Hvor mange er stressede?

Hver syvende dansker føler sig stresset ifølge den nyeste undersøgelse. Arbejdet er den hyppigst angivne årsag til stress.

Over 13 pct. er ofte stressede

I den nyeste danske undersøgelse af arbejdsmiljø og helbred (NFA 2018) angiver 13,6 pct. af deltagerne, at de har følt sig stresset ’hele tiden’ eller ’ofte’ inden for de seneste 2 uger.

Deltagerne er blevet spurgt til deres egen følelse af stress, og fx ikke til objektive symptomer på stress. Svarene afhænger derfor af, hvordan den enkelte forstår og tolker begrebet stress.

Grafik: Så mange føler sig stressede

Læger, kasseassistenter og socialrådgiver er mest stressede

Blandt de grupper, der særligt ofte føler sig stressede, er læger, gymnasielærere og socialrådgivere. Blandt de, der sjældent føler sig stressede, bygge- og anlægsarbejdere, militærpersonale, tømrer og snedkere.

Jobbet er den hyppigste årsag til stress

Den hyppigste årsag til stress er ifølge undersøgelsen arbejdet. For de der angiver, at de har følt sig stresset ofte eller hele tiden, er arbejdet for 94,9 pct.s vedkommende en del af årsagen. Over halvdelen – 54,4 pct. – angiver udelukkende arbejdet som kilde til deres stress, mens 40,5 pct. angiver, at det er en kombination af arbejde og private forhold, der har gjort dem stressede. Kun 4,9 pct. angiver privatlivet som den vigtigste kilde til stress.

Kilde: Undersøgelsen Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2018, NFA