Kommuniker om sikkerhed så det giver mening

Kommunikation omkring sikkerhed på en måde, så det giver mening og bliver en naturlig del af hverdagen, er et andet af de fokuspunkter, der er vigtige for at forebygge ulykker.

Nøglen til at få succes med at forebygge ulykker hviler i høj grad på ledelsens skuldre, og hvor gode de er til at kommunikere budskaberne videre - hver dag og ikke bare en gang imellem. Lederne og medarbejderne skal involveres og inviteres til at byde ind med deres viden, hvis de skal engagere sig.

Værktøjer og gode rutiner for kommunikation kan eksempelvis være faste sikkerhedsbriefinger, nyhedsbreve, kampagner, infoskærme, videoer, sikkerhedsdage og events, månedlige sikkerhedstemaer, apps og andre IT-løsninger.

Det er vigtigt, at kommunikationsstrategien er flerstrenget og integrerer indsatser, der er målrettet de enkelte dele af organisationen og de enkelte medarbejdergrupper. Der skal være en sammenhæng mellem de budskaber, der bliver formidlet på de forskellige platforme, så medarbejderne oplever det som meningsfuldt.

Ved at indføre nogle faste koncepter for kommunikation bliver det en del af hverdagen, som medarbejderne føler sig trygge ved. Ligesom det kan bidrage til skabe en følelse af åbenhed, hvor man tør sige sin mening og indrømme, hvis man har lavet en fejl.

Mellemlederne skal skabe dialog

Mellemlederne spiller en vigtig rolle i forhold til at få medarbejderne til at deltage og engagere sig i sikkerhed. Ikke kun i form af feedback, men også ved at alle får mulighed for at komme til orde og føle, at de bliver hørt, og at man sætter pris på den viden, de kan bidrage med.

Det kan for eksempel være åbne sikkerhedsdiskussioner, morgenmøder, tavlemøder, toolboxmøder (link til siden om toolbox), sikkerhedsworkshops eller sikkerhedsrunder.

I praksis er der ofte forskel på en virksomheds overordnede sikkerhedspolitik og den faktiske prioritering af sikkerhed i arbejdet. Det betyder, at sikkerhed får en lav prioritet i praksis, selv om sikkerhed har høj prioritet i virksomhedens politik. Mellemledere spiller derfor en vigtig rolle i forhold til at få sat sikkerhed på dagsordenen i det daglige arbejde og få omsat ord til handling.

Gode råd om sikkerhedskommunikation

  • Alle medarbejdere skal involveres og have mulighed for at komme med løsninger.

  • Hold gryden i kog – især når hverdagen vender tilbage efter den megen fokus på den nye måde at arbejde med sikkerhed på i starten.

  • Inviter til regelmæssige sikkerhedsdage/fællesmøder med både forretnings- og sikkerhedsmæssige spørgsmål på dagsordenen.

  • Inviter til månedlige sikkerhedsbriefinger i mindre grupper. Det kan være korte diskussioner i skiftende grupper med forskellige emner, eksempelvis målinger, ansvarsområder og afrapporteringer.

  • Skab muligheder for diskussioner og anerkendelse gennem personlige kontakter.

  • Organiser udveksling af information både på nationalt og internationalt niveau.

Gode råd om værktøjer og budskaber

  • Sikkerhedsbudskaber har mest succes med at komme igennem, hvis medarbejderne kan bruge det direkte i deres egen hverdag.

  • Hold kommunikationen simpel eller brug video til at skærpe opmærksomheden om sikkerhed. Det kan også være en god ide at appellere til følelserne - sikkerhed er ikke kun rationelt.

  • Sørg for at udvikle og sprede værktøjer, der er nemme at bruge, eksempelvis apps til at rapportere om sikkerhedsforhold.

  • En række sammenhængende budskaber, der kan bruges på forskellige platforme til forskellige målgrupper, er med til at sikre, at alle er med på visionen.

Sådan skaber I de bedste forebyggelsesindsatser

Den bedste måde I kan forebygge ulykker på, er ved at sætte flere forskellige tiltag på flere forskellige niveauer i gang samtidig. På et hospital kunne det være nyt teknisk udstyr som eksempelvis loftlifte kombineret med nye politikker for forflytning og kampagner der skal udbrede kendskabet til dem. Og inden for bygge/anlæg kunne det være kombinationer af sikkerhedstræning, bonus og feedback samt holdningsbearbejdende kampagner.

Kampagner kan ikke stå alene

En plakat, en kampagne eller andre tiltag, der bygger på at ændringer i holdninger kan ikke gøre det, hvis de står alene. Det viser undersøgelser af effekten på arbejdsulykker.

Men hvis tiltagene sker i kombination med med noget andet eller, hvis I i højere grad anvender face-to-face kommunikation, eller når der er interaktion mellem mennesker, kan det have en effekt.

Hvis en person for eksempel får indtryk af, at kollegerne kigger skævt til en, hvis man ikke følger den sikre måde at gøre tingene på, så har det betydning. Men her er sandsynligvis normerne på arbejdspladsen, der er udslagsgivende for personens adfærd, mere end personens egne holdninger.

5 vigtige elementer i det gode flerstrengede tiltag:

  1. Tekniske tiltag: Fysiske og tekniske tiltag som fx afskærmning af maskiner og indkøb af lifte til tunge løft

  2. Kontrol: Håndhævelse eller kontrol af, at sikkerhedsudstyr bliver brugt i praksis

  3. Gentagelse: Tiltaget gentages over tid, for eksempel gentagne besøg, opfølgning og feedback, som integreres i praksis

  4. Læring og opbygning af færdigheder

  5. Information og kampagne til at støtte op om tiltaget – kan indgå

Kilder: Review af den eksisterende videnskabelige litteratur om effekten af forskellige typer tiltag til forebyggelse af arbejdsulykke (NFA)