Sådan kommer du i kontakt med mikroorganismerne

Er du i kontakt med mange eller syge mennesker på dit arbejde? Eller med dyr, affald eller planter? Så er du særlig udsat for at komme i kontakt med bakterier, vira og andre sygdomsfremkaldende mikroorganismer.

Kontakt med mikroorganismerne kan ske på mange forskellige måder, fx gennem huden eller ved indånding, og det gælder også, hvis du arbejder i fugtige bygninger eller steder med meget støv.

Kontakt med hud og slimhinder

Arbejder du fx som renovationsmedarbejder, kloakarbejder eller er ansat i plejesektoren, bliver du udsat for bakterier og vira fra hhv. skrald, spildevand eller fra patienter og beboere. Det kan øge risikoen for at få fx leverbetændelse eller sårinfektioner.

Læs om mikroorganismer i skraldemændenes arbejdsmiljø (Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø)

Stik- og skæreskader

Risikoen for stik- og skæreskader forekommer typisk på hospitaler, i ældre- og hjemmeplejen, hos tandlæger og praktiserende læger, og andre steder, hvor man arbejder med spidse eller skarpe instrumenter, som fx kanyler og skalpeller.

Uheld med spidse eller skarpe instrumenter indebærer risiko for at blive smittet med alvorlige sygdomme som hepatitis og HIV. Skaderne kan desuden medføre uarbejdsdygtighed i flere dage.

Arbejdet med kanyler, skalpeller og andre spidse eller skarpe instrumenter skal derfor planlægges, tilrettelægges og udføres, så risikoen for smitte eller andre skader fjernes eller begrænses mest muligt.

Læs Arbejdstilsynets vejledning om stik- og skæreskader

Indånding af mikroskopiske partikler

I nogle arbejdsmiljøer kan støvet indeholde store mængder mikroorganismer. Mikroorganismer er lavet af organisk materiale, og derfor kalder man det for organisk støv eller for bioaerosoler. Det er mikroskopiske partikler i luften, der består af materiale, som er eller har været levende.

Organisk støv kan bestå af fx:

  • Planterester
  • Svampesporer eller dele af dem
  • Bakterier eller dele af dem, fx endotoksiner, der er giftige dele fra visse bakterier.

Det gælder fx i svinestalde, hvor støvet indeholder partikler fra bl.a. afføring og foder, og det kan i nogle tilfælde udløse voldsomme influenzalignende symptomer hos dem, der arbejder i staldene. Tilstanden hedder Organic Dust Toxic Syndrome (ODTS).

Det samme ses på fabrikker, der forarbejder skalddyr. Processerne med fx at knuse krabbeskaller og tage kødet ud kan føre til, at luftens samlede indhold af støv kan blive så højt, at nogle får symptomer i luftvejene, fx erhvervsbetinget astma.

Læs mere om ODTS

Læs om det sundhedsskadelige støv fra skalddyr (Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø)

Indånding af gasser

Når biologisk materiale bliver nedbrudt, dannes der forskellige gasarter, og nogle af dem kan påvirke helbredet. Det gælder fx svovlbrinte, der er ekstremt giftig i høje koncentrationer.

Svovlbrinte kan ophobes til livstruende niveauer i forbindelse med:

  • Fiskeri af skidtfisk, hvor fiskene går i forrådnelse
  • Gylletanke i landbruget
  • Kloakker
  • Råddent affald

Smitte gennem bid

Visse erhverv øger risikoen for infektion via parasitter. Det gælder fx:

Skovarbejdere, der kan få overført sygdomsfremkaldende mikroorganismer ved bid af skovflåter. Nogle steder overfører flåterne mikroorganismer, der bl.a. kan føre til smitte med borrelia-bakterier, der kan give Borreliose, og den mere sjældne TBE.

Dyrlæger kan blive inficerede af de parasitter, der normalt lever i dyr, men som kan smitte mennesker under særlige forhold. Det kan blandt andet dreje sig om smitte med bartonella-bakterier, der giver sygdommen kattekradssyge.

Arbejdstilsynets vejledning om arbejdsrelaterede smitterisici ved hepatitis, meningitis, polio, tetanus og Tickborne Encephalitis (TBE)

Læs mere om skovflåt, TBE og vaccination (Statens Serum Institut)

Læs mere om bartonella (Statens Serum Institut)

Kilder:

Detection of Bartonella Species in the Blood of Veterinarians and Veterinary Technicians: A Newly Recognized Occupational Hazard? 

Occupational risk of Lyme disease: an epidemiological Review