Andre årsager til smerter i muskler og led

Man kan godt få ondt i muskler og led af at gå på arbejde, men smerterne kan også skyldes andre forhold. Fx bliver vi svagere med alderen, og med alderen bliver vi også tit mindre aktive. Begge dele fører til fysisk svækkelse, men den kan mindskes med træning.

Mange oplever at få ondt i kroppen i løbet af deres arbejdsliv, men det skyldes ikke altid arbejdet. Faktisk ved man ikke ret meget om, hvorfor smerterne opstår, og ofte forsvinder de af sig selv igen. Den hyppigste form for smerte i kroppen er rygsmerter, som de fleste mennesker oplever på et tidspunkt i livet.

Fælles for de fleste former for smerter i muskler og led er, at det hjælper at holde sig i gang.

Svage led og mindre muskelmasse

Led bliver mere bevægelige af at blive brugt og mindre bevægelige af ikke at blive brugt. Så hvis man med alderen bevæger sig mindre end før, bliver leddene mere stive. Omvendt kan man forebygge stivhed ved at fortsætte med at bevæge sig.

Hvis et led ikke bevæges i længere tid, bliver det svagere. Til gengæld må et led ikke belastes i yderstilling i længere tid, så overstrækkes ledbåndene, som beskytter leddene, og de kan i yderste fald briste.

På samme måde kan senerne blive slidt med alderen og kan rives over, hvis man løfter noget tungt.

Muskelmassen ændres også og svinder med alderen. Det hænger sammen med, at de fibre, som musklerne består af, efterhånden bliver mindre og færre. Om tabet af muskelmasse foregår gradvist i hele voksenalderen vides ikke, men noget tyder på, at det går stærkere, jo ældre man bliver, sådan at man som 80-90 årig har det halve af den muskelmasse, man havde som ung. Hvor meget muskelmasse, man taber med alderen, er forskelligt fra person til person.

Motion og træning udsætter den fysiske svækkelse

Vi kan ikke undgå, at kroppens muskler og knogler ændrer sig med alderen. Ligesom styrke og udholdenhed falder. Det er ok ikke at kunne det samme som før, det er ikke det samme, som at man er nedslidt.

Det gode er, at motion og fysisk træning kan udsætte forfaldet. Knoglerne klarer sig bedre, bruskskiverne bevarer mere af deres elasticitet, og musklerne opbygger styrke, når vi bruger kroppen. Samtidig får man en bedre kondition og bliver mere udholdende.

Hvis man som ung har en relativ høj muskelstyrke og kondition, vil man også have en relativt højere muskelstyrke og kondition som ældre. Modsat vil den der har været fysisk inaktiv det meste af livet være mere skrøbelig og kunne mindre med alderen.

Det er altid muligt at træne sig til bedre kondition og mere muskelstyrke. Faktisk er det sådan, at jo dårligere form man er i, jo hurtigere kan man træne sig til at blive bedre. Man skal dog ikke gå for hurtigt frem, hvis man vil undgå skader, For mens muskelstyrke og kondition kan trænes op i løbet af nogle uger, tager det længere tid at træne knogler og ledbånd.

Langt de fleste fritidsaktiviteter og sportsgrene er gavnlige for ryggen. Og undersøgelser viser med stor sikkerhed, at fysisk aktivitet og træning er den bedste behandling, hvis man har fået rygsmerter.

Meget tyder på, at personer, som er i god form, kommer sig hurtigere efter akut rygsmerte og har mindre sandsynlighed for at udvikle kronisk smerte og uarbejdsdygtighed.

Find gode øvelser her

Rygsmerter er almindelige

Der findes mange myter om, at rygsmerter skyldes en bestemt kropsbygning. Modsat denne almindelige opfattelse er der er ikke videnskabeligt belæg for at sige, at kropsvægt eller endda overvægt giver rygsmerter, eller at vægttab er en effektiv behandling mod rygsmerter. Der er heller ikke belæg for at sige at højde har betydning for rygsmerte. Eller at uens benlængde - hvilket er en udbredt opfattelse – har betydning for, om man udvikler rygsmerter.

Visse aspekter af lænderygsmerter har muligvis et arveligt element. Men i forhold til almindeligt forekommende rygsmerter, som de fleste oplever på et tidspunkt i livet, betyder arvelige forhold ikke meget. Og allervigtigst bestemmer genetiske faktorer ikke hvem, der udvikler kronisk rygsmerte.

Kønsforskelle spiller heller ingen særlig rolle for rygsmerte. Der er kun en lille overvægt af kvinder, som rapporterer om rygsmerter. Der er tilsyneladende heller ingen større forskel mellem kvinder og mænd, når det gælder uarbejdsdygtighed, som følge af rygsmerter.

Der er dog en tilstand som er absolut kønsspecifik: Graviditet. Mange kvinder har midlertidig rygsmerte i de sidste stadier af graviditeten, formodentlig på grund af en ændret kropsholdning og hormonelle ændringer. Det ser dog ikke ud til at have nogen varig effekt.

Også børn og unge kan have rygsmerter som en normal del af livet. Men rygsmerter under opvæksten er ikke en risikofaktor for at få alvorlige rygproblemer som voksen.

De fleste undersøgelser viser, at forekomsten af rygsmerter øges med alderen op til ca. 45-50 år og derefter falder en smule. Tilsvarende er der en tendens til, at der bliver flere uarbejdsdygtige som følge af rygsmerter med alderen. Alle former for uarbejdsdygtighed er dog mere almindeligt forekommende i alderdommen.

Læs mere om rygsmerter

Arbejde og slid

Arbejde med tunge løft og vrid i kroppen er i sig selv en risiko og kan gøre de almindelige aldersbetingede forandringer værre og medføre risiko for kroniske rygsmerter. Det kan afhjælpes med egnede hjælpemidler og tilpasning af arbejdet til den enkeltes styrke og funktionsniveau. Men om smerterne forsvinder eller bliver værre afhænger også af mange andre forhold i den enkeltes liv både på og uden for arbejdspladsen.

Ny forskning har også vist, at tungt fysisk arbejde ikke kan erstatte fysisk træning. Tværtimod ser det ud til, at mennesker med hårdt fysisk arbejde har brug for at træne i fritiden.

Læs mere om hårdt fysisk arbejde og kondition