Allergifremkaldende stoffer

Kemiske stoffer og materialer, støv og partikler i arbejdsmiljøet kan give forskellige allergiske reaktioner som fx astma, høfeber eller eksem.

Når man taler om allergifremkaldende stoffer, skelner man normalt mellem luftvejsallergi og kontaktallergi.

Luftvejsallergi omfatter astma, høfeber samt betændelse i lungealveolerne. Den luftvejsallergiske reaktion kommer, når man indånder såkaldte allergener i luften i form af f.eks mel, træstøv og enzymer eller organisk støv, der f.eks. indeholder svampe eller bakterier.

Kemiske stoffer og materialer, støv og partikler i arbejdsmiljøet kan skade luftvejene og give forskellige allergiske reaktioner som for eksempel astma og høfeber.

Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljøs hjemmeside, januar 2016 og

www.lungemedicin.dk/erhvervsbetinget astma

Udsatte brancher

Luftvejsallergi rammer især medarbejdere i brancher, hvor de er udsat for luftbårne allergener. Det gælder for eksempel: Laboratoriearbejdere, kemikere, bagere, elektrikere, sundhedspersonale, malere, frisører, rengøringsmedarbejdere, gartnere, arbejdere i medicinalindustrien og snedkere. Erhvervsbetinget astma ses også blandt personer, som arbejder med olieprodukter og levnedsmidler.

Kontakteksem

Kontaktallergener, hyppig håndvask og hudirriterende stoffer i arbejdsmiljøet kan give forskellige former for eksem.
Kontakteksem er hudlidelser, der opstår, når huden kommer i kontakt med allergifremkaldende eller hudirriterende stoffer. Håndeksem er den hyppigste form for kontakteksem.

Håndeksem giver typisk kløe, rødme og hævelse og evt. små vandblærer. Senere kan der opstå revner og afskalning pga. udtørring.

Kontakteksem opstår, når huden udsættes for påvirkninger, der kan irritere den og beskadige hudbarrieren og skyldes at huden udsættes for en større belastning end den kan tåle.
Kontakteksem kan opstå som følge af påvirkninger gennem kortere eller længere tid med allergifremkaldende eller hudirriterende stoffer som for eksempel:

  • Vådt arbejde som ved hyppig håndvask eller handskebrug.
  • Arbejde med hudirriterende stoffer som sæbe, fødevarer, opløsningsmidler, skæreolier mm.
  • Arbejde med allergifremkaldende stoffer som gummikemikalier, konserveringsmidler, hårfarver, planter, metaller mm.

De arbejdsbetingede hudlidelser er ofte kroniske og langvarige. Selvom de ikke er livstruende, kan de medføre langvarig sygemelding, jobskifte eller tab af erhvervsevne.


Anbefalinger - sådan undgår man problemer med huden

Forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har udarbejdet en række anbefalinger til, hvad man kan gøre for at undgå problemer med huden ved vådt arbejde:

  1. Undgå eller reducér våde og snavsede manuelle arbejdsprocesser.
  2. Brug så vidt muligt beskyttelseshandsker ved våde og snavsede arbejdsprocesser.
  3. Beskyttelseshandskerne skal være hele, rene og tørre indvendigt, og de skal anvendes på ren, tør og velplejet hud.
  4. Anvend en stofhandske, f.eks. en bomuldsinderhandske under beskyttelseshandsken.
  5. Brug et hudplejemiddel efter behov i løbet af dagen og altid, inden du går hjem fra arbejde.
  6. Brug et hudplejemiddel før våde og snavsede arbejdsprocesser, hvis du ikke bruger beskyttelseshandsker.
  7. Hudplejemidlet skal have et højt indhold af petrolatum (hvid vaseline) og et lille indhold af vand.
  8. Bær ikke ringe, smykker eller armbåndsur på hænder eller underarme under arbejdet.
  9. Vask hænder i køligt vand, skyl sæben grundigt af, og tør hænderne godt i et blødt materiale bagefter. Når der ikke er synlig forurening på hænderne, kan man med fordel erstatte håndvask med en alkoholbaseret hånddesinfektion.
  10. Beskyttelseshandsker, håndsæber, hudplejemidler og hånddesinfektionsmidler skal være uden eller med mindst muligt indhold af kendte irriterende og allergifremkaldende stoffer.

Du kan læse mere om baggrunden for anbefalingerne i nedenstående rapport.

Dokumentationsrapport om risikofaktorer og forebyggelse af arbejdsbetingede hudlidelser ved vådt arbejde

Udsatte brancher

  • Frisørarbejde: Cirka seks frisører ud af 1.000 anmelder et arbejdsbetinget eksem inden for et år.
  • Rengøring: Cirka seks rengøringsmedarbejdere ud af 10.000 anmelder et arbejdsbetinget eksem inden for et år.
  • Levnedsmiddelmedarbejder: Cirka tre ud af 1.000 kokke og køkkenmedhjælpere anmelder et arbejdsbetinget eksem inden for et år.
  • Sundhedspersonale: Cirka syv ud af 10.000, der arbejder som plejepersonale, anmelder et arbejdsbetinget eksem inden for et år.
  • Andre udsatte grupper: Andre udsatte grupper er bagere, metalarbejdere, tandlæger & klinikassistenter og malere.

Kilde: Videncenter for Allergi, januar 2016

NOSQ-2002 er et forskningsbaseret spørgeskema, som kan anvendes til at undersøge arbejdsbetingede hudlidelser og eksponeringer i arbejdsmiljøet, som kan føre til hudlidelser.

Du kan læse mere om skemaet og downloade det på NFA's hjemmeside.