Sådan skaber du gode betingelser for trivsel

Arbejdet med det gode arbejdsmiljø fokuserer ofte på at sikre gode rammer, klarhed og godt samarbejde om at løse kerneopgaven. Men man kan også forbedre arbejdsmiljøet ved at fremme de betingelser på arbejdspladsen, der gør det meningsfuldt, tilfredsstillende og udviklende at gå på arbejde – de såkaldte positive faktorer.

Positive faktorer på arbejdspladsen øger trivslen og medarbejderens udvikling både fagligt og personligt. Positive faktorer kan fx være videreuddannelse, kollegiale relationer og involvering af medarbejdere i vigtige beslutninger. Det er faktorer, der kort sagt gør det rart at møde op på arbejde.

Positive faktorer er vigtige af 3 grunde:

  1. De kan bidrage til de ansattes trivsel og udvikling på arbejdspladsen. De kan være med til at reducere risikofaktorer og bidrage til at skabe en meningsfuld og tilfredsstillende arbejdsdag, hvor medarbejderne er i stand til at håndtere kravene i arbejdet, uden det får negativ betydning for helbred eller trivsel.

  2. De kan have betydning for længden af sygefravær, risiko for førtidspension, kvaliteten af arbejdet og fastholdelsen af medarbejderne og produktiviteten.

  3. Positive faktorer i arbejdet drejer sig om de ansattes oplevelse af indflydelse, meningsfuldhed eller social tilknytning til kollegaerne, og er dermed med til at tilfredsstille en række grundlæggende sociale og psykologiske behov, vi har som mennesker. Når disse rammer er på plads, kan folk også lide at gå på arbejde, og det mindsker risikoen for langtidssygefravær og førtidspension.

Hvor er de positive faktorer i arbejdsmiljøet? Hør, hvad seniorforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Thomas Clausen siger.

Videoen er et uddrag af en længere video. Se videoen i fuld længde

Sådan forbedrer du de positive faktorer

Her er, hvad forskningen peger på, I skal være opmærksomme på for at fremme de positive faktorer på arbejdspladsen.

Diskuter med de ansatte individuelt og blandt ledelsen og arbejdsmiljørepræsentanterne om:

  • Den enkelte medarbejder har den rette indflydelse på arbejdet for at trives. Det kan øge medarbejderens følelse af værdi, hvis personen bliver involveret i vigtige beslutninger og taget med på råd.

  • Samarbejdet mellem ledelsen og medarbejderne kan blive bedre. Spørg jer selv, om medarbejderne får nok støtte og opbakning fra ledelsen i forhold til at løse deres opgaver. Eller om de føler, at de står alene, når der er problemer.

  • De enkelte medarbejdere har adgang til denne rette information. Videregivelse af den rette information kan have indflydelse på den ansattes arbejdskvalitet. Det kan fx være praktisk i forhold til løsning af bestemte opgaver, såsom maskinstyring. Det kan også være information om forandringer på arbejdspladsen, der skaber tryghed og gør, at medarbejderen kan følge med i processen.

  • Medarbejderne kan se udviklingsmuligheder og en lovende fremtid. Det øger arbejdsmotivationen og -glæden, hvis man ser udviklingsmuligheder på arbejdspladsen. Det fastholder medarbejderne.

  • Arbejdsmiljøet fordrer gensidig anerkendelse. Det giver folk selvværd at blive vist tillid og få anerkendelse for deres arbejdsindsats. Det øger trivslen.

Kilder:
Clausen, T. et al. ‘Do psychosocial job demands and job resources predict long-term sickness absence? An analysis of register-based outcomes using pooled data on 39,408 individuals in four occupational groups’

Udgivet i International Archives of Occupational and Environmental Health, 2014.

Clausen, T. et al. ‘Does Group-Level Commitment Predict Employee Well-Being?’

Udgivet i Journal of Occupational and Environmental Medicine, 2015.

Keyes, C. L. M. ‘Promoting and Protecting Mental Health as Flourishing’

Udgivet i American Psychologist, 2007.