Personlige værnemidler

Personlige værnemidler er sidste udvej og skal først tages i brug når det ikke er muligt at udelukke, erstatte eller indkapsle nanomaterialerne eller de processer der frigør nanomaterialer.

Personlige værnemidler

De personlige værnemidler skal passe til brugeren og brugssituationen, og de skal løbende efterses og vedligeholdes. Værnemidler, der er udviklet til engangsbrug, skal kasseres forsvarligt, når de har været i brug.

Beskyttelsesbriller

Nogle nanomaterialer kan være irriterende for øjne, eller de kan være opblandet i et irriterende eller ætsende materiale. Arbejdet skal i sådanne tilfælde laves i stinkskab eller LAF-bænk, og der anvendes sikkerhedsbriller, som slutter tæt om øjnene.

Sikkerhedsbriller findes som:

  • Almindelig værnebrille. Brillerne fås med sidebeskyttelse, som øger beskyttelsen mod partikler.
  • Kapselbrille, som slutter tæt til ansigtet. Kapselbriller kaldes også helbriller (eng.: Goggles), og de beskytter såvel øjnene, som området umiddelbart rundt om. Større modeller kan bæres uden på almindelige synskorrigerende briller.
  • Ansigtsskærm/visir, der dækker og beskytter øjne og dele af ansigtet.

Det anbefales, at medarbejdere anvender kapselbriller. Kapselbriller beskytter bedst mod nanopartikler, da de slutter tæt til ansigtet. En god pasform er nødvendig for at opnå den bedste effekt.  (Employment, Social Affairs & Inclusion (EU), 2014).

Sikkerhedsbriller skal bruges, når man kan blive udsat for nanomaterialer i pulverform, eller i luftbåren form. Brillerne skal tages på lige før man går ind på værkstedet.

Sikkerhedsbriller skal altid påføres umiddelbart inden man påbegynder arbejdet og/eller tænder maskiner. Udgangspunktet er, at man som minimum skal bruge tætsiddende sikkerhedsbriller. Hvis man arbejder i støv eller træk, vælges som minimum kapselbriller. Hvis man arbejder med kemisk påvirkning, påfører man sig ligeledes også som minimum øjenkapsler og helst ansigtsskærm.


Åndedrætsværn

Hvis der er frie nanopartikler i luften, vil man indånde dem. Nanopartiklerne kommer gennem luftvejene til lungerne. I lungerne vil de små nanopartikler trænge længere ned i lungerne og blive der i længere tid.

En længevarig ophobning af nanopartikler i lungerne udgør en sundhedsmæssig risiko. Langvarig udsættelse for og indånding af nanopartikler skal derfor undgås, da ophobningen af nanopartikler udgør en sundhedsfare for medarbejderne. Medarbejderne skal anvende åndedrætsværn for at afskærme nanopartiklerne for mund og næse hvis ikke udsættelse for partikler kan udelukkes.

Støvfilter beskytter ikke mod skadelige gasser eller dampe.

Medarbejderne der bliver udsat for luftforurening med nanomaterialer, skal anvende åndedrætsværn med P3-filtre. P3 filtret har den største udskillelsesgrad og vurderes at være mest effektive til at opfange nanopartikler under normale arbejdsforhold og i kortere perioder.

Den største kilde til eksponering ved brug af masker er, hvis masken ikke slutter helt tæt rundt om næse og mund. En god pasform er derfor nødvendig for at sikre bedst mulig beskyttelse.

Det anbefales, at der laves en plan for udskiftning af filtret. Medarbejdere der, arbejder med sprøjtemaling og lignende, kan med fordel bruge et forfilter, af hensyn til partikelfiltrets holdbarhed.

Støvfiltre beskytter ikke mod skadelige dampe eller gasser. Ved arbejde med gasser og dampe bør der anvendes gasfiltre, som ikke beskytter mod støv og partikler. Er der risiko for udsættelse for både partikler og gasser samtidig, skal der bruges to filtre. Yderst et egnet støvfilter og inderst et gasfilter.

Hvilke typer åndedrætsværn anbefales?

Overordnet skelnes der mellem tre typer åndedrætsværn.

  • Filtrerende åndedrætsværn med åndedrætsmodstand.
  • Luftforsynet åndedrætsværn.

Hvilken typer der skal anvendes afhænger, af i hvilken udstrækning personen udsættes for indånding af nanomaterialer. Hvis medarbejderne udsættes for nanopartikler i kortere perioder anbefales filtrerende åndedrætsværn med P3 filtre. Et filtrerende åndedrætsværn må benyttes op til 3 timer på en arbejdsdag. Hvis arbejdet strækker sig ud over 3 timer, skal der allerede fra arbejdets begyndelse benyttes enten filtrerende åndedrætsværn med turboenhed (blæser) eller luftforsynet åndedrætsværn.

Hvis der er risiko for, at de ansatte kan blive udsat for luftforurening med nanomaterialer i høje koncentrationer, eller hvis luftforureningens sammensætning eller koncentration er ukendt, skal åndedrætsværnet være luftforsynet. Ligeledes skal ansatte benytte friskluftforsynet åndedrætsværn, hvis der er risiko for, at de ansatte kan blive udsat for kulstofnanorør eller andre uopløselige nanofibermaterialer. og
Filtrerende åndedrætsværn med åndedrætsmodstand.

Indenfor filtrerede åndedrætsværn skelnes der mellem tre typer støvfiltre:

  1. P1 laveffekt-filter (hvid farvekode)
  2. P2 middeleffekt-filter (hvid farvekode)
  3. P3 højeffekt-filter (hvid farvekode)

Filtrerende åndedrætsværn findes som engangsmasker eller hel- og halvmaske med partikelfilter, der kan udskiftes. Der findes forskellige typer filtre:

  1. Klasse P1 beskytter i begrænset omfang mod støv. Må ikke bruges ved grænseværdier under 5 mg/m3. Beskytter ikke mod asbest¬fibre og kvartsstøv.
  2. Klasse P2 beskytter mod de fleste typer sundhedsskadeligt støv. Disse filtre kan beskytte alene mod faste partikler eller både mod faste partikler og væskeformige aerosoler. Er filtret afprøvet efter EN149:2001, beskytter filtret både mod faste partikler og væske¬formige aerosoler, fx sprøjtetåger. Beskytter ikke mod bakterier og virus.
  3. Klasse P3 beskytter som klasse P2, men også mod radioaktiv støv, bakterier, virus og nanopartikler.

Fordele og ulemper ved anvendelse af filtrerede åndedrætsværn:

Fordele:

  • Fri bevægelighed.
  • Let løsning ved enkeltopgaver og arbejde på skiftende arbejdspladser.

Ulemper:

  • Beskytter ikke mod alle stoffer.
  • Begrænset holdbarhed.
  • Kan kun benyttes tre timer om dagen,

Filtrerede åndedrætsværn uden turboenhed må benyttes tre timer dagligt. Arbejdet med filtrerede åndedrætsværn belaster åndedrættet og dermed kredsløbet, og derfor er der sat en tidsmæssig begrænsning på tre timer. Filtrede åndedrætsværn har en begrænset holdbarhed. Virksomheder, som ofte arbejder med eller producerer nanopartikler, kan derfor overveje, at investere i friskluftsåndedrætsværn med en længere holdbarhed eller åndedrætsværn med turboenhed (blæser), som fjerner åndedrætsmodstanden.

Luftforsynet åndedrætsværn

Når udførelse af arbejdet varer mere end tre timer, skal der anvendes åndedrætsværn med turboenhed (blæser) eller luftforsynet åndedrætsværn. Medarbejdere, som arbejde med frie nanofibre (fx karbon nanorør), skal anvende friskluftsforsynet åndedrætsværn under hele arbejdsprocessen

Kilde: Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & Anlæg, 2016 

Brug luftforsynet åndedrætsværn når:

  • Der er luftforurening i høje koncentrationer.
  • Der ikke findes et egnet filter.
  • Masken ikke kan slutte tæt.
  • Arbejdet varer mere end tre timer i alt.
  • Arbejdet er tungt, og det er besværligt at trække vejret.

Sørg altid for, at der bliver tilført ren luft fra et ikke forurenet område. Man kan vælge fire typer luftforsynet åndedrætsværn, som har forskellige lufttilføjelseskanaler.

  • Kompressormasker og -hætter: Kompressormasker og hætter er åndedrætsværn, der får luft fra en kompressor eller en stationær trykbeholder. Luftforsyningen er ikke tidsbegrænset, og værnet er let, men brugerens bevægelighed begrænses af slangen.
  • Trykflaskeapparater: Trykflaskeapparater er åndedrætsværn, der får luft fra personbårne trykflasker. Udstyret vejer op til 18 kg, og luftforsyningen er tidsbegrænset, men brugeren har fri bevægelighed.
  • Kredsløbsapparater: Kredsløbsapparater er åndedrætsværn med komprimeret ilt. Udåndingsluften ledes fra ansigtsmasken ind i et kredsløb, hvor en reguleringspatron fjerner kuldioxid, og ilt tilsættes kredsløbet. Kredsløbsapparater kan være livsfarlige, hvis de ikke bruges korrekt. Det er derfor nødvendigt, at brugeren gennemgår en speciel uddannelse i brugen af dem.
  • Selvsugermaske (med og uden motordrevet blæser) Selvsugermasker (friskluftsudstyr) er åndedrætsværn, hvor brugeren trækker vejret gennem en slange, der fører til frisk luft. Dette system fungerer mest sikkert, hvis det er forsynet med motordrevet blæser.

Hvilke typer luftforsynet åndedrætsværn anbefales?

Hvilket luftforsynet åndedrætsværn man skal vælge mellem afhænger af arbejdssituationen:

  • Hvis arbejdsopgaven er stationært kan en kompressormaske eller -hætte anvendes
  • Hvis arbejdsopgaven kræver mobilitet vil de tre sidste typer være fordelagtige at anvende.

Der skal tages højde for koncentrationen af luftforureningen i arbejdssituation. Hvis luftforureningen i omgivelserne er høj, anbefales et åndedrætsværn med helmaske og overtryk samt åndedrætsværn med bidemundstykke, da disse har en beskyttelsesfaktor, der er op til 5 gange så stor som åndedrætsværn med konstant lufttilførsel og åndedrætsværn med neutralt tryk (Arbejdstilsynet, 2008).

Åndedrætsværn skal bæres når der er mulighed udsættelse for nanopartikler. Åndedrætsværnet skal tages på inden arbejdet begynder og først tages af når arbejdet er færdigt. Åndedrætsværnet bør være det sidste værnemidler som medarbejderne tager af. Handsker, beskyttelsesdragt, briller osv. bør som udgangspunkt tages af inden åndedrætsværnet tages af.

Hvordan skal et åndedrætsværn anvendes?

  • Det er vigtigt, at åndedrætsværnet er placeret korrekt på ansigtet og hovedet for at give den bedste beskyttelse.
  • Filtret skal udskiftes efter brugsanvisningens anvisninger eller hvis filtret er blevet beskadiget.
  • Åndedrætsværnet kan have nanopartikler siddende på ydersiden. Rengøring af åndedrætsværnet skal sikre at partiklerne ikke flyttes rundt til andre arbejdsrum så andre medarbejdere udsættes for nanopartikler.

Læs mere i Arbejdstilsynets vejledning om åndedrætsværn

Beskyttelsesdragt

Der er endnu ikke megen viden om beklædningsmaterialer i forhold til at arbejde med nanopartikler, så derfor findes der ikke konkrete guidelines vedrørende, hvilke typer beskyttelsesdragter man skal benytte.

Der er to vigtige årsager til, at medarbejdere bør iklæde sig beskyttelsesdragter i arbejdet med nanopartikler. For det første bør medarbejdere beskytte sig selv mod direkte kontakt med nanopartikler. Dernæst er det vigtigt, at medarbejderne ikke udsætter andre for sundhedsfare, ved at sprede nanostøv til omgivelserne. Hvis nanopartiklerne bæres rundt, efter åndedrætsværnet er fjernet er der risiko for, at man vil indånde nanostøv som sidder på ens tøj. Beklædningsdragter skal derfor anvendes, også for at sikre at andre medarbejdere ikke udsættes for nanopartikler.

Ved meget støvende arbejde anbefales, beskyttelsesdragt med beskyttelsesgraden 5, som beskytter imod faste partikler. Ved maling eller lignende arbejde anbefales beskyttelsesdragt af typen 4, som beskytter imod væskespray. Det er vigtigt at overfladen på beklædning og fodtøj er støvafvisende. Beskyttelsesdragter lavet af et non-wowen materiale (f.eks. Tyvek) anbefales.

Beskyttelsesdragten skal anvendes så snart der er risiko for at medarbejderne kan blive udsat for nanopartikler. Beskyttelsesdragtens primære formål er, at beskytte medarbejderne men også medarbejdernes kollegaer mod nanopartikler.

Heldragten skal være tætsluttende ved hals og håndled så nanopartikler ikke kan komme i kontakt med huden og komme ind til ens hverdagstøj.

Beskyttelsesdragten som har været i kontakt med nanopartikler forsegles i det givne arbejdsområde, inden det transporteres til vask eller affald. Det minimerer forurening af andre arbejdsområder. Det anbefales, at der bruges opløselige poser, hvis tøjet sendes til vask.

Det er vigtigt, at beskyttelsesdragter kasseres, hvis dragten går i stykker eller hvis pasformen ikke passer til den pågældende medarbejder.

Handsker

Det er vigtigt, både at bruge handsker på den korrekte måde når man arbejder med nanomaterialer, og at skille sig af med dem efter brug på den rigtige måde nanopartiklerne ikke spredes.

Se oversigt over kemikalier og handsketyper, beskyttelsesevne og varighed 

Nanopartikler kan gennemtrænge forskellige handsketyper derfor anbefales det, at man bærer minimum to lag handsker. Det inderste lag bør være en lang nitrilhandske, mens det yderste lag bør være en modstandsdygtig handske, der kan reagere mod eventuelle kemiske reagenter. Det er vigtigt, at handsken går op og er forseglet mellem handske og ærme, så der ikke samles partikler i ærmekanten.

Se oversigt over forskellige handsker og anvendelse 

Handsker skal anvendes ved arbejde med nanopartikler eller hvor der er risiko for at blive udsat for nanopartikler.

Tag handskerne på umiddelbart inden arbejdet påbegyndes. Handsken skal forsegles mellem handske og ærme, så partiklerne ikke sætter sig i ærmekanten. Efter brug, bør handsken smides i en særlig ”skraldespand” det bør overvejes om den skal skiftes eller kan genbruges efter rengøring. [Henvisning til afsnit om Bortskaffelse]

Overtræk til sko

Beskyttelsesfodtøjet er med til at yde en samlet beskyttelse mod nanomaterialer. Fodtøjet skal bruges for at undgå, at der bliver transporteret nanomaterialer fra arbejdsrummet til tilstødende lokaler.

Beskyttelsesfodtøjet skal desuden sikre, at beskyttelsesdragten opnår den fulde effekt.

Der er grundlæggende to former for beskyttelsesfodtøj, der kan vælges i mellem, ved arbejdet med nanomaterialer.

  • Skoovertræk i plastik med elastisk ved anklen
  • Støvleovertræk med elastisk ved læggen og snørebånd, som sikre en god komfort.

Beskyttelsesfodtøjet skal tages på fra arbejdets begyndelse. Beskyttelsesfodtøjet skal forblive ved arbejdspladsen. I kantinen og i hjemmet skal anvendes private sko, så nanopartiklerne ikke bæres ind i rum, hvor værnemidler ikke er påkrævet. Sko- og støvleovertræk kasseres og smides i forseglede plastikposer eller særlige beholdere efter brug.

Beskyttelsesfodtøjet skal slutte tæt til beskyttelsesdragten, så nanopartikler ikke trænger igennem ved anklerne. Hvis nanopartiklerne trænger igennem ved anklerne reduceres både beskyttelsesdragtens og fodtøjets beskyttelseseffekt.

Se Arbejdstilsynets vejledning om værnefodtøj

Vedligehold og rengøring

Det fremgår af værnemidlernes brugsanvisning hvordan de skal vedligeholdes og rengøres. Der følger ofte en opbevaringskasse eller beholder med til værnemidlet, der skal bruges til opbevaring.

Det er vigtigt, at værnemidlet kontrolleres før brug, og at der foretages regelmæssige eftersyn. Kontrol er med til at sikre, at værnemidlet yder den tilsigtede beskyttelse. Medarbejderne skal kontakte deres arbejdslederen, hvis de finder fejl og mangler ved værnermidlerne. Der er en god ide at udarbejde et kontrolskema så alle værnemidlerne bliver systematisk gennemgået.

Værnemidlerne skal skiftes, når de ikke yder den tilsigtede beskyttelse. Det et synligt tegn kan fx være, når handsker ændrer farve, form eller der er gennembrud eller, når maskens filter er hullet eller misfarvet.

Når der skal rengøres i de lokaler, hvor der er nanomaterialer, skal personalet være instrueret i hvordan de undgår eksponering og spredning af nanomaterialer.

Prøv værktøjet Nanosafer

Genanvendelse

Genanvendelse af personlige værnemidler fx. åndedrætsværn og briller skal håndteres påpasseligt for at sikre, at medarbejderne ikke blive udsat for sekundær eksponering af nanopartikler.

Rengøring og afvaskning af værnemidler kan nedsætte forekomsten af sekundære eksponering. Derudover bør medarbejderne afklæde sig de personlige værnemidler på en måde så andre medarbejdere og arbejdsområder ikke bliver udsat for nanopartiklerne.

Personlige værnemidler som har været udsat for nanopartikler over længere tid bør ikke genanvendes men smides ud for at undgå unødvendig sekundær eksponering.

Bortskaffelse

Engangsværnemidler som handsker eller beskyttelsesdragter som har været udsat for nanopartikler skal bortskaffes således at nanopartiklerne indelukkes og spredning fra et arbejdsområde til et andet undgås.

Sekundær eksponering kan forhindres ved, at støvholdigt affald med nanopartikler fra rengøring og produktion mærkes og bortskaffes i en dobbelt forseglet emballage, som transporteres i en særlig lukket spand eller affaldspose.

Materialet leveres til Kommunekemi med mærkning af affaldsgruppe og med tydelig etiket, der viser, at indholdet kan være sundhedsskadeligt og pakken derfor ikke må åbnes.