Hvornår er stress skadelig?

Har du travlt? Eller er du stresset? Begrebet stress bruges bredt i hverdagslivet og dækker over alt fra travlhed til sammenbrud. Men hvornår er stressen skadelig?

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Stress er imidlertid ikke en sygdom. Men hvis du oplever stress gennem længere tid, kan det udløse forskellige sygdomme. Ifølge den såkaldte CATS-teori kan man skelne mellem to slags stress:

  • Den kortvarige stress, som er normal og gavnlig.
  • Den langvarige stress, som er skadelig for helbredet. 

Kortvarig og langvarig stress

Psykolog og postdoc ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Malene Friis Andersen fortæller om forskellen på kortvarig og langvarig stress. Videoen er et uddrag af en længere video om stress.

Se videoen i fuld længde

Kortvarig stress

Den kortvarige stress er gavnlig, fordi den har et formål: Den skærper dine sanser og gør dig i stand til at handle hurtigt. Kroppen bliver sat i alarmberedskab ved, at det autonome nervesystem sætter i gang, og produktionen af hormonerne adrenalin og kortisol stiger.

Denne reaktion kan komme, når der sker noget uforudset, eller hvis begivenheder opleves udfordrende. Det kan fx være, når serveren går ned, når flyet er forsinket, eller op mod en deadline hvor et vigtigt stykke arbejde skal være færdigt.

Symptomerne kan virke ubehagelige, men når problemet er løst, eller faren er ovre, vil reaktionen aftage, og kroppen kan igen slappe af. Det, der stresser dig, forsvinder: Serveren kommer op at køre igen, flyet afgår, og rapporten bliver afleveret.

Kortvarig stress kan sammenlignes med det, der sker, når gazellen flygter fra en løve. En stressreaktion sætter begge dyr i stand til at reagere hurtigt: Gazellen skal væk, og løven skal have sin mad. Hjertet slår hurtigere, og begge dyr er i alarmberedskab.

Den samme biologiske reaktion sker i os mennesker, når vi pludselig befinder os i en udfordrende situation.

Lær symptomerne på stress at kende

Langvarig stress

Langvarig stress opstår, når de begivenheder, der stresser os, ikke forsvinder, men fortsætter med at gøre livet svært i uger, måneder eller år. Det kan fx være, hvis man har dårlige relationer til kollegerne eller konstant oplever, at tiden ikke slår til.

Kroppen vil være i konstant beredskab, hvor niveauet af hormonerne adrenalin og kortisol er højt. Når kroppen er i det høje beredskab, kan der ske det, at man ikke mærker, at man har behov for mad og søvn. Det kan give underskud af søvn og dårlig ernæring – og dette kan forstærke sliddet og belastningen af kroppen.

Symptomerne på langvarig stress kan fx være, at evnen til at huske påvirkes, lysten til sex daler, og immunforsvaret svækkes. Endelig kan længerevarende eller gentagne stressperioder med tiden være årsag til depressioner og hjertekarsygdomme.

Langvarig stress: Hvad sker der, når vi ikke kan håndtere stress?