Viden om indretning af kontor

En kontorarbejdsplads skal være velindrettet til dit arbejde. Lige så vigtig er muligheden for variation i arbejdsstillinger, der sætter gang i blodomløbet, og musklerne bliver tilført ny ilt og energi.

Der findes både generelle krav til arbejdsrummets størrelse, indretning og udbud af faciliteter og en række retningslinjer, der er gode at følge, så indretningen af et kontor eller arbejdsrum bliver mest hensigtsmæssig.

Arbejdsmiljøloven gælder også for distancearbejde. Det betyder, at arbejdsgiveren også hjemme hos dig selv har ansvaret for, at du udfører arbejdet sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.