Forebyg arbejdsulykker

Når der er sket en arbejdsulykke, er det vigtigt at lære af den, så det ikke sker igen. Det kan I gøre ved at benytte Arbejdstilsynets metode til analyse af arbejdsulykker.

Arbejdstilsynets metode til analyse af arbejdsulykker hjælper med at afdække baggrunden for ulykken og at identificere, hvor sikkerheden skal forbedres for at undgå, at der kan ske tilsvarende ulykker også andre steder i virksomheden.

Følg de fem trin i videoen neden for og bliv bedre til at forebygge arbejdsulykker og nærved-ulykker på din arbejdsplads.

Brug EASY til at forebygge flere arbejdsulykker

I kan bruge EASY til andet og mere end den lovpligtige anmeldelse af arbejdsulykker. EASY kan også bruges som udgangspunkt for at forebygge, at der sker flere arbejdsulykker på virksomheden.

Når I registrerer jeres ulykker og nærved-ulykker i EASY kan I efterfølgende trække statistik på ulykkerne og få overblik over, hvor der er behov for at lave en særlig indsats for at forebygge ulykker. I EASY kan I:

  • Oprette en virksomhedsspecifik liste. En liste kan fx være 1) virksomhedens organisation eller 2) særlige ulykkestyper, som virksomheden finder det relevant at registrere ulykke i forhold til (se vejledning her)
  • Registrere nærved-ulykker
  • Opbygge en organisationsstruktur. Herved kan I se opdelte ulykkesstatistikker for hver afdeling
  • Eksportere data til Excel, som I kan bruge til at udarbejde statistik
  • Administrere brugeres roller og rettigheder

Få mere viden og konkrete værktøjer

Ulykker er ikke hændelige uheld - de kan forebygges. Men indsatsen afhænger af, hvilken virksomhed I har, og hvor stor den er. Derfor kan I læse mere og hente konkrete værktøjer og vejledninger på denne side:

Arbejdsulykker - Hvad kan I gøre

Uanset hvilken virksomhed I er, er det dog altid vigtigt at sørge for:

  • At ledelsen fokuserer på sikkerhed i det daglige arbejde
  • At medarbejderne bliver oplært og instrueret i, hvordan de udfører arbejdet sikkert
  • At I planlægge arbejdet hensigtsmæssigt og har de rigtige sikkerhedsforanstaltninger og det rette udstyr, så I undgår risiko for ulykker
  • At I lærer af eventuelle ulykker. Hvad gik galt, og hvad kan I gøre bedre?

I videoen neden for fortæller Entreprenørvirksomheden HHM i Hillerød, hvordan de bruger dialog som værktøj til at få anmeldt arbejdsulykker

Strandcentret Plejecenter i Greve Kommune er gode til at anmelde arbejdsulykker. De arbejder med social kapital til at styrke tilliden mellem medarbejdere og ledelse. Se hvordan i den følgende video.