Nanomaterialer og helbred

Nanomaterialer kan udgøre en helbredsrisiko, hvis man bliver udsat for dem i arbejdsmiljøet. Resultater fra forskningen viser blandt andet, at indånding af nanomaterialer kan øge risikoen for hjertekarsygdomme og kræft.

Partikler inddeles i grove, fine og ultrafine partikler, som også omfatter nanopartikler. Det er de ultrafine partikler, som anses for at være de farligste ved indånding.

Hvis der fx er partikler i arbejdsmiljøet, vil vi få dem ned i luftvejene, når vi trækker vejret. Partikler tilbageholdes i luftvejene, således at de store partikler deponeres i de øvre luftveje, mens de ultrafine partikler transporteres med luften helt ned i alveolerne i de dybeste dele af lungerne, hvor de ophobes. Det er partiklernes tilstedeværelse i kroppen og kroppens forsvar mod dem, som forårsager de helbredsskadende effekter.

Hvad sker der når du indånder nanopartikler. Grafik Gert K Nielsen
Illustration: Gert K. Nielsen

Nanopartikler bliver i lungerne i længere tid

Kroppens skraldemandsceller, makrofagerne, kan fjerne nogle former for nanopartikler, og andre opløser gradvist sig selv. Og så er der nanopartikler, som kroppen ikke kan få bugt med, og som derfor bliver i lungerne i længere tid. De kan blandt andet udløse inflammation, DNA-skader i lungeceller og et såkaldt akutfaserespons i kroppen – reaktioner som kan øge risikoen for kræft og hjertekarsygdomme, hvis man bliver udsat for partikler i tilstrækkeligt høje koncentrationer i mange år.

Inflammation og akutfaserespons afhænger af det samlede overfladeareal af de partikler, der er deponeret i lungen. Små partikler har et større samlet overfaldeareal per vægtenhed end store partikler, og derfor er indånding af nanopartikler farligere end indånding af større partikler med samme kemiske sammensætning.

Nogle nanopartikler er særligt sundhedsfarlige

I 2012 klassificerede det internationale agentur for kræftforskning, IARC, dieselpartikler fra udstødning som kræftfremkaldende for mennesker. IARC har også klassificeret en bestemt type af teknisk fremstillede kulstofnanorør (Mitsui-7) som muligvis kræftfremkaldende for mennesker.

Der anvendes i dag tekniske og naturlige nanopartikler i mange forskellige arbejdsprocesser, ligesom mange processer genererer nanopartikler. Nogle nanopartikler vurderes i øjeblikket som særlig sundhedsfarlige.

Forsigtighedsprincippet kan med fordel bruges som det generelle princip, hvis man arbejder med nanopartikler. Det siger, at man bør undgå eller minimere udsættelsen mest muligt, så længe det er usikkert, om et materiale kan have sundhedsskadelige effekter for mennesker. Nanopartiker bør derfor betragtes som potentielt sundhedsfarlige, uanset hvilket materiale, de er fremstillet af.

Der kommer stadig nye nanomaterialer på markedet, så det er vigtigt løbende at opdatere sin viden om nanomaterialer.

Kilde: Nanopartikler i arbejdsmiljøet, BFA Industri