Hvordan opstår stress?

Mange ydre faktorer kan have indflydelse på risikoen for at udvikle stress. Men måden vi opfatter situationen på har også betydning. Der kan med andre ord være forskel på, hvad der stresser dig, og hvad der stresser din kollega.

Der kan være mange faktorer på en arbejdsplads, som har indflydelse på, om vi føler os stressede eller ej.

Et godt psykisk arbejdsmiljø kendetegnes bl.a. ved, at ledere og medarbejdere finder løsninger på hverdagens opgaver og problemer sammen, samt at den enkelte medarbejder oplever balance og følelsen af at have overskud til sit arbejde. Hvis en eller flere af disse faktorer ikke er til stede, opstår der ubalance i arbejdslivet. Det kan fx være ubalance mellem

  • arbejdspladsens krav og den indflydelse, man har som medarbejder
  • arbejdspladsens krav og de ressourcer, der er til rådighed
  • indsats og belønning
  • belastning og mulighed for restitution.

En vedvarende oplevelse af ubalancer kan øge risikoen for at opleve stress-symptomer. Der kan også være andre ydre faktorer, som betyder noget, fx forandringer, mobning m.m. For at I kan forebygge stress og skabe trivsel, er det derfor en god ide at tale om, hvilke faktorer i jeres arbejde som I opfatter som stressende.

Hvad giver stress på arbejdet?


Hvad kan give stress på arbejdet? Hør, hvad seniorforsker Jesper Kristiansen fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø siger.

Læs mere om de forskellige stress-modeller

Vi reagerer forskelligt

Mennesker er forskellige og reagerer forskelligt på de samme situationer. Derfor er det den enkeltes oplevelse og fortolkning af ubalancer eller andre ydre faktorer, der udløser en eventuel stressreaktion. Når vi bliver stillet over for noget, vi oplever som stressende, aktiverer vi nogle forskellige fysiske, psykiske og adfærdsmæssige reaktioner.

Hvad sker der i hjernen – 4 grundlæggende aspekter af stress:

1. Påvirkning: Situationer og begivenheder

Alle ændringer i vores omgivelser indeholder potentielle oplevelser, som stresser os. Ændringerne opleves stressende, når der er ubalance mellem krav, egne ressourcer og forventninger. Det kan fx være forsinkede fly, it-nedbrud eller sociale relationer i og uden for vores arbejde.

2. Vurdering: Hjernens opfattelse af situationer og begivenheder

Det første, hjernen gør, er at stille spørgsmålet: Hvad kan jeg forvente, at denne situation fører til? Står jeg i en krise, eller har jeg erfaring med, at tingene løser sig? Vurderingen behøver ikke være bevidst, men vil altid være afhængig af tidligere erfaringer med lignende situationer.

3. Alarm: Kroppen starter en alarm

Hvis hjernen beslutter sig for, at situationen er ny og truende, sætter alarmen i gang. Man bliver mere årvågen, sanserne skærpes, og ens adfærd påvirkes. Man bliver måske irriteret, frustreret eller nervøs, og kroppen begynder at mobilisere energi. De fysiske tegn på alarmen kan være, at sveden pibler frem, og at hjertet banker heftigt.

4. Bearbejdning: Hjernen bearbejder alarmen

Efter alarmen er gået i gang, vurderer hjernen, hvordan den kan fjerne de forhold, som stresser. Der er flere muligheder for at skrue alarmen ned, men disse 2 er mest effektive:

  • Handling: Man prøver at ændre situationen ved at handle aktivt.
  • Accept: Man accepterer, at situationen har ændret sig, og justerer i stedet sin egen opfattelse af virkeligheden.

Uanset hvad vi gør, har vi mulighed for at lære af, hvad der sker. Dermed har vi en erfaring mere at trække på, næste gang, vi står i en lignende situation.