Hvad er seksuel chikane?

Hvad er seksuel chikane, og hvornår bliver seksuel opmærksomhed til chikane? Hvilke brancher er særligt udsatte, og hvordan er fordelingen mellem mænd og kvinder? Læs mere her.

Det kan være forskelligt fra person til person, fra situation til situation og fra arbejdsplads til arbejdsplads, hvad der opleves som acceptable omgangsformer, og hvad der opleves som seksuel chikane. Derfor kan det i nogle tilfælde være svært at identificere, hvornår der er tale om seksuel chikane. Det centrale er, at en eller flere personer udsætter en eller flere andre personer for uønskede handlinger af seksuel karakter, som vedkommende opfatter som krænkende.

Arbejdsgiveren har pligt til at sørge for, at medarbejderne ikke bliver syge på grund af det psykiske arbejdsmiljø.

"Uønsket adfærd"

I Ligebehandlingsloven defineres seksuel chikane som "enhver form for uønsket verbal, ikkeverbal eller fysisk adfærd med seksuelle undertoner med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed, navnlig ved at skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima".

Der kan fx. være tale om følgende handlinger:

  • Uønskede berøringer
  • Uønskede verbale opfordringer til seksuelt samkvem
  • Sjofle vittigheder og kommentarer
  • Visning af pornografisk materiale

Handlingerne kan således både være fysiske eller af verbal/nonverbal karakter. I de fleste tilfælde udøves seksuel chikane af mænd over for kvinder, men det er vigtigt at være opmærksom på, at mænd også kan udsættes for seksuel chikane.

Arbejdstilsynet skelner mellem på den ene side seksuelt krænkende handlinger fra andre ansatte og ledere og på den anden side seksuelt krænkende handlinger fra borgere,- (patienter, klienter, elever m.fl.) Denne skelnen handler bl.a. om, at forskellige forebyggelsestiltag vil være relevante for de forskellige situationer.

Arbejdstilsynet har mulighed for at træffe afgørelser om seksuel chikane fra andre medarbejdere eller en leder, når der er risiko for fysisk eller psykisk helbredsforringelse som følge af handlinger af seksuel karakter, som vedkommende opfatter som krænkende, og når flere samstemmende data peger på, at der er tale om et alvorligt problem.

Arbejdstilsynet har desuden mulighed for at træffe afgørelser om seksuel chikane fra eksterne, når der er risiko for fysisk eller psykisk helbredsforringelse som følge af handlingerne. Er der tale om seksuel chikane fra eksterne, vil Arbejdstilsynet behandle dette som en form for vold.

I Arbejdstilsynets vejledning om vold kan I finde yderligere relevant information om at forebygge seksuel chikane fra de borgere, patienter, klienter, elever mv. som I kommer i kontakt med gennem jeres arbejde.

Hvem og hvor mange er udsat for seksuel chikane på danske arbejdspladser?

Antallet af personer, der har været udsat for seksuel chikane i forbindelse med deres arbejde, er steget fra 2,8 procent i 2012 til 3,6 procent i 2018. Disse tal dækker over såvel seksuelt krænkende handlinger fra andre ansatte eller ledere og seksuelt krænkende handlinger fra borgere. 

Det er særligt jobgrupper, der har tæt kontakt med borgere (fx klienter eller patienter), der udsættes for seksuel chikane. Det gælder bl.a. social- og sundhedsassistenter, specialpædagoger, sygeplejersker samt andre sundhedsarbejdere. Det viser undersøgelsen ’Arbejdsmiljø og helbred 2018’. Dette kan skyldes, at borgere, som disse jobgrupper kommer i kontakt med gennem deres arbejde, udøver seksuel chikane mod de ansatte.

Samme undersøgelse viser også, at det særligt er de unge kvinder i alderen 18-24 år, der har været udsat for seksuel chikane.