Snubleulykker

Fald, gliden eller snublen i samme niveau er den hyppigste årsag til alvorlige arbejdsulykker. Snubleulykker bliver ofte bagatelliseret, men de er skyld i mere end hver femte alvorlige arbejdsulykke på de danske arbejdspladser.

Snubleulykkerne resulterer typisk i brækkede arme og ben, kraftige forstuvninger og i nogle tilfælde skader på hovedet.

Hvordan sker ulykkerne

Det er ofte hverdagsting, som får de ansatte til at snuble, fx væske på gulvet, rod, ujævn belægning og huller i jorden. Der er højere risiko for at snuble, når man går på trapper, bærer noget, stiger ind og ud af transportmidler, har travlt, når belysningen er dårlig eller den ansatte er opmærksom på arbejdet og ikke ser genstande, der kan snubles over.

Hvordan forebygger I snubleulykker

I faktaarkene nedenfor, kan I læse mere om snubleulykker i netop jeres branche, og hvordan I forebygger dem – og de er lige til at hænge op.

Med tjeklisterne kan I selv gennemgå jeres virksomhed med fokus på, hvor og hvordan snubleulykkerne kan forebygges

Sikkerhedstest for fald, gliden og snublen (pdf) - gælder for alle brancher

Branche

Materialer (pdf)
Daginstitutioner Faktaark
Tjek faren for fald, gliden og snublen
Undervisning Faktaark
Tjek faren for fald, gliden og snublen
Kontor Faktaark
Tjek faren for fald, gliden og snublen
Boligselskaber Faktaark
Tjek faren for fald, gliden og snublen
Transport af gods Faktaark
Tjek faren for fald, gliden og snublen
Døgninstitutioner og hjemmepleje Faktaark
Tjek faren for fald, gliden og snublen
Bygge og anlæg

Tjek faren for fald, gliden og snublen

Faktaark - murer

Faktaark - tømrer

Faktaark - vvs

Faktaark - elektriker

Hospitaler Faktaark
Tjek faren for fald, gliden og snublen

Antallet af snubleulykker

Arbejdstilsynets opgørelse af snubleulykker (pdf)

De vigtigste At-vejledninger

Faldrisiko på gulv – At-vejledning A.1.6

Vejledningen handler om årsager til fald på gulv, herunder skrid og snublen, samt om, hvordan man kan forebygge risikoen for fald i samme niveau.

Forebyggelse af ulykkesrisici ved hjælp af orden og ryddelighed – At-vejledning F.0.6

Vejledningen oplyser om, hvordan man kan skabe større sikkerhed gennem orden og ryddelighed. Vejledningen sætter endvidere fokus på en række risikoområder, hvor det er særligt vigtigt, at der er en god standard for orden og ryddelighed.

De vigtigste bekendtgørelser

Faste arbejdssteders indretning – Bekendtgørelse 96, 2001, med senere ændringer

Bygge- og anlægsarbejde - Bekendtgørelse 1516, 2010, med senere ændringer