Hvad er sundhedsfremme på arbejdspladsen?

Sundhed og trivsel på arbejdspladsen har både et fysisk og et psykisk spor, og på denne side kan du læse forskellige eksempler på, hvad sundhed og trivsel kan dreje sig om, og hvilken effekt det kan have at sætte fokus på sundhedsfremme.

Træning og bevægelse

Som virksomhed har I mulighed for at påvirke medarbejdernes fysiske velbefindende bl.a. gennem sundhedsfremmende aktiviteter. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har undersøgt, hvad der skal til for at få folk til at deltage i sundhedsfremmetilbud. I forhold til fysiske aktiviteter viser resultaterne, at medarbejderne foretrækker at træne på arbejdet, få tilbud om gratis træning og at træne i sociale eller kollegiale sammenhænge.

Hvis I kan gøre træning og bevægelse til en naturlig del af arbejdsdagen, vil det være en gevinst for både jer som virksomhed og den enkelte medarbejder, fordi færre smerter i muskler og led kan have positiv indvirkning på medarbejdernes trivsel og tilfredshed i arbejdet. Færre smerter kan også have positiv indflydelse på medarbejdernes motivation og i sidste ende effektivitet i arbejdet. Et fald i sygefraværet kan også være en af gevinsterne.

Uanset hvorfor I vælger at starte med at lave sundhedsfremmende aktiviteter i virksomheden, så viser flere undersøgelser, at det typisk er de medarbejdere, der i forvejen træner deres krop, som tager imod tilbuddene om fysisk aktivitet på arbejdspladsen. Den gruppe af medarbejdere, som måske har allermest behov for fysisk aktivitet, er derfor også dem, det er sværest at få til at deltage.

Indledende overvejelser

Det en god idé at overveje følgende, hvis I som virksomhed ønsker at motivere en gruppe af medarbejdere, der ikke træner i deres fritid, men som har godt af en vis fysisk styrke for bedre at kunne matche kravene i deres arbejde, eller hvis I har medarbejdere, der har været sygemeldt pga. smerter i muskler og led:

  • Hvilke fysiske aktiviteter har medarbejderne lyst til at deltage i? Inddrag medarbejderne, når I skal vælge aktiviteter, så de føler ejerskab og ansvar for det, der skal sættes i gang.
  • Har I fundet en tovholder til den enkelte aktivitet? Er der eventuelt en ildsjæl, der brænder for at sætte en bestemt aktivitet i værk, så er det guld værd. Flere undersøgelser viser, at en tovholder/ildsjæl ofte har stor betydning for initiativets succes og den efterfølgende forankring i virksomheden.
  • Hvordan vil I undgå, at de medarbejdere, som ikke umiddelbart ønsker at deltage i fysisk aktivitet, føler sig anderledes og udstødt?
  • Får I fat i de medarbejdere, der har størst behov? Det er en god idé at målrette arbejdet med sundhedsfremme og sørge for, at initiativerne henvender sig til dem, der har størst behov.

Hvorfor styrketræning og konditionstræning

Muskelstyrken og konditionen falder, hvis man bevæger sig for lidt. Det påvirker arbejdsevnen og øger risikoen for at få smerter i muskler og led. Heldigvis kan muskelstyrke og kondition forbedres gennem hele livet. Variation af arbejdsstillinger i løbet af dagen samt en god pausekultur, hvor bevægelse indgår, er også vigtige faktorer for at undgå smerter i muskler og led. Det vigtigste er det daglige fokus, så behøver det ikke at være så tidskrævende.

Træning kan deles op i styrketræning og konditionstræning, som på hver sin måde øger den fysiske kapacitet. Det er vigtigt at træne begge dele for at opnå en god fysik, der kan bidrage til personens generelle sundhedstilstand.

Styrketræning kan forebygge og reducere smerter i muskler og led, hvis man har et stillesiddende arbejde. Hvis man har et fysisk hårdt arbejde, fx med tunge løft, er det også en god idé at styrketræne specifikke muskelgrupper.

Konditionstræning, som forbedrer kroppens evne til at optage ilt, forebygger kredsløbssygdomme og forbedrer konditionen. For personer med fysisk hårdt arbejde kan det være en rigtig god idé at konditionstræne, fordi de har en øget risiko for kredsløbssygdomme.

Forbedring af muskelstyrke og kondition

Hvis man skal forbedre muskelstyrken, skal træningen udføres med en belastning, hvor muskelvævet bliver nedbrudt for derefter at blive genopbygget lidt stærkere end før træningen. Jo stærkere muskler man har, desto større belastning skal der til for at opnå øget styrke. Også sener og ledbånd øger deres styrke, når de udsættes for større og større modstand.

Hvor tungt og hvor mange gentagelser, man skal træne, afhænger af, hvor stærke muskler, sener og led man har. Efterhånden som man tilvænner sig styrketræningen, skal man sørge for at sætte belastningen op. Hvis man er utrænet eller tidligere har haft skader, kan det være en god idé at få hjælp fra en fagperson, så man får trænet med rigtig intensitet og undgår overbelastninger og skader.

Hvis man skal forbedre konditionen, skal træningen udføres med en intensitet, hvor man får pulsen op og sved på panden. Hvor længe, hvor ofte og hvor tungt afhænger af, hvor god form personen er i. Som tommelfingerregel kan man sige, at jo højere intensiteten i træningen er, desto kortere tid behøver man at fortsætte med den.

Tag hensyn til sårbare medarbejdere

Sundhedsfremmende initiativer og særligt dem, der omhandler fysisk aktivitet, kan komme til at overskride nogle medarbejderes grænser for, hvad der er arbejdsliv, og hvad der er privatliv. Derfor kan det være en god idé som ledelse at være opmærksom på, hvordan disse initiativer bliver modtaget af medarbejderne. Særligt de medarbejdere, der har været sygemeldt pga. smerter i muskler og led kan komme til at føle et ubehageligt pres.

Et vigtigt opmærksomhedspunkt er derfor, at de positive intentioner kan blive årsag til nogle utilsigtede negative situationer, fx hvis medarbejdere, der ikke ønsker at deltage i aktiviteterne, føler sig udstødt.

Læs, hvordan andre arbejdspladser arbejder med at forebygge smerter i muskler og led

Motivation og adfærdsændring (PDF)

Motivation og barrierer for fysisk aktivitet (Sundhedsstyrelsens hjemmeside)

Trivsel

Der er flere gode grunde til at arbejde med det psykiske arbejdsmiljø og skabe trivsel på arbejdspladsen:  

  • Glade medarbejdere er mindre syge.
  • Glade medarbejdere er mere motiverede og bedre til at finde nye løsninger.
  • Glade medarbejdere tackler forandringer bedre. 
  • Glade medarbejdere er bedre til at vedligeholde deres faglige og sociale netværk på arbejdspladsen og har dermed bedre muligheder for at få succes med opgaver, der kræver samarbejde.
  • Glade medarbejdere søger ikke så tit væk til andre job uden for virksomheden.
  • Medarbejdere, der trives, er mere effektive og begår færre fejl.

Pauser

Pauser er et tiltag, som kan have positiv effekt på både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Ligesom kroppen har brug for en pause efter fysisk krævende arbejde, har hjernen også brug for pauser fra arbejdet. Hvis hjernen ikke får lov til at slappe af, svækkes koncentrationen, og det kan i værste tilfælde medføre stress og udbrændthed. De bedste pauser foregår væk fra arbejdet, og uden at man bliver forstyrret.

I kan som virksomhed skabe en god pausekultur, bl.a. ved 

  • at skabe rammer og struktur for pauserne, fx med faste tidsrum eller faste initiativer
  • at nøglepersoner, fx ledere, er rollemodeller ved selv at holde pauser
  • at arbejdspladsens indretning inviterer til at holde pauser.

På arbejdspladsen er det ledelsen ansvar, at der bliver arbejdet med sundhedsfremme, men for at tiltagene skal virke, er det vigtigt, at både ledelsen og medarbejdere deltager i planlægning og gennemførelse.

Bedre grundlag for at løse konflikter

På arbejdspladser, hvor medarbejderne trives i et godt psykisk arbejdsmiljø, vil det ofte være lettere at håndtere og løse konflikter. Og konflikter kan være lærerige, hvis der tages hånd om dem på en konstruktiv måde. De kan bidrage til afklaring og frugtbar viden, der kan være med til at skabe indsigt, bedre opgaveløsning og bedre trivsel på arbejdspladsen.

Omvendt kan konflikter, som ikke håndteres på en konstruktiv måde, føre til en optrapning, der fjerner fokus fra det saglige indhold. Optrappes en konflikt, kan den blive meget belastende for de involverede, og det bliver samtidigt vanskeligere at få gjort noget ved de forhold, der oprindeligt udløste konflikten. Resultatet kan blive uproduktivt og skadeligt samarbejde, der kan resultere i fx mobning, stress og øget sygefravær.

Det er en opgave for hele arbejdspladsen at sikre, at konflikter håndteres konstruktivt. Ofte kan optrapning af konflikter forebygges ved, at arbejdspladsen bl.a. har fokus på opgave- og ansvarsfordeling samt god kommunikation og dialog, der kan føre til en fælles løsning, som alle involverede parter kan stå inde for. 

Konflikttrappen viser, hvordan en konflikt kan udvikle sig, hvis der ikke bliver taget hånd om den (op ad trappen), og hvordan den kan håndteres på en konstruktiv måde (ned ad trappen).

Konflikttrappen

Læs om trivsel på arbejdspladsen