Proaktiv sikkerhedskultur

Arbejdspladser, der er på forkant og tager initiativ til at fremme sikkerhed i stedet for først at reagere, når nogen kommer til skade, har dokumenteret færre ulykker.

Forskningen viser, at arbejdspladser med en proaktiv sikkerhedskultur har færre arbejdsulykker. En proaktiv sikkerhedskultur handler om at fokusere på det, man gerne vil have mere af, nemlig god sikkerhed i højere grad end udelukkende at tale om og måle på det, man ikke vil have, nemlig ulykker.

Vision Zero en proaktiv tilgang

Et eksempel på en proaktiv tilgang til arbejdsmiljøarbejdet er den såkaldte Vision Zero strategi. Vision Zero er ofte blevet misforstået, som om det absolutte mål er nul ulykker. Men det handler snarere om at supplere ulykkesstatistikkerne med positive- og proaktive mål for sikkerhed, sundhed og trivsel. Om at komme væk fra kun at sætte mål om antallet af skader eller sygdomme, til at se på planlægning og tilstedeværelse af sikre og sunde arbejde, fordi det vi giver opmærksomhed vokser.

At praktisere Vision Zero strategien bygger videre på traditionel ulykkesforebyggelse med nul ulykker som mål. Det kan illustreres med følgende skema.

Tabel der viser forskellen på traditionel tilgang til arbejdsmiljø og vision zero tilgangen.
Tabel der viser forskellen på traditionel tilgang til arbejdsmiljø og vision zero tilgangen.

Arbejdsmiljøkulturens modenhed

At opnå en Vision Zero tilgang til arbejdsmiljøet er ikke noget der kommer lige fra den ene dag til den anden. Det er en proces med forskellige stadier undervejs. 

Ovenstående ’modenhedstrappe’ kan bruges som udgangspunkt for en dialog om, hvor man er på trappen, og hvor man gerne vil hen.
Ovenstående ’modenhedstrappe’ kan bruges som udgangspunkt for en dialog om, hvor man er på trappen, og hvor man gerne vil hen.

Vision Zero virksomheder har en mere moden sikkerhedskultur og stræber efter at skabe balance mellem arbejdsmiljøsystemer og mennesker og kultur. Det betyder, at medarbejderne har en opfattelse af, at lederne prioriterer sikkerheden i det daglige arbejde - også under tidspres. Og at de er kompetente til at gøre det.

At der er en åben atmosfære, hvor medarbejderne opfordres til at tage del i diskussionerne omkring sikkerhed. Der er en ikke-bebrejdende kultur, hvor der er fokus på at lære fra eventuelle ulykker og nærvedulykker snarere end at finde frem til de skyldige personer.

Sikkerhed skal være en fælles overbevisning, og en integreret del af alle organisationens aktiviteter, der skaber værdi og engagement - lige fra den overordnede strategi til udførelse af opgaverne. Og så skal alle på arbejdspladsen løbende have øje for arbejdsmiljøet og være med til at skabe og vedligeholde et sundt og sikkert arbejdsmiljø.

4 fokuspunkter der fremmer Vision Zero

Virksomheder med en Vision Zero strategi, har særligt fokus på fælles engagement, sikkerhedskultur, kommunikation og læring. Det viser et forskningsprojekt, hvor forskerne har gennemgået 27 virksomheders måde at arbejde med Vision Zero på i Europa.

  • Engagement: Både ledere og medarbejdere er engagerede og forpligtede på at efterleve den fælles vision om at skabe et sikkert arbejdsmiljø. Det er skrevet ind i virksomhedens strategi, og er en integreret del af forretningen. Indsatser er sammensat af flere forskellige dele, der spiller sammen og tillader, at man kan tilpasse dem til den sammenhæng, de skal indgå i.

  • Sikkerhedskommunikation: Visionen bliver fortalt på en måde, der giver mening for alle og samtidig er en naturlig del af hverdagen. Det kan fx ske ved at lave små events, plakater og andet med gode ideer til at fremme sikkerheden, belønne gode lokale initiativer, præsentere velegnede værktøjer i teams/afdelinger, og sørge for, at alle får mulighed for at komme til orde.

  • Sikkerhedskultur: Medarbejderne opfatter, at lederne prioriterer sikkerhed i hverdagen, også under tidspres. Alle er med til at diskutere og tage beslutninger omkring sikkerhedsspørgsmål. Når der sker en ulykke eller nærvedulykke, handler det primært om at undersøge årsagerne og lære af dem, frem for at finde de skyldige.

  • Læring: Man dækker ikke over fejl, men kan være åben og lære fra det skete. Der er mere fokus på, hvad der går godt, end hvad der går dårligt. Man fokuserer primært på ’god praksis’ og at skabe god sikkerhed frem for ulykker.

Læs mere på ’Hvad kan I gøre siderne’

Seniorforsker Pete Kines fortæller om de 4 fokuspunkter virksomheder, der har en Vision Zero strategi typisk arbejder med.

Video: Anne-Mette Holm