Hvad er nanopartikler og -materialer?

Nanomaterialer er kemiske stoffer og materialer med en partikelstørrelse på 1-100 nanometer (nm) i mindst én dimension.

På grund af deres større specifikke overfladeareal pr. rumfangsenhed, kan nanomaterialer have andre egenskaber end det samme materiale uden nanoskalaegenskaber, og det er disse egenskaber, som er attraktive. Det er blandt andet egenskaber, der kan gøre et produkt stærkere, smudsafvisende eller bedre til at lede elektricitet.

Partikler og materialer i nanostørrelse indgår typisk i produkter som fx maling, cement, plast, kosmetik eller elektronik. Nanomateriale tilsættes ofte som frie partikler, altså som et meget fint pulver. Der er derfor større risiko for at blive udsat for frit nanomateriale i produktionen, end når man bruger produkter, der indeholder nanomaterialer.

EU definerer nanomaterialer sådan:
”Et naturligt, tilfældigt opstået eller fremstillet materiale, der består af partikler i ubundet tilstand eller som et aggregat eller som et agglomerat, og hvor mindst 50 % af partiklerne i den antalsmæssige størrelsesfordeling i en eller flere eksterne dimensioner ligger i størrelsesintervallet 1-100 nm” (Den Europæisk Kommission, 2011).

Til sammenligning er et menneskehår ca. 70.000 nanometer i diameter, mens en rød blodcelle er ca. 5.000 nanometer bred.

Partikler i nanostørrelse er ikke et nyt fænomen. De forekommer naturligt mange steder. Der skelnes mellem 3 typer af nanopartikler:

  • Naturlige nanopartikler, som dannes ved vulkanudbrud og afbrænding af organisk materiale som fx under en skovbrand.
  • Industrielle biprodukter, der dannes ved menneskelig aktivitet. Det inkluderer sod og partikler fra udstødningen fra biler, busser og tog og forskellige former for partikler, som frigives fra maskiner fx i industrien og fra en række industrielle processer (fx i svejserøg).
  • Teknisk fremstillede (syntetiske) nanopartikler, der bliver designet og fremstillet med et bestemt forskningsmæssigt eller kommercielle formål fx på grund af deres særlige egenskaber.

De to første typer kaldes også for ultrafine partikler, mens den tredje type omfatter nanopartikler og nanomaterialer.

Kilde: Nanopartikler i arbejdsmiljøet – inspirationspjece til laboratorier. Branchearbejdsmiljørådet for Undervisning & Forskning, 2011