Sygemelding og forebyggelse af sygefravær

En sygemelding i kort tid kan være nødvendig, hvis du får smerter i muskler og led. Men hvile og sygemelding er ikke nødvendigvis en behandling i sig selv. Tværtimod kan lang tids sygemelding gøre smerterne værre. Man kan forebygge en del af det sygefravær, der skyldes smerter, ved at reducere risikofaktorer i arbejdsmiljøet, og ved at sørge for at medarbejdere med smerter kan blive i jobbet.

De fleste får indimellem ondt i ryg, nakke eller skulder. Det er ofte uklart, hvad smerterne skyldes, og som regel er de forbigående. Men smerter i muskler og led kan påvirke arbejdsevnen og er en af de almindeligste årsager til sygefravær. Jo mere ondt man har, jo større er risikoen for langtidssygefravær.

Smerter er en udbredt årsag til sygemelding

Det fysiske arbejdsmiljø udgør en kendt risikofaktor for smerter og sygefravær. Når man melder sig syg, kan det således skyldes, at man får ondt på grund af forhold i det fysiske arbejdsmiljø. Men det kan også skyldes, at man har smerter af andre årsager og får svært ved at klare et fysisk krævende job. Hvis man fx har ondt i ryggen, er det betydeligt sværere at klare et job, hvor man graver grøfter, end et job på kontor.

Der er altså ikke et 1:1-forhold mellem smerter og sygefravær. Det handler om, hvad den enkelte i samarbejde med arbejdspladsen gør i forhold til sit helbred og arbejde. Arbejdsgiveren skal reducere risikofaktorer i arbejdsmiljøet og fremme muligheden for, at medarbejdere, der har ondt, kan blive i arbejde, selvom de ikke er 100 pct. funktionsdygtige.

Konsekvenserne af ondt i ryggen kan forebygges

Vi kan ikke forhindre, at vi får ondt i ryggen ind i mellem, men man kan forhindre følgerne af rygsmerte - fx sygefravær. Det siger overlæge Ole Steen Mortensen.

Kan man arbejde, når man har ondt?

Det vigtigste råd, når man har smerter, er at være aktiv og holde sig i gang i det omfang, det er muligt. Sygemelding bør så vidt muligt undgås, da forskning entydigt viser, at det er en stærk risikofaktor for mere langvarigt besvær. Og sygefravær, som varer mere end 60 dage, forværrer chancen for at vende tilbage til arbejdet.

Det betyder ikke, at man bare skal gå på arbejde, når man har mest ondt i fx ryggen, men man skal ikke vente på, at smerterne er forsvundet. Smerterne er som hovedregel ikke farlige, og aktivitet trods smerter forbedrer prognosen. Angst for smerte og aktivitet kan modsat bidrage til en langvarig smerteproblematik.

Det hjælper at arbejde i det omfang, man kan

Det afgørende er, at man holder sig i gang, og herunder kommer tilbage til jobbet i det omfang, man kan. Arbejdsgiveren har pligt at tilpasse opgaverne til arbejdsevnen. Desuden er det vigtigt, at man på arbejdspladsen har en kultur, som gør det muligt at tale om smerter og i fællesskab finde støtte- og handlemuligheder.

Jo mere passivt smerter behandles - fx med for meget hvile, massage eller laserstråler - jo værre. Personer med ondt i ryggen skal opfordres til at holde sig i gang og leve deres liv, så godt de nu kan med de smerter, de har. Det siger professor Johan Hviid Andersen.

Arbejdspladsen kan gøre en positiv forskel

Arbejdspladsen spiller en central rolle for at reducere langvarigt sygefravær som følge af smerter i muskler og led. Arbejdsgiveren skal organisere arbejdet og indrette arbejdspladsen, så kroppen bruges fornuftigt, og sørge for, at de ansatte kan blive i arbejde, selvom de ikke er 100 pct. funktionsdygtige. Og arbejdsgiveren skal hjælpe medarbejdere, der er sygemeldt med smerter, gradvist tilbage i jobbet.

Tilrettelæg arbejdet, så kroppen bruges fornuftigt

Har flere ansatte på arbejdspladsen smerter i muskler og led, bør det opfattes som et signal om, at der er brug for forebyggende indsatser for hele arbejdsgruppen. Er der ikke lavet en risikovurdering på arbejdspladsen, bør det gøres snarest for at kortlægge risici og besvær. En risikovurdering skal ske kontinuerligt og er arbejdsgiverens ansvar.

En forebyggende indsats kan bestå i, at man på arbejdspladsen ser på, hvordan arbejdet tilrettelægges, så kroppen kan bruges fornuftigt. Efter at have reduceret risikofaktorerne mest muligt kan man fx sørge for en jævn fordeling af de fysisk krævende opgaver, indføre rotationsordninger og bruge hjælpemidler. Man kan også, som et supplement til den forebyggende indsats, tilbyde træning, der kan være med til at forebygge og lindre smerter.

Trivsel forebygger sygefravær

Undersøgelser af sygefravær viser, at når de ansatte på en arbejdsplads trives, har de generelt mindre sygefravær. Trivsel har også betydning for, om man melder sig syg, når man har ondt. Smerter er nemlig ikke kun en fysisk tilstand. Det handler også om, hvordan den enkelte oplever og reagerer på smerter. Og her spiller det ind, om man føler, at man kan tale om smerter på arbejdspladsen, og om der findes støtte- og handlemuligheder.

Andre faktorer spiller også ind. Det gælder fx mangel på kontrol over arbejdsopgaverne, indflydelse på arbejdet og dårlig social støtte. Også faktorer som stress og angst for smerte har betydning for, om en person melder sig syg.

Kilder:

Andreas Holtermann, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Merete Labriola, Aarhus Universitet og DEFACTUM.

Birgitte Poulsen, Cabi.

Riktlinjer vid ländryggbesær. Karolinska Instituttet. 2013. (Irene Jensen).

Mental sundhed.dk

Læs også hvidbog om sygefravær og tilbagevenden til arbejde ved muskel- og skeletbesvær