedrivning af byggeri (6,3 pct.)