G� til hovedindholdet

Spørgsmål og svar om rygning på arbejdspladsen

Lov om røgfri miljøer skal sikre, at ingen medarbejdere bliver udsat for passiv rygning på arbejdspladsen. Her kan du finde svar om rygning på arbejdspladsen.

Kontrol med reglerne

  • Hvad gør Arbejdstilsynet, hvis man klager over, at rygeloven ikke overholdes?

    Som udgangspunkt fører Arbejdstilsynet tilsyn med rygereglerne som led i den almindelige kontrol med arbejdsmiljøet. Får Arbejdstilsynet en klage om, at rygeloven ikke overholdes på en arbejdsplads, vurderer Arbejdstilsynet ligesom ved andre henvendelser, om en klage i det konkrete tilfælde giver anledning til besøg på arbejdspladsen.

  • Hvor kan man klage, hvis rygeloven overtrædes? 

    Hvis der bliver røget i strid med reglerne på en arbejdsplads, skal man i første omgang henvende sig til arbejdsgiveren. 

    Hvis gentagne henvendelser til arbejdsgiveren ikke medfører, at loven overholdes, kan man henvende sig til Arbejdstilsynet. 

    Hvis ikke der er tale om en arbejdsplads, fx et forsamlingshus hvor der ikke er ansatte, kan der indgives anmeldelse til politiet om overtrædelse af bestemmelserne i rygeloven. Der kan også rettes henvendelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.

  • Hvordan kontrolleres loven om røgfri miljøer?

    Arbejdstilsynet fører tilsyn med, at loven om røgfri miljøer overholdes på arbejdspladser. Det sker i forbindelse med Arbejdstilsynets besøg på en virksomhed - enten i forbindelse med et risikobaseret tilsyn eller en stikprøvekontrol mv. Arbejdstilsynet vil spørge, om der er udarbejdet en rygepolitik, og hvad indholdet er - om der er totalt rygeforbud, eller om der er indrettet særlige rygerum eller rygekabiner. 

    Arbejdstilsynet ser også efter tegn på, om der ryges uden for eventuelle rygerum eller rygekabiner, og om de virksomheder, der har rygerum/rygekabiner, har sat skilt op om, at det er sundhedsskadeligt at indånde tobaksforurenet luft.

  • Hvordan reagerer Arbejdstilsynet over for ansatte, der ryger indendørs på arbejdspladser, hvor det ikke er tilladt?

    Arbejdstilsynet vil reagere over for arbejdsgiveren, som er den, der har ansvaret for, at loven om røgfri miljøer overholdes.

    Der vil som hovedregel blive givet et strakspåbud. Arbejdstilsynet kan ikke reagere over for den ansatte, det kan kun arbejdsgiveren.

Enkeltkontorer, rygerum og rygekabiner

  • Hvad er en rygekabine?

    En rygekabine er en fritstående enhed med udluftnings- eller ventilationssystem. For at sikre et røgfrit miljø har enheden typisk et loft og er lukket på tre sider. Ved rygekabinen skal der være et skilt, der advarer om, at det er sundhedsskadeligt at indånde tobaksforurenet luft.

  • Hvad er hovedreglen om rygning på arbejdspladsen?

    Der må ikke ryges indendørs. Arbejdsgiveren kan beslutte, at der må ryges i rygerum eller rygekabiner.

  • Hvad er kravene til et rygerum?

    Rygerummet skal være et særligt lokale med gode udluftningsmuligheder eller ventilation. Et rygerum må ikke være et gennemgangsrum, og det må ikke indeholde funktioner, som bruges af andre, som fx et kopirum. Gode udluftningsmuligheder kan fx være et vindue.

    Der stilles ikke særlige krav til rygerummets størrelse eller materialevalg mv. i forbindelse med indretningen. Dog skal der være tale om et egentligt lokale, hvorfor tunge gardiner fx ikke er tilstrækkeligt som vægge. Ved rygerummet skal der være et skilt, der advarer om, at det er sundhedsskadeligt at indånde tobaksforurenet luft.

  • Hvad hvis røgen siver ud fra rygerummet eller rygekabinen?

    Hvis røgen siver ud, kan Arbejdstilsynet give påbud om løsning af indeklimaproblemer efter arbejdsmiljøloven.

  • Hvordan forebygger man, at ansatte udsættes for passiv rygning ved rengøring af rygelokaler?

    Ingen må ryge, imens der gøres rent. Før og under rengøringen kan der luftes kraftigt ud, så personalet undgår gener fra rygelokalerne. Forbuddet gælder røg, hvorimod lugtgener må accepteres.

  • Kan man få forhåndsgodkendt et rygerum eller en rygekabine?

    Nej, det er der ikke mulighed for - hverken efter loven om røgfri miljøer eller efter arbejdsmiljøloven. Man kan eventuelt få rådgivning hos en autoriseret rådgivningsvirksomhed på arbejdsmiljøområdet. Rådgivningsvirksomheden kan beregne udsugningen, så røgen ikke spreder sig til lokalerne ved siden af.

  • Må man ryge i enkeltmandskontorer?

    Nej, men arbejdsgiveren kan beslutte, at det er tilladt at ryge i erhvervskøretøjer som kraner og firmabiler, hvor der kun arbejder én person ad gangen. Det er ikke en ret for den ansatte at måtte ryge sådanne steder, men arbejdsgiveren kan beslutte, at det er tilladt.

  • Må man ryge i erhvervskøretøjer, fx firmabiler?

    Ja, hvis arbejdsgiveren har besluttet, at det er tilladt, og hvis de kun benyttes af en person ad gangen. Hvis bilen eller førerkabinen skal benyttes af flere personer på skift, skal der luftes godt ud mellem hvert skift.

    Bemærk, at rygning i erhvervskøretøjer kun er tilladt, hvis arbejdsgiveren har givet lov. Det er ikke en ret for den ansatte at måtte ryge i bilen, i førerkabinen og i andre erhvervskøretøjer.

  • Må man spise i rygerummet på en arbejdsplads?

    Rygeloven siger ikke noget om, hvad man kan foretage sig, når man opholder sig i arbejdspladsens rygerum for at ryge. Man må altså gerne medbringe og spise mad og/eller drikke i et rygerum. 

    Vær opmærksom på, at rygeloven sætter minimumsstandarder, så arbejdsgiveren kan godt beslutte strengere regler. 

    Vær også opmærksom på, at reglerne for rygerum på arbejdspladsen er anderledes end reglerne for rygerum på serveringssteder. På serveringssteder må man ikke medbringe mad i rygerummet. Serveringsstedet kan beslutte, at man gerne må medbringe drikkevarer i rygerummet.

  • Må man spise i en rygekabine?

    Ja. Lov om røgfri miljøer hindrer ikke, at man kan spise eller drikke i en rygekabine.

  • Skal et rygerum være permanent, eller kan det flyttes rundt?

    Væggene i rygerummet skal være af en sådan karakter, at røgen ikke siver ud til gene for andre ansatte eller gæster. Der skal være tale om et egentligt lokale, hvorfor væggene ikke kan udgøres af fx tæpper. Hvis rygerummet i øvrigt opfylder kravene til ventilation, skiltning, udluftning mv., er der ikke noget til hinder for, at rygerummet er mobilt.

  • Stilles der kvalitetskrav til rygekabinernes evne til at beskytte omgivelserne?

    Hvis der bruges en kabine, der filtrerer luften, skal filtreringen være god for at beskytte omgivelserne. Betingelsen for, at Arbejdstilsynet finder filtrering acceptabel er, at den er effektiv. Det vil sige, at der er (1) et forfilter, der fanger de grove partikler, (2) et finfilter, der fanger de små røgpartikler og (3) et gasfilter, fx et kulfilter, der fanger gasserne. Da levetiden af kulfiltre er begrænset over for den type gasser, der er i tobaksrøg, skal filtrene skiftes med korte mellemrum.

    Ved rygekabinen skal der være et skilt, der advarer om, at det er sundhedsskadeligt at indånde tobaksforurenet luft.

Serveringssteder

  • Hvorfor er der en undtagelse for værtshuse og udskænkningssteder under 40m2?

    Undtagelsen er indført for at skabe mulighed for at opretholde små værtshuse, der ikke har mulighed for at indrette rygerum og rygekabiner.

  • Er telte omfattet af rygeloven?

    Med indendørs serveringssted menes et sted, der er omgivet af tag og vægge på alle sider uanset, om disse er permanente eller ikke. 

    Hvis et telt bruges som serveringssted - fx på en festival - og teltet har tag og vægge på alle sider, gælder rygeforbuddet. Dette er uanset teltmaterialet, eventuelle huller i teltsiderne mv. 

    Hvis der derimod ikke er tag eller vægge til alle sider, betragtes teltet ikke som et indendørs serveringssted, og loven om røgfri miljøer finder ikke anvendelse.

  • Gælder der andre regler om røg?

    Arbejdstilsynet kan, hvis der er ansatte, der udsættes for passiv rygning, give påbud om løsning af indeklimaproblemer efter arbejdsmiljøloven uanset, om serveringsarealet er større eller mindre end 40 m2. Løsningen kan fx være installation af et udsugnings- eller ventilationsanlæg.

  • Rygeloven: Hvad forstås ved "serveringsarealet"?

    Ved serveringsarealet forstås det område, hvor der finder egentlig servering af drikkevarer sted. 

    I serveringsarealet medregnes ikke baren, området bag baren, garderober, trapper, vindfang, toiletter og lignende faciliteter for gæsterne. Personalefaciliteter medregnes ikke - det vil sige køkkenfaciliteter, personalerum, personaletoiletter, lagerlokaler o.l. 

    Derimod vil fx faste bænke og borde, scener, dansegulv o.l. samt områder, hvor der står billardborde, spillemaskiner o.l., normalt tælle med i serveringsarealet. Alt efter de konkrete forhold vil bl.a. gangarealer og flugtveje også tælle med i serveringsarealet.

  • Hvad gør Arbejdstilsynet, hvis serveringsarealet er ændret for at komme under 40m2?

    Arbejdstilsynet ser efter, om loven er overholdt. Hvis serveringsarealet er under 40m2 og det er besluttet, at man må ryge, gælder lovens rygeforbud ikke.

  • Hvad gør du med gæster, der generes af andre gæsters rygning?

    Hvis gæster føler sig generet af røg, kan de rette henvendelse til restauratøren, bestyreren, forpagteren, indehaveren eller arbejdsgiveren, som er ansvarlig for, at reglerne overholdes. Arbejdstilsynet fører kun tilsyn i forhold til de ansatte.

  • Hvem måler serveringsarealet?

    Det gør serveringsstedet selv. Når Arbejdstilsynet fører kontrol, kan vi foretage en opmåling, hvis det er nødvendigt (det vil sige, hvis det ikke er åbenbart, at serveringsarealet er større eller mindre end 40 m2).

  • Kan du installere fx en foldedør og dermed nedbringe størrelsen på serveringsarealet?

    Værtshuset skal fremstå som et selvstændigt værtshus med selvstændig indgang fra gaden og selvstændigt facade- og indgangsparti.

  • Kan et værtshus under 40m2 servere mad om dagen og tillade rygning om aftenen?

    Nej. Et værtshus kan kun tillade rygning, hvis serveringslokalet er under 40m2 og der ikke serveres mad. Det gælder uanset, om maden kun serveres i et begrænset tidspunkt, fx til frokost.

  • Må der opstilles en spilleautomat eller et billardbord i rygerummet?

    Ja, lov om røgfri miljøer hindrer ikke opstilling af spilleautomat eller billardbord i rygerummet.

  • Må der ryges på små værtshuse under 40m2?

    Ja, hvis det er besluttet, at man må ryge. Efter loven kan små værtshuse og udskænkningssteder med alkoholbevilling beslutte, at rygning er tilladt indendørs, hvis serveringsarealet er under 40 m2

    Det er en forudsætning, at der ikke serveres egentlig mad i tilknytning til udskænkningen. Det er ligeledes en forudsætning, at der er borde og stole på serveringsarealet. Bemærk, at undtagelsen ikke gælder moderne koncepter som cocktailbarer, vinbarer, DJ-barer o.l.

  • Må et lokale lejlighedsvist bruges til rygerum og andre gange til andre formål?

    Nej. Et rygerum er et lokale, som er særlig indrettet til rygning. Derfor kan det ikke på andre tidspunkter fungere som serveringslokale e.l.

  • Må man tage mad og drikkevarer med ind i rygerummet på et serveringssted?

    I rygerum på serveringssteder må der ikke serveres eller medbringes madvarer. Det enkelte serveringssted kan dog tillade, at gæsterne selv medbringer drikkevarer i rygerum og rygekabiner.

Vandpibecaféer

Produktionshaller

Arbejdspladser i private hjem

  • Hvad gælder for børnepasning i private hjem?

    Hvis der passes børn i en kommunal dagpleje, er det ikke tilladt at ryge i det tidsrum, hvor der passes børn. Det gælder både for dagplejeren, de øvrige familiemedlemmer og gæster. Hvis en dagpleje har rum, der primært er indrettet til lege- og opholdsrum, må der i sådanne rum ikke ryges på noget tidspunkt. For rum, der ikke primært er indrettet til lege- og opholdsrum, gælder hovedreglen om, at man ikke må ryge i dagplejens åbningstid.

  • Må man ryge på arbejdspladser i private hjem?

    Hvis der er tale om en egentlig arbejdsplads med ansatte, som har til huse i et privat hjem, må der kun ryges i rygerum, rygekabiner eller lokaler, hvor der kun arbejder én person ad gangen. Anvendes arbejdslokalet også til bolig, må der ryges uden for arbejdstid, når den ansatte ikke er til stede.

  • Må man ryge, når hjemmehjælpen eller rengøringshjælpen er på besøg?

    I private hjem, hvor beboeren modtager en offentlig serviceydelse, som fx hjemmehjælp, kan det som forudsætning for ydelsen pålægges beboeren ikke at ryge i det tidsrum, hvor personalet opholder sig i boligen. Det er kommunen, der i givet fald kan pålægge rygeforbuddet. Spørgsmålet afgøres lokalt af den enkelte kommune.

    Arbejdsgiveren skal altid sikre, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige. Hvis der ikke er stillet betingelse om rygeforbud mens personalet er i boligen, skal arbejdsgiveren derfor sørge for, at den ansatte ikke udsættes for sundhedsskadelig påvirkning ved udsættelsen for den passive røg. Det kan fx ske ved at fastsætte retningslinjer for udluftning af hjemmet før og evt. under hjemmehjælpens besøg.

Private hjem, foreninger og forsamlingshuse

  • Kan en forening tillade rygning ved møder og arrangementer?

    Om rygning kan tillades, afhænger af, om der er offentlig adgang til foreningens møder. Der er offentlig adgang, hvis alle kan blive medlem af foreningen, også hvis der skal betales gebyr. Hvis der er offentlig adgang, må der ikke ryges.

  • Må der ryges under bankospil i forsamlingshuset?

    Nej. Efter loven om røgfri miljøer er det ikke tilladt at ryge indendørs i rum, hvor offentligheden har adgang. Det afgørende er ikke, om det er en privat, foreningsejet eller en offentlig lokalitet, men derimod om der er umiddelbar adgang for offentligheden - såvel gratis som mod betaling.

  • Må man ryge i forbindelse med teater, film, koncerter og lignende?

    Der er ingen undtagelse i rygeloven vedrørende teater, koncerter mv. Også her gælder rygeloven, og der er ikke mulighed for dispensation.

  • Må man ryge i private hjem?

    Ja, som udgangspunkt må man ryge i private hjem, se dog afsnittet om arbejdspladser i private hjem.

    I andre tilfælde end der, hvor hjemmet udgør en egentlig arbejdsplads (fx en revisor, der har kontor i hjemmet og har en sekretær ansat), er private hjem ikke omfattet af rygeloven. Det vil sige at maleren, vinduespudseren, rengøringshjælp etc. ikke er omfattet af rygeloven.

  • Må man ryge til en gymnasiefest?

    På gymnasier kan det besluttes, at elever må ryge i lokaler, som er stillet til rådighed som studieplads og kun benyttes af en elev ad gangen. Det kan besluttes at indrette rygerum eller rygekabiner, hvor elever kan ryge. Det er ikke tilladt at ryge andre steder på gymnasiet og således heller ikke til en gymnasiefest.

Særlige institutioner, hoteller mv.

  • Må man ryge i Kriminalforsorgens institutioner/fængsler, arresthuse mv.?

    Der er ikke særlige regler for rygning i Kriminalforsorgens institutioner/fængsler, arresthuse mv. Det betyder, at det som hovedregel ikke er tilladt at ryge, men at det kan besluttes at indrette rygerum og rygekabiner, hvor rygning kan finde sted.

  • Må man ryge på et gymnasie?

    Det er kun gymnasier, der udgør en selvstændig geografisk enhed, og som fortrinsvis har optaget personer over 18 år, der kan tillade rygning i rygerum eller rygekabiner.

  • Må man ryge på hospitaler?

    Som hovedregel er det ikke tilladt at ryge indendørs, medmindre det foregår i rygerum eller rygekabiner. I ganske særlige tilfælde kan hospitalet tillade meget syge patienter og/eller deres pårørende at ryge andre steder end i rygerum eller rygekabine. 

  • Må man ryge på hotelværelser?

    Hvis der er overnattende gæster, kan hotelledelsen beslutte, at rygning er tilladt for gæsterne. 

  • Må man ryge på institutioner og skoler?

    Nej, man må ikke ryge på institutioner og skoler, der fortrinsvis optager børn og unge under 18 år. Men der gælder nogle undtagelser: 

    1. Forbuddet gælder ikke for geografisk selvstændige afdelinger af institutioner og skoler, som fortrinsvis har optaget unge over 18 år. 
    2. På anbringelsessteder for børn og unge under 18 år, der også fungerer som bolig for de unge, kan rygning tillades udendørs på institutionens område. 
    3. På sikrede afdelinger på døgninstitutioner og delvis lukkede døgninstitutioner, der også fungerer som bolig for unge under 18 år, kan arbejdsgiveren tillade de unge at ryge i rygerum, på deres egne værelser og udendørs på institutionens område. 
    4. Tjenesteboliger, som er beliggende på de i stk. 1 nævnte institutioners område, er ikke omfattet af forbuddet i stk. 1. Det er dog ikke tilladt at ryge, når børn og unge, der er optaget på institutionen m.v., opholder sig i tjenestebolig. 
  • Må man ryge på plejehjem, i døgninstitutioner, botilbud o.l.?

    Man må ryge i eget værelse/egen bolig. Er der ansatte, kan det pålægges beboerne ikke at ryge i det tidsrum, de ansatte opholder sig der. Der kan etableres rygerum og rygekabiner til beboerne. 

  • Må man ryge på væresteder og i varmestuer?

    Hvis der er flere opholdsrum, gælder de almindelige regler om rygeforbud og mulighed for at indrette rygerum eller rygekabine. Hvis der kun er et opholdsrum for brugerne, kan det besluttes, at der godt må ryges der. Hvis der er ansatte, kan Arbejdstilsynet give påbud efter arbejdsmiljøloven om, at passiv rygning skal forhindres.

Indendørs eller udendørs

  • Hvornår er man indendørs og hvornår udendørs på arbejdspladsen?

    Når der er tag og vægge til alle sider, er man indendørs. Dette gælder uanset væggene og tagets materiale, herunder om der er tale om foldedøre, presenning mv. Det afgørende er, om der er så aflukket, at røgen ikke fjernes af naturlige udendørs luftbevægelser. At der er åbninger til døre og vinduer, har som udgangspunkt ingen betydning. I den konkrete situation kan der dog være tale om, at man betragtes som reelt at være udendørs. 

    "Udendørs" defineres som et område, hvor røgen fjernes af naturlige udendørs luftbevægelser. Det kan fx være en overdækket terrasse eller et ufærdigt hus uden alle vægge og tag. Rygeloven regulerer ikke de udendørs arealer.

  • Må man indrette en skurvogn som rygerum?

    Hvis en virksomhed har flere skurvogne, kan den ene skurvogn godt indrettes som rygerum, hvis skurvognen har gode udluftningsmuligheder (fx et vindue) eller ventilation og ikke indeholder funktioner, som bruges af andre. Det forudsættes, at der også er en røgfri skurvogn til almindelig ophold og spisning mv.

  • Må man ryge udendørs på arbejdspladsen?

    Ja, rygeloven regulerer ikke de udendørs arealer.

Taxaer, tog og busser

Personalefester

  • Hvad gælder, hvis julefrokosten holdes i selskabslokaler eller på en restaurant?

    Hvis julefrokosten holdes i selskabslokaler eller på en restaurant, gælder de regler, der normalt vil gælde det pågældende sted. På restauranter og i selskabslokaler, hvor der medvirker køkken- eller serveringspersonale, må der ikke ryges ud over i rygerum. I lejede lokaler uden køkken- eller serveringspersonale bestemmer man selv.

  • Må man ryge til en personalefest i privat hjem?

    Hvis en fest holdes i et privat hjem, gælder de regler, der normalt vil gælde det pågældende sted. Det betyder, at hvis der er tale om en privat fest i et privat hjem uden serveringspersonale, må der ryges. Hvis der er offentlig adgang, må der ikke ryges.

  • Må man ryge til julefrokosten på arbejdspladsen?

    Reglerne om rygning gælder, så længe man er på arbejdspladsen - uanset, om det er efter arbejdstid. Reglerne for, hvor man må tillade rygning under julefrokosten, er de samme som til hverdag. Det vil sige, at det også under julefrokosten er forbudt at ryge indendørs på arbejdspladsen, medmindre det er besluttet at tillade rygning i særlige rygerum eller rygekabiner. Reglerne for rygerum og rygekabiner gælder også til julefrokosten. Et rygerum skal være et lokale, der er særligt indrettet til rygning, og lokalet skal have gode udluftningsmuligheder eller ventilation. Et rygerum må ikke være et gennemgangsrum, og der må ikke serveres mad og drikke i rummet. Ved rygerum eller - kabine skal der være opsat skilt, der advarer om, at det er sundhedsskadeligt at indånde tobaksforurenet luft.

  • Må man ryge til personalefester på arbejdspladsen?

    Nej, ifølge rygeloven må man ikke ryge indendørs på arbejdspladsen. Det gælder uanset, om det er i arbejdstiden eller efter arbejdstid, at det sociale arrangement afholdes.

Fandt du ikke svar?

Ring til Arbejdstilsynets Call Center

Tlf.: 70 12 12 88

Telefontid:
mandag - torsdag kl. 8-15,
fredag kl. 8-14

Henter PDF