Sikker håndtering af nanomaterialer

Forebyggelse af en mulig udsættelse for nanomaterialer på en virksomhed skal ske ud STOP-princippet, der handler om Substitution, Tekniske foranstaltninger, Organisatoriske foranstaltninger og Personlige værnemidler.


Illustration: Emotion

Erstat eller begræns mængden af farlige stoffer og materialer til det minimum, der er nødvendigt for arbejdet. Overvej, om I kan udelade nanomaterialet eller erstatte det med et mindre farligt stof, materiale eller arbejdsproces (substitution)

Læs mere om substitution

Tekniske foranstaltninger

Overvej mulige tekniske løsninger for at undgå udvikling og spredning af nanomaterialer i arbejdsmijøet, fx ved at indkapsle arbejdsprocessen. Benyt egnede tekniske hjælpemidler som fx procesventilation.

Læs mere om tekniske foranstaltninger

Organisatoriske foranstaltninger

Organisatoriske tiltag som fx at begrænse antallet af ansatte, som bliver påvirket eller risikerer at blive påvirket af nanomaterialer til et minimum. Anvend egnede arbejdsmetoder under de forskellige arbejdsopgaver, som omfatter sikker håndtering, oplagring og transport af farlige stoffer og materialer på arbejdspladsen. 

Læs mere om organisatoriske foranstaltninger

Personlige værnemidler

Benyt egnede personlige værnemidler. Det vil ofte være nødvendigt at kombinere flere forebyggende sikkerhedsforanstaltninger.

Læs mere om personlige værnemidler