Biologisk arbejdsmiljø – før I går i gang

I kan selv gøre meget for at sikre det biologiske arbejdsmiljø og undgå sundhedsskadelige bakterier, svampe og virus. Det handler først og fremmest om at forebygge og sørge for et så lavt niveau af sygdomsfremkaldende mikroorganismer som muligt og om at beskytte sig mod dem, der er tilbage.

Arbejder I med sundhedsskadelige mikroorganismer, er der en række forhold, der skal være på plads, inden arbejdet begynder. Det er arbejdsgiverens ansvar at sikre, at medarbejderne ikke bliver syge af mikroorganismer, men indsatsen løses bedst i fællesskab.

Inden arbejdet begynder, skal I:

  1. Anmelde arbejde med sundhedsskadelige mikroorganismer til Arbejdstilsynet
  2. Opdatere jeres APV og tilføje en biologisk APV, hvis I begynder at arbejde med mikroorganismer, der kan udgøre en risiko for medarbejdernes sundhed.
  3. Lave en arbejdspladsbrugsanvisning, der beskriver, hvordan arbejdet udføres korrekt.
  4. Instruere medarbejderne i arbejdet, så de ikke er i tvivl om, hvordan de løser opgaverne rigtigt.

1) Anmeld sundhedsskadelige mikroorganismer

Inden en arbejdsplads må begynde at arbejde med sundhedsskadelige mikroorganismer i risikogruppe 2, 3 eller 4, skal det anmeldes til Arbejdstilsynet. Anmeldelsen skal være indsendt senest 30 dage, før arbejdet begynder.
Hvis arbejdspladsen herefter påbegynder arbejde med nye mikroorganismer fra en højere risikogruppe, skal der udarbejdes en anmeldelse til.

Læs mere om kravene til oplysninger i anmeldelsen 

Læs om Arbejdstilsynets klassifikation af risikogrupper

2) Lav en biologisk APV

Inden der udføres arbejde, hvor der kan ske en påvirkning fra mikroorganismer, skal arbejdspladsen udarbejde en særlig biologisk arbejdspladsvurdering (APV), der indeholder en kortlægning og vurdering af risici forbundet med arbejdet, og hvor stor risiko, der er, for at arbejdet med sundhedsskadelige mikroorganismer kan gøre medarbejderne syge og skade deres helbred.

Alle arbejdspladser skal gennemføre en APV mindst hvert 3. år, og den inkluderer også det biologiske arbejdsmiljø. Det er arbejdspladsens ansvar at opdatere APV’en, hvis arbejdet og det biologiske arbejdsmiljø ændrer sig og indebærer nye risici.

Et eksempel er arbejdet i svinestalde, hvor mange besætninger er smittet med MRSA – en bakterie, som er resistent over for antibiotika. Når landmanden gennemfører en APV, skal han bl.a. gøre rede for arten, graden og varigheden af påvirkningen fra MRSA, så medarbejderne kan tage deres forholdsregler. Er der risiko for smitte, vil de fx blive bedt om at tage bad, inden de forlader området for at forhindre spredning af smitte til andre.

Læs mere om infektioner og MRSA

3) Lav en arbejdspladsbrugsanvisning

Med udgangspunkt i risikovurderingen fra den biologiske APV er næste skridt at udarbejde en arbejdspladsbrugsanvisning (APB). En APB indeholder de samme oplysninger som et sikkerhedsdatablad suppleret med information om, hvordan arbejdet skal udføres korrekt på den specifikke arbejdsplads.

Brugsanvisningen skal informere om fx førstehjælp, brandbekæmpelse, håndtering, opbevaring og bortskaffelse af materialerne. Den skal udleveres til alle, der arbejder med de pågældende materialer, og opbevares, så den er nem at finde.

4) Instruer medarbejderne

Det er ikke nok at udlevere arbejdspladsbrugsanvisningen til dem, der bliver udsat for sygdomsfremkaldende mikroorganismer.

Gå skridtet videre og instruer medarbejderne i, hvordan de udfører arbejdet korrekt. Ofte er det en god ide at få vist tingene i praksis. Så husker man bedre, hvad man skal gøre, og samtidig giver det mulighed for at stille spørgsmål undervejs og få svar der, hvor man er i tvivl. Som medarbejder er det vigtigt, at du følger instrukserne.