Find jeres problemer

I skal være opmærksomme på, om medarbejdere risikerer at blive udsat for at indånde fx støv og dampe eller får kemikalier eller støv på huden, når de er på arbejde. Hvis der er en risiko for udsættelse, skal arbejdsgiveren sørge for at fjerne påvirkningen eller begrænse udsættelsen mest muligt fx ved brug af effektiv ventilation. Hvis det ikke er muligt at fjerne risikoen, skal medarbejderen beskyttes med personlige værnemidler.

Når I gennemgår jeres arbejdsmiljø for kemi, bør I være særligt opmærksomme på følgende:

  • Støv: Man kan få skader på luftvejene og på huden og i værste fald kan det medføre kræft eller påvirkning af hjertekarsystemet, hvis man udsættes for støv. Det kan for eksempel være ved slibning eller nedrivning af støvende materialer eller ved tørring, presning, knusning og sigtning af produkter eller mellemprodukter.

    Der kan også opstå støv, når man afvejer, blander, ophælder eller doserer støvende kemikalier eller råvarer, fx pulverblandinger. Støvende råvarer og kemikalier som fx farver, glasurer og tilsætningsstoffer kan irritere og skade luftvejene. Også støv fra mineraluld, beton og cement kan irritere luftvejene. Fyrretræ frigiver flygtige kemiske stoffer, som kan irritere slimhinderne. Træstøv kan give irritation i luftvejene med risiko for, at der udvikles kronisk bronkitis.

    Ved sandblæsning kan man blive udsat for kvartsholdigt støv og støv, som indeholder rester fra overfladebelægninger, og som belaster luftvejene. Formolier – der bruges som slipmidler til overfladebehandling af støbeforme o.l. – kan irritere luftvejene, hvis de påføres ved sprøjtning.

  • Organiske opløsningsmidler: Produkter som maling, lakker, lime og bejdser kan have et stort indehold af organiske opløsningsmidler, der kan skade luftvejene. Også produkter som vaske- og rengøringsmidler samt hårfarver og anden kosmetik kan indeholde organiske opløsningsmidler.

    Man kan blive udsat for opløsningsmidler med hjerne- og nerveskadende effekt, når man fx anvender acetone, methanol, 1-methyl-2-pyrrolidon, butanon, xylen eller ethylacetat. Man kan også blive udsat for opløsningsmidler, når man udtager prøver, påfylder og aftapper eller håndterer destillatet og remanensen fra en destillationsprocesser eller man centrifugerer, ekstraherer eller filtrerer produkter. Opløsningsmidler affedter huden og optages let i kroppen ved indånding. 

  • Ætsende produkter: Indånding af ætsende sprøjtetåger kan give alvorlige skader på åndedrætsorganerne. Cementstøv er ætsende, når det kommer i kontakt med fugtig hud og slimhinder. Basiske rengørings- og vaskemidler som grundrengøringsmidler kan indeholde natriumhydroxid, metasilikat og vaskeaktive stoffer, der er skadelige for luftvejene.

  • Allergifremkaldende stoffer: 2-komponent epoxy- eller isocyanatholdige malinger og lime er allergifremkaldende. Også produkter som fx rengørings- og vaskemidler samt permanentvæsker og hårblegningsmidler indeholder stoffer, som kan irritere luftvejene og give allergi.

  • Kræftfremkaldende stoffer: Maling, støbemasser, bekæmpelsesmidler og kemikalier til industriel brug er eksempler på produkter, der kan indeholde kræftfremkaldende stoffer. Også støv og røg kan være kræftfremkaldende som fx asbeststøv, svejserøg, støv fra løvtræ og respirabelt kvarts.

    I kan blive udsat for kræftfremkaldende stoffer, der bruges som råvarer, mellemprodukter, hjælpestoffer og produkter. Det kan fx være:
    • Dieselpartiker.
    • Ethylenoxid, som bruges til sterilisationsprocesser til medicinsk udstyr i lægemiddelproduktionen.
    • Dichlormethan, styren og TDI (toluendiisocyanat), som bruges i farve-, lak-, polymer- og plastindustrien.
    • Formaldehyd, som bruges i betydelige mængder ved fremstilling af forskellige kemiske produkter. Stoffet indgår i desinfektionsmidler og bliver benyttet som konserveringsmiddel i bl.a. malinger, lakker, lime og trykfarver. Formaldehyd kan også give allergi.

Til fremstilling af farve-, lak-, polymer- og plastmaterialer bruges bly-, zink- og calciumchromater som pigmenter og antikorrosionsmidler. Disse stoffer ophobes i kroppen, og selv små mængder vil derfor kunne have en effekt efter lang tids påvirkning.

  • Luftvejsskadende stoffer: Mange stoffer, der bruges til fremstilling af farver, lak, lim og basisplast, er skadelige for luftvejene og/eller allergifremkaldende.

    Også biprodukter fra synteseproduktion skader luftvejene. Det er stoffer som nitrøse gasser, hydrogenchlorid, svovlbrinte, svovldioxid og ammoniak. Man kan få akutte og kroniske skader i luftvejene af at indånde disse stoffer.