Løft, vrid, skub og træk

Når vi løfter, er vi mere udsatte for at få ondt i ryggen. Det er dog svært at fastsætte grænser for, hvor meget vi må løfte. Også forskelle i den måde, vi bruger ryggen på, har betydning for risikoen for rygbesvær.

Personer, der løfter, bærer og forflytter meget, oplever oftere end andre, at de har ondt i ryggen. Det kan dreje sig om løft af materialer eller om løft og forflytninger af personer.

Man kan ikke med sikkerhed sige, om det hårde manuelle arbejde forårsager flere rygproblemer. Det kan også være, at personer, der i forvejen har problemer med ryggen, får flere gener, når de har fysisk hårdt belastende arbejde.

Hvor meget må man løfte?

Fra undersøgelser ved man, at bøj og vrid i forbindelse med løft giver øget sandsynlighed for gener i ryggen, og skadestatistikker viser, at rygskader rapporteres hyppigere i job med forskellige typer løft.

Det er meget svært at angive, hvor meget man kan løfte uden at overbelaste ryggen. Det skyldes, at byrdens vægt kun er en af de mange faktorer, som afgør rygbelastningen. Ofte har det lige så stor betydning

  • hvor tæt byrden er på kroppen (rækkeafstanden)
  • løftehøjden og distancen
  • om ryggen er vredet
  • hvor svært det er at håndtere byrden
  • hvor ofte der løftes
  • hvor længe der løftes.

Tjek dine løft med app'en Løftetjek

Det ergonomisk korrekte løft findes ikke

- Jo mere man bliver bevidst om, hvordan man smart bruger sine muskler, jo bedre løfteteknik kan man lave - og jo mindre belaster man sin krop, fortæller professor Karen Søgaard.

Meget tyder på, at forskelle i arbejdsteknik har stor indflydelse på risikoen for rygbesvær. Det vil sige, at den måde vi bruger ryggen på kan være forskellig fra person til person. Det betyder, at rygbelastningen hos to personer kan være vidt forskellig, selv om den ydre byrde er den samme. Samtidig ved man, at ryggens tolerance overfor belastning er forskellig fra menneske til menneske og kan nedsættes bl.a. på grund af træthed efter en lang arbejdsdag.

Infografik fysisk hårdt arbejde

Hvad kan give skader?

Vrid kombineret med løft kan give skade

Bøj og vrid kan give rygsmerter, og især løft kombineret med bøj og vrid kan skade rygraden. Risikoen for diskusprolaps er specielt høj ved en kombination af løft og vrid. Den situation opstår fx, hvis man løfter noget tungt op fra gulvet og samtid drejer ryggen for at sætte byrden ind på en hylde. Vrid alene uden løft udgør sandsynligvis kun en lille risiko. 

Skub og træk

Der findes ikke meget information om risikoen ved skub og træk. Der er dog fundet en begrænset sammenhæng til klager over rygsmerte. 

Ensidigt gentaget belastning

Der er ikke meget, som tyder på, at ensidigt gentaget belastning i hverdagen skader ryggen. Det er dog muligt, at ensidigt gentaget arbejde forværrer allerede opståede rygsmerter.

Arbejde med løftede arme

Der er dokumenteret en sammenhæng mellem arbejde med løftede arme og sene-muskellidelser i skulderen. Det har ikke her været muligt at fastlægge egentlige grænser for, hvornår det er skadeligt at arbejde med løftede arme. Det gælder både hvor meget, og hvor længe armene er løftede. 

Foroverbøjet giver ondt i nakken

Der er dokumenteret en sammenhæng mellem arbejde med foroverbøjet nakke og smerter i nakken. Det har dog ikke været muligt at fastlægge grænser for, hvor meget nakken må bøjes, eller hvor længe man kan arbejde med foroverbøjet nakke, før man får ondt.

Gentagne, kraftbetonede bevægelser i skulderen og sene-muskellidelser

Der er dokumenteret en moderat sammenhæng mellem arbejde, som involverer gentagne, kraftfulde bevægelser i skulderen og sene-muskellidelser i skulderen. Det har ikke været muligt at fastlægge grænser for, hvor mange gentagne bevægelser skulderen kan tåle og med hvilken kraft.

Kilde: Hvidbog om risikofaktorer knyttet til fysisk tungt arbejde (pdf)