Forebyg med STOP-princippet

Forebyg med STOP-princippet

Som arbejdsgiver har man pligt til at forebygge i den rigtige rækkefølge:

  1. Fjern udsættelsen
  2. Begræns udsættelsen
  3. Beskyt mod udsættelsen

Det er nemt at huske, og man forebygger i den rigtige rækkefølge, hvis man følger STOP-princippet.

  • S = Substitution 
  • T = Tekniske foranstaltninger
  • O= Organisatoriske foranstaltninger
  • P = Personlige beskyttelsesforanstaltninger

Erstat farlige stoffer og materialer (substitution)

Erstat farlige stoffer og materialer med ufarlige eller mindre farlige. Brug altid den mindst farlige arbejdsmetode. Når I undersøger, om I kan erstatte de farlige stoffer og materialer, kan I bl.a. bruge faremærkningen på etiketten og oplysningerne i sikkerhedsdatabladet samt eventuelle kodenumre til at sammenligne dem.

Indkapsling og udsugning (tekniske foranstaltninger)

Hvis I ikke kan undgå at bruge farlige stoffer og materialer, skal I fjerne så meget af udsættelse, I kan, så tidligt i processen som muligt. Den sikreste måde at fjerne udsættelsen, er ved at bruge lukket anlæg eller på anden måde få indkapslet processen, hvis det er muligt. Hvis det ikke er muligt, og der under arbejdet dannes eller frigives eksplosiv, sundhedsfarlig eller generende støv, damp, gas eller lignende, skal der anvendes effektiv ventilation så tæt ved kilden som muligt. Sørg desuden for, at særligt forurenende arbejde isoleres, så andre ikke bliver udsat for det. Det kan også være nødvendigt at afmærke et område.

Personlige værnemidler (personlige beskyttelsesforanstaltninger)

Hvis I ikke kan fjerne problemerne på andre måder, skal I sikre jer, at der som en midlertidig løsning bruges personlige værnemidler.

Handsker kan beskytte huden på hænderne. Det er vigtigt, at I har de rigtige handsker, og at I bruger dem rigtigt. Handskerne skal være hele, rene og tørre indeni. Hvis I får det farlige stof eller materiale på handskerne, skal de skiftes, inden det trænger igennem handskerne. Skift handskerne så hurtigt som muligt, og vent ikke til gennembrudstiden er nået. Handskerne skal tages af så indersiden krænges ud, uden at fingrene rører ved ydersiden af handsken. Det er vigtigt, at I ikke genbruger jeres engangshandsker. I skal have handskerne på, mens I arbejder med de farlige stoffer, eller hvis I har vådt arbejde, men I skal ikke bruge dem længere tid end absolut nødvendigt.

I kan bruge underhandsker af bomuld for at undgå at få fugtige hænder i handskerne og dermed udsætte hænderne for hudbelastning. Det er især vigtigt, hvis I bruger latexhandsker.

Kilde: Lovgivning for skadelige stoffer på arbejdspladserne (pdf)

Her kan I hente viden om kemiske stoffer og materialer

Sikkerhedsdatablade: Sørg altid for at få de nyeste udgaver udleveret, og sæt jer grundigt ind i dem. Sikkerhedsdatabladene indeholder ofte ikke tilstrækkeligt med tekniske oplysninger om stofferne. Spørg derfor jeres leverandør om supplerende oplysninger, hvis I har brug for det. (Se også punktet om faremærkning)

Faremærkning: I finder oplysninger om eventuelle skadelige effekter af kemiske stoffer og blandinger på fareetiketten på emballagen og i sikkerhedsdatabladet. Farlige kemiske stoffer og blandinger vil ofte være mærket i forskellige fareklasser, som for hovedparten er ledsaget af farepiktogrammerne. Risikosætningerne på etiketten fortæller om faren, fx ”Kan fremkalde kræft”, ”Kan forårsage allergi- eller astmasymptomer eller åndedrætsbesvær ved indånding”, ”Farlig ved hudkontakt” osv.

Tekniske datablade: Tekniske datablade er en fælles betegnelse for information vedrørende et stof - fx brochurer, salgsmateriale og andre oplysningsblade. De indeholder ofte yderligere teknisk information om stofferne i forhold til sikkerhedsdatabladene.

Læs mere om kemi på Miljøstyrelsens hjemmeside