Sprayprodukter til imprægnering

Imprægneringsprodukter, der påføres som spray, kan trænge dybt ned i lungerne, hvor den kemiske blanding i nogle tilfælde kan gøre skade.

Imprægneringsprodukter kan gøre livet lettere på jobbet og i hjemmet. Når man påfører produkterne på en overflade, bliver overfladen dækket af en tynd vand– og fedtafvisende film, som forhindrer smuds, skidt og andet i at sætte sig godt fast. På den måde bliver det lettere at gøre overfladen ren. Alt fra sko, jakker og telte til biler, flisevægge, gulve og beton kan behandles, og imprægneringsprodukter anvendes af både professionelle og private forbrugere.

Der er mange fordele ved den type behandling. For eksempel kan man reducere muskel-skelet-belastning, hvis man har smudsafvisende overflader, som ikke skal rengøres så ofte eller skures så grundigt. Det kan blandt andet bruges til at reducere rengøringsbyrden i det offentlige rum.

Fordelene ved at bruge imprægneringsprodukter er imidlertid ledsaget af en risiko, som det er vigtigt at være opmærksom på. Mens mange af produkterne kan bruges uden problemer, opstår der nemlig hvert år tilfælde, hvor nogle produkter viser sig at være giftige og gøre mennesker syge.

Kilde: Ulla Vogel, professor på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og forsker i kemisk arbejdsmiljø og nanosikkerhed.

Trænger ned i lungerne

Når imprægneringsprodukter bliver påført som spray, er det nemt at fordele dem på den overflade, der skal behandles. Imidlertid medfører sprayfunktionen, at produktet bliver frigjort som aerosoler – mikroskopiske luftbårne væskedråber, der er så små, at de kan trænge dybt ned i lungerne, hvor de kan gøre skade, hvis de består af en giftig kemisk blanding. Nogle imprægneringsprodukter kommer på sprayflasker, mens produkter til professionel brug typisk kommer på almindelige flasker. Her bestemmer virksomheden selv, om de vil smøre produktet på eller bruge en sprøjteanordning, der laver aerosoler.

I alle de tilfælde vi kender, hvor folk er blevet syge af at bruge denne type produkter, har de været udsat for en eksponering af væskeaerosoler fra produkterne. Det er ikke alle aerosoler, der er akut farlige – det er, når de består af særlige kombinationer af det aktive stof og opløsningsmidlet, at de er skadelige.

Kemisk lungebetændelse

De typiske symptomer, der udvikles i løbet af en dag eller to, fra man er blevet eksponeret for produktet, er hoste, åndenød, feber og kulderystelser. Man kan få en slags kemisk lungebetændelse, som betyder, at man ikke kan trække vejret og ilte kroppen ordentligt. Så får man brug for at komme i respirator og få hjælp til at trække vejret i et stykke tid, til man selv kan klare det igen.

Symptomerne er oftest forbigående, men ikke altid.

Kilde: Niels Ebbehøj er klinisk toksikolog og overlæge på Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik på Bispebjerg Hospital og Giftlinjen.

Sådan reguleres kemiske stoffer og blandinger

CLP - “Classification, Labelling and Packaging”

CLP-forordningen sikrer en ensartet klassificering, mærkning og emballering af kemiske stoffer og blandinger. CLP-reglerne gælder både for kemikalier, der sælges til private og til professionel brug.

Klassificering handler om at identificere kemikaliers farlige egenskaber for sundhed og miljø samt deres fysiske farer. Mærkning handler om etiketten på farlige kemikalier skal oplyse brugerne om, hvordan kemikalier kan være farlige samt om sikker brug og bortskaffelse.

CLP er en EU-forordning, der skal overholdes af virksomheder i EU, der producerer, importerer, distribuerer eller bruger kemiske stoffer eller blandinger.

I Danmark håndhæves CLP-reglerne af Miljøstyrelsen.

Læs mere om CLP på Miljøstyrelsens hjemmeside

REACH - “Registration, Evaluation and Authorisation of Chemicals”

REACH er en EU-forordning, der fastsætter pligter for virksomheder i EU, der producerer, importerer, distribuerer eller bruger kemiske stoffer eller blandinger.

Registration: Virksomheder, der importerer eller fremstiller kemiske stoffer i EU, skal registrere stofferne hos Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA).

  • Evaluation: Oplysningerne fra registreringen bliver brugt til at vurdere stoffernes farlighed. Vurderingen kan medføre, at et stof bliver optaget på ECHA’s kandidatliste og eventuelt senere bliver omfattet af ECHA’s godkendelsesordning:
  • Kandidatliste: Hvis stoffet vurderes at være særligt problematisk fx kræftfremkaldende, kan det blive optaget på ECHA’s kandidatliste.

Godkendelsesordningen: Hvis stoffet er særligt skadeligt for menneskers sundhed eller for miljøet, kan det senere blive omfattet af ECHA’s godkendelsesordning.

Authorisation: Virksomheder, der har brug for at bruge et stof fra godkendelsesordningen i sin produktion, skal have ECHA’s godkendelse. Ansøgning om godkendelse skal sendes indenfor de gældende tidsfrister - ellers bliver det forbudt at bruge stoffet.

REACH fastsætter også krav om, at leverandører af farlige stoffer og blandinger skal udarbejde og levere sikkerhedsdatablade. For visse stoffer er der desuden krav om, at leverandøren skal vedlægge et eksponeringsscenarie.

Arbejdstilsynets rolle

Det er Miljøstyrelsen, der har det overordnede tilsyn med REACH i Danmark og som er den såkaldt kompetente myndighed for REACH i Danmark.

Arbejdstilsynet fører tilsyn med dele af REACH-forordningen bl.a. afsnit IV og V:

  • At virksomhederne overholder kravene til udarbejdelse og levering af sikkerhedsdatablade og eksponeringsscenarier.
  • At virksomhederne videregiver oplysninger nedad i leverandørkæden for stoffer, hvor der ikke er krav om sikkerhedsdatablad, når der bl.a. tildeles et registreringsnummer for stoffet. Ligeledes har virksomheder pligt til at videregive oplysninger om bl.a. nye farlige egenskaber opad i leverandørkæden til deres leverandør.

Sikkerhedsdatablade

Brugere af kemiske stoffer kan modtage et eksponeringsscenarie fra leverandøren sammen med sikkerhedsdatabladet.

Virksomheden er herefter forpligtet til at undersøge, om dens brug af stoffet er omfattet af et af de scenarier, der er beskrevet i eksponeringsscenariet. Hvis det er tilfældet, skal virksomheden anvende stoffet i overensstemmelse med de sikkerhedsforskrifter, der er beskrevet i scenariet. Virksomheden skal samtidig overholde den gældende arbejdsmiljølovgivning.

Hvis virksomhedens brug af stoffet ikke er omfattet af eksponeringsscenariet, kan brugervirksomheden:

  • Kontakte sin leverandør og bede om at få den konkrete brug optaget i stoffets sikkerhedsvurdering. Leverandøren kan så efterfølgende udarbejde et eksponeringsscenarie for den konkrete anvendelse.
  • Udarbejde en kemikaliesikkerhedsvurdering og rapport for den konkrete brug i virksomheden.
  • Finde end anden leverandør, der allerede har et eksponeringsscenarie, som omfatter virksomhedens brug af stoffet.

Læs eventuelt også om leverandørens udarbejdelse af eksponeringsscenarier.