Viden om arbejdsulykker

Her på siden finder du undersøgelser om arbejdsulykker samt viden om, hvordan I kan arbejde med forebyggelse og skabe gode rammer for sikkerhed i virksomheden.

En arbejdsulykke er en pludselig hændelse i forbindelse med arbejdet, som fører til, at en person kommer fysisk eller psykisk til skade.

 

Find undersøgelser om bl.a. antallet af dødsulykker og arbejdsskader, hvad de koster og hvordan danskerne oplever deres arbejdsmiljø.

 

Arbejdspladser, der er på forkant og tager initiativ til at fremme sikkerhed i stedet for først at reagere, når nogen kommer til skade, har dokumenteret færre ulykker.

 

Ulykker forebygges bedst ved at se på den måde, arbejdet er organiseret, og de fælles værdier og holdninger om sikkerhed, der er på en arbejdsplads, frem for kun at se på, hvad den enkelte medarbejder skal gøre.

 

Man skaber de bedste betingelser for at undgå ulykker ved at organisere arbejdet på en måde, hvor sikkerhed bliver tænkt ind i alle opgaver, og ved at alle ledere og medarbejdere arbejder sammen om opgaven.

 

Årsagen til en arbejdsulykke ligger nogle gange langt væk fra hændelsen og er ikke umiddelbart til at se. Derfor er det vigtigt at stille de rigtige spørgsmål, når man skal kortlægge årsagerne.