Anmeldelse af genteknologi

Forskning med genteknologi og genterapi skal anmeldes og godkendes af Arbejdstilsynet, før arbejdet indledes. Faciliteterne, som arbejdet foregår i, skal også godkendes.

Når du skal arbejde med genteknologi eller genterapi, skal arbejdet anmeldes til Arbejdstilsynet.

Uanset om du skal arbejde med genteknologi eller genterapi, skal der indsendes to anmeldelser til Arbejdstilsynet. Den ene er en anmeldelse af forskningsprojektet eller det kliniske arbejde. Den anden skal indsendes for at få klassificeret faciliteterne og tildelt et gyldigt lab-id til det laboratorium, område eller anlæg, hvor arbejdet skal foregå.

Arbejdstilsynet inddrager Miljøstyrelsen i det omfang, det er relevant.

Anmeld genteknologi, genterapi eller faciliteter på virk.dk

Anmeld et genteknologisk forskningsprojekt (virk.dk)

Anmeld arbejde med genterapi (virk.dk)

Anmeld faciliteter til genteknologisk arbejde (virk.dk)

Læs mere om genteknologi hos Miljøstyrelsen

Miljøregler og ansøgninger om anvendelse af genteknologi