Bag om smerter

Oplevelsen af smerter består af 2 dele: en kropslig og en følelsesmæssig.

Den internationale smerteforskningsorganisation IASP definerer smerte som en personlig og ubehagelig oplevelse. Videre siger definitionen, at smerteoplevelsen består af 2 dele:

  • En kropslig del, formidlet gennem en særlig del af nervesystemet, smertenervesystemet.

  • En følelsesmæssig del, det vil sige den måde, hvorpå vi tolker signalerne fra smertenervesystemet.

At smerten er en personlig oplevelser indebærer, at ingen andre kan sætte spørgsmålstegn ved det, som den enkelte beskriver som sin smerte.

Læs mere om smertenervesystemet 

Diffuse smerter

Smerter stammer altid fra et sted i kroppen og er tegn på, at noget i kroppen ikke fungerer, som det skal. Smerter kan skyldes alvorlige skader eller sygdomme, som kan og skal behandles. Men de smerter, som de fleste mennesker får i muskler og led, har sjældent en entydig årsag og kaldes derfor også diffuse smerter. Den slags smerter er ikke farlige, men kan være pinefulde og skal tages alvorligt.

Oplevelsen er fysisk og psykisk

Smerter skyldes en fysisk påvirkning, som nervesystemet reagerer på. Reaktionen er både fysisk – fx at flytte sig eller forsøge at kompensere for det, der gør ondt – og psykisk: Vi bliver forskrækkede eller angste, hvilket så giver fysiske stressreaktioner som fx hjertebanken, åndenød og svimmelhed.

Oplevelsen af smerte er, lidt forenklet, summen af den kropslige og den følelsesmæssige del. Én person kan således opleve smerten som 9 dele ”krop” og 1 del ”sjæl”, mens en anden kan opleve det modsatte. Begge har lige ondt, men fordelingen er afgørende for, hvordan den enkelte reagerer på sin smerte.

Følelser og smerte

At få ondt i ryggen eller nakken kan være skræmmende, især hvis man ikke ved, hvad der sker, hvorfor det sker, og ingen synes at have noget godt svar. Det er en hel normal reaktion at blive bekymret og frygte, at smerten ikke går over, at man mister kontrol, at man bliver invalid, mister arbejde, familie og indtjening.

Vi ved alle, hvordan det føles at have ondt. Men vi reagerer forskelligt. Ligesom vi beskriver smerten forskelligt. Den måde vi reagerer og beskriver smerten på, afhænger af hvem vi er, situationen vi er i, hvilke erfaringer vi har med smerte, hvilke holdninger vi selv og arbejdspladsen har til smerte og hvilke forventninger, vi har til den der lytter til beskrivelsen.

Nogle bliver vrede på ryggen, på arbejdet, på en ulykke, på lægen, som ikke kan give en ordentlig forklaring. Hvis smerten fortsætter i lang tid, øges risikoen for angst og depression. Samtidig har en person med angst og depression større risiko for at udvikle kronisk smerte.