(Arbejdstilsynets skal oplyse om, at denne sag er behandlet af retten sammen med VLD af 26. marts 2002 i ankesag nr. S-2870-01, hvilket fremgår af retsbogen.)
Udskrift af dombogen for kriminalretten i Sønderborg - dom afsagt af retten i Sønderborg den 18. oktober 2001 - SS.nr. 367/2001:
Anklagemyndigheden mod T2 ved indehaver D.
Under denne sag tiltales indehaver D
ifølge Politimesterens anklageskrift - således som dette er berigtiget under domsforhandlingen - til straf for overtrædelse af:
1.
arbejdsmiljøloven, lovbekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober 1999, § 82, stk. 1, nr. 1, jf. § 83, jf. § 38, og Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 1017 af 15. december 1993 om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder § 62, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, jf. § 23, stk. 1, nr. 2 og 3, nu bekendtgørelse nr. 589 af 22. juni 2001 § 57, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, jf. § 21, stk. 1, nr. 2 og 3,
ved den 22. juni 2000 som ansvarlig arbejdsgiver at have ladet udføre arbejde på ejendommen J på et tag med ca. 40 graders hældning, hvor der var 2,25 meter fra terræn til tagfod og ca. 7 meter til tagryggen, uden at arbejdet var planlagt, tilrettelagt og blev udført, så det var sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet de ansatte ansatte E, ansatte F og ansatte G arbejdede på taget i ca. 5 meters højde, uden at det ved tagfoden anbragte stillads var forsynet med rækværk, så det med sikkerhed kunne standse fald af personer.
2.
arbejdsmiljøloven, lovbekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober 1999, § 82, stk. 1, nr. 1, jf. § 83, jf. § 38 og Arbejdsmi-nisteriets bekendtgørelse nr. 1017 af 15. december 1993 om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder § 62, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, jf. § 23, stk. 1, nr. 2 og 3, nu bekendtgørelse nr. 589 af 22. juni 2001 § 57, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, jf. § 21, stk. 1, nr. 2 og 3,
ved den 20. september 2000 som ansvarlig arbejdsgiver at have ladet arbejde udføre på ejendommen H på et tag med en ca. 60 graders hældning, hvor højden fra terræn til tagfod var ca. 3 meter og højden til tagryggen ca. 16 meter, uden at arbejdet var planlagt, tilrettelagt og blev udført, så det var sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet de ansatte E og ansatte K arbejdede på taget i ca. 15 meters højde, uden at der ved tagfoden var anbragt stillads, skærm, net eller lignende, der med sikkerhed kunne standse fald af personer, og uden at de på anden måde var sikret mod nedstyrtning til terræn.
Tiltalte har i det hele nægtet sig skyldig, idet han angiveligt har ladet de omhandlede tækkearbejder udføre under etablering af de sikkerhedsforanstaltninger, der under de konkrete arbejdsbetingelser var de bedst opnåelige. Herudover har han gjort gældende, dels at det i forhold 1 omtalte stillads ikke behøvede rækværk, da det var 1,20 meter bredt og af samme årsag ville standse en nedstyrtende person, dels at der i for-hold 2 alene var tale om et kortvarigt reparationsarbejde, hvor betingelserne i § 24, stk. 3/§ 22, stk. 3, i Arbejdsministeriets ovennævnte bekendtgørelser for at undlade (yderligere) sikkerhedsforanstaltninger var opfyldte, idet faren ved deres etablering, brug og fjernelse var større end den fare, de skulle afværge.
Der er under sagen afgivet forklaring af tiltalte samt vidneforklaring af vidne 1 og vidne 2, begge Arbejdstilsynet.
Forklaringerne fremgår af retsbogen.
Herudover er der fremlagt fotoserier optaget henholdsvis den 22. juni og den 20. september 2000 og indeholdende en række motiver fra arbejdsstederne ejendommen J og på ejendommen H, genparter af besøgsmeddelelser, forbudsskrivelser og anden korrespondance fra/med Arbejdstilsynet samt et skriftligt indlæg med bilag af 24. august 2001 fra den valgte forsvarer.
Retten skal udtale:
Efter bevisførelsen, herunder navnligt den fremlagte fotoserie samt de af tiltalte og vidne 2 afgivne forklaringer, må det - i relation til forhold 1 - lægges til grund,
at tiltalte som ansvarlig arbejdsgiver har ladet det beskrevne stråtækningsarbejde udføre på et hustag, der havde en hældning på cirka 40 grader, og hvor afstanden fra terræn til tagfod og tagryg var på henholdsvis 2,5 og op mod 7 meter,
at 3 af tiltaltes ansatte på taget, og i mindst 5 meters højde, udførte deres arbejde stående på 1 meter lange og 10 cm dybe stigelignende tækkestole, der sporadisk var placeret og fastgjort hen langs taget,
samt
at tiltalte herudover af sikkerhedsudstyr alene havde opsat et cirka 2 meter højt og 1,20 meter bredt rørbukkestillads ved tagfoden.
Endvidere må det - for så vidt angår forhold 2 - lægges til grund,
at de faktiske forhold på stedet var som anført i anklageskriftet, dog bortset fra, at de 2 ansatte arbejdede i cirka 14 og ikke 15 meters højde,
at der også ved dette arbejde blev benyttet tækkestole af den ovenfor beskrevne art,
samt
at der ikke herudover var truffet nogen form for sikkerhedsforanstaltninger mod personnedstyrtning.
Under disse omstændigheder, og allerede som følge af, at reparationen på ejendommen H ikke kan karakteriseres som en kortvarig arbejdsopgave, findes tiltalte hverken ved rækværk, skærm, net eller på nogen som helst anden effektiv måde at have truffet foranstaltninger, der med sikkerhed kunne standse fald af de personer, der arbejdede på de omhandlede tage.
Henset hertil - og idet oplysningerne om, at etableringen af en sådan sikring er forbundet med visse praktiske problemer, henholdsvis at tiltalte har forholdt sig, som det er sædvanligt indenfor tækkebranchen samt at man her i årevis, og de manglende eller begrænsede sikkerhedsforanstaltninger på trods, har været forskånet for faldulykker, ikke ses at kunne tillægges betydning - findes det bevist, at tiltalte under de i anklageskriftets forhold 1 og 2 beskrevne omstændigheder har gjort sig skyldig i overtrædelse af arbejdsmiljøloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober 1999 med senere ændring, § 38, stk. 1, jf. § 39, stk. 1, jf. Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 1017 af 15. december 1993 § 23, stk. 1, nr. 3, jf. nr. 2, nu bekendtgørelse nr. 589 af 22. juni 2001 om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder § 21, stk. 1, nr. 3, jf. nr. 2.
Den ham herved forskyldte straf findes efter nævnte arbejdsmiljølovs § 83, stk. 1, jf. § 82, stk. 1, nr. 1, og § 84, jf. henholdsvis § 62, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, og § 57, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, i de angivne bekendtgørelser, alt jf. de ovenfor citerede paragraffer, passende - og således som praksis er fastlagt i og efter højesteretsdommene refereret i UfR. 2000, side 293 og 295 - at burde bestemmes til en bøde på 40.000,00 kr.
Thi kendes for ret:
Tiltalte, T2 ved indehaver D, straffes med en bøde på 40.000,00 kr.
Tiltalte betaler sagens omkostninger.
Udskrift af retsbogen for kriminalretten i Sønderborg
Anklagemyndigheden mod T1 ved indehaver A
og
T2 ved indehaver D
På vegne af Arbejdstilsynet mødte vidne 1.
Endvidere mødte tiltalte T2 ved indehaver D og tiltalte T1 ved indehaver A, der begge gjordes bekendt med, at de ikke var pligtige at udtale sig.
Anklageskriftet i sagen mod T1 ved indehaver A oplæstes, hvorunder anklageren efter "§ 82, stk. 1" ønskede tilføjet: "nr. 1, jf. § 38, stk. 1," samt at der efter § 23, stk. 1, nr. 2" tillige anføres "og 3" samt "nu bekendtgørelse nr. 589 af 22. juni 2001 § 57, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 21, stk. 1, nr. 2 og 3".
På vegne af T1 nægtede indehaver A sig skyldig, idet han under henvisning til det fremlagte indlæg fra forsvareren gjorde gældende, at hans firma har udført det omhandlede tækkearbejde under etablering af de sikkerhedsforanstaltninger, der under de konkrete arbejdsbetingelser var de bedst opnåelige.
Som vidne fremstod vidne 1, Arbejdstilsynet, der behørigt formanet forklarede, at hun ikke kan supplere med yderligere oplysninger med hensyn til den statistik over arbejdsulykker indenfor tagdækkerbranchen, som anklageren netop har dokumenteret. Statistikken er udarbejdet centralt og uden at vidnet er i stand til at udtale sig om, hvorvidt tagtækkerne hører under stillingsbetegnelsen tagdækningvirksomheder, men er dog af den opfattelse, at dette er tilfældet. Vidnet har kendskab til en tilsvarende sag, der verserer ved anden ret, hvor en person i forbindelse med tækning rutsjede 7 meter ned ad taget. Der var i dette tilfælde ingen stillads eller anden sikkerhedsforanstaltning opsat. Vidnet er ligeledes bekendt med, at der har været en større diskussion engang i 70'erne eller i 80'erne mellem tagtækkere og Arbejdstilsynet, idet tagtækkerne ønskede at blive undtaget fra sikkerhedsreglerne. Dette kan vidne 2 udtale sig om, idet det var ham, der deltog i disse forhandlinger.
På forsvarerens udspørgen forklarede vidnet, at hun ikke kender til tilfælde, hvor der skulle have været sket ulykke i forbindelse med fald fra tag og ned på sikkerhedsstilladsets jerndragere, og hvor sikkerhedsforanstaltninger i øvrigt har været i orden. Hun kan selvfølgelig ikke udelukke, at der kan være sådanne tilfælde på landsplan, idet hun jo ikke hører om alle ulykker. Hvis sikkerhedsforanstaltninger på arbejdspladserne har været i orden, modtager vidnet ingen underretninger om arbejdsulykker.
Foreholdt oplysningerne i det dokumenterede bilags tabel 1 og tabel 2 forklarede vidnet, at hun ikke kan give nogen forklaring på, hvorfor det samlede antal anmeldte arbejdsulykker i sidstnævnte tabel er større end det, der angives i tabel 1.
Indehaver A forklarede - forevist den optagne fotoserie, bilag 4, foto 1 - at det ikke er ansatte C, men ham selv, der er vist stående på tagrygningen. Bilag 2 er samme motiv, men tættere på. Indehaver A forklarede, at han var i færd med at lave rygningen på taget. Foto 3 viser samme side af bygningen, men med indehaver A stående på den anden side af taget. Foto 4 viser ansatte C og ikke indehaver A. Foto 5 viser ansatte C på rygningen og med indehaver A stående bagved. De i anklageskriftet angivne metermål og hældninger svarer stort set til de faktiske forhold på stedet.
Indehaver A forklarede yderligere, at han har været tækkemand siden 1977 og drevet selvstændig virksomhed siden 1981. Han opsatte ikke sikkerhedsforanstaltninger i form af rækværk, skærm eller stillads, således som anført i anklageskriftet, idet han altid arbejder uden sådanne sikkerhedsforanstaltninger. Der sker ingen ulykker, og han har heller ikke hørt om sådanne. På den ene side ind mod gården var der dog opsat stillads, således som vist på foto 5. Herudover var der opsat et stillads ved husets ene gavl, jf. foto nr. 3. På den anden side af huset end det på foto 5 viste, var der alene etableret tækkestole, som han mener, kan betegnes som stillads.
Indehaver A forklarede herudover, at han som sagt har beskæftiget sig med tækning i mange år. Man har indenfor branchen altid anvendt den form for stillads, som firmaet konkret benytter. Man har aldrig tidligere haft besøg af Arbejdstilsynet, kun i forbindelse med denne sag. Han har på forespørgsel til tilsynet fået oplyst, at der var flere måder at sikre sig mod nedstyrtning på, bl.a. ved faldsikringsseler, men det duer ikke til tækkearbejde. Det er afgørende for arbejdets udførelse, at der kan opsættes tækkestole. Seler kan benyttes ved arbejde af tagdækning med andet materiale, f.eks. opsætning af skifer, tegl og træ. Ved nedstyrtning fra et tækket tag vil de alene rutsje på en skrå flade.
Foreholdt oplysningerne i bilag 3, side 4, forklarede indehaver A, at de fleste tage, som de arbejder på, har en hældning på over 34 grader. Tagskærmen ved tagskægget kunne erstattes med et stillads med rækværk i stedet for det anførte. Dette er dog ingen god løsning - hverken tagskærm eller rækværk - eftersom det ville lægge hindringer i vejen for arbejdets udførelse og blokere det. Hvis man bruger tækkestole er der ingen hindringer. Efter indehaver A's er det meget farligere at falde ned på et stillads end på en bunke strå fra det gamle tag. Det ovenfor anførte om stillads gælder kun i forbindelse ved nedtagning af gammelt stråtag. Ved nytækning bliver der altid sat stillads op.
Foreholdt oplysningerne i AT 2.14.1, side 2, forklarede indehaver A, at såfremt man valgte at gøre brug af AT's forslag til afskærmning og gelænder rundt om en platform, ville dette være en stor hindring for arbejdets udførelse på selve taget. Ved arbejde på tagskægget kan der dog benyttes de anførte foranstaltninger, uden at arbejdet hindres. Vedrørende faldskærm oppe på taget forklarede indehaver A, at taget ikke kan holde til en så tung afsikring - "det gamle tag kan ikke bære det". Ved nytækning vil der i visse tilfælde kunne opsættes skærm og faldsikring. Såfremt der er gips- og brandisolering kan sikringen ikke sættes fast, ligesom det også kræves, at lægterne er af god kvalitet. Sikringen vil dog fortsat være i vejen for arbejdets udførelse. Materialer og personer skal jo transporteres op på taget, og ved sikring som anført, skal man kravle over gelænderet, og det må man heller ikke. Indehaver A har hos Arbejdstilsynet efterlyst nogle gode råd og vejledninger med hensyn til sikring, men har ikke fået nogle brugbare råd. Der findes ingen tagskærme eller anden sikring til brug ved stråtækningsarbejder.
Anklageskriftet i sagen mod T2 ved indehaver D oplæstes, hvorunder anklageren i overskriften til begge forhold ønskede tilføjet: "nu bekendtgørelse nr. 589 af 22. juni 2001 § 57, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, jf. § 21, stk. 1, nr. 2 og 3".
Tiltalte T2 ved indehaver D nægtede sig skyldig og forklarede vedrørende forhold 1, at hældningen på taget var ca. 40 grader, ligesom der var 2,5 meter fra terræn til tagfod. Der var ikke over 6 meter fra tagfod til tagryg. Ansatte E, ansatte F og ansatte G arbejdede på taget, men de brugte andre tækkestole end dem, som indehaver A's firma benytter. De pågældende har ikke arbejdet i større højder end 4 meter. Der var ingen rækværk på stilladset, da det var 1,20 meter i bredden, og derfor var det ikke nødvendigt med rækværk.
Forevist fotoserie forhold 2, bilag 7-13, forklarede tiltalte, at han ikke selv er med på billederne, men han var dagligt på arbejdspladsen for at føre tilsyn. Foto 1 viser forholdene på stedet. De angivne stiger er reelt tækkestole, som tiltalte benytter. De er forsynet med trapper, der er 10 cm dybe. Tækkestolene har hver en højde eller længde på 1 meter. De to viste personer er på foto 1 i færd med at tække ca. 1 meter fra selve tagrygningen. Det viste stillads er 2 meter højt og ca. 25 cm under selve tagskægget. De ovenfor omtalte tækkestole er fastgjort med 40 cm lange bøjler, som går ind i taget og griber om syningen og kanten af lægten. Der var ikke opsat rækværk, idet stilladset er så bredt, at rækværk ikke er nødvendigt.
Vedrørende forhold 2 forklarede tiltalte T2 ved indehaver D, at taget havde en hældning på cirka 60 grader. Højden fra terræn til tagfod var ca. 3 meter og højden til tagryggen ca. 16 meter. De ansatte arbejdede i ca. 14 - og ikke 15 - meters højde. Der var ikke opsat stillads, net, skærm, eller lignende, idet der var tale om et reparationsarbejde, der ifølge AT 1.04.01, side 5, må udføres uden etablering af stillads, skærm, net eller lignende. Der blev ikke anvendt sikkerhedsbælte eller line, idet disse foranstaltninger ifølge tiltaltes opfattelse er livsfarlige at benytte, eftersom linen bliver hængende i strået. I det omhandlede tilfælde var der tale om et kortvarigt reparationsarbejde.
Forevist fotoserie bilag 1-8 forklarede tiltalte, at foto 1 viser reparationsarbejde på rygningen. Der var som sagt tale om et kortvarigt arbejde. Da billedet blev taget, har de nok været i gang med arbejdet på taget i en dags tid. Arbejdet blev ikke færdigt på en dag. Der var opsat stillads til brug ved nytænkningen af gavlen (foto 5). Foto 6 viser en nytækning af denne side af huset og et hjemmekonstrueret stillads, der er fastsat med 2 bøjler. Dette kan kun lade sig gøre, fordi der hverken er gips eller brandsikring inde under, idet bøjlerne skal gribe fat i lægterne, som var udskiftet og nye. På den anden af taget var der gamle lægter, der ikke kunne bære et så tungt stillads som vist.
Tiltalte forklarede videre, at han har være i branchen i 37 år og aldrig har haft et uheld. Hans tipoldefar var også tækkemand, og tiltalte har aldrig hørt om uheld i forbindelse med udførelse af tækkearbejde. Tiltaltes tækkestole er af aluminium med skridsikre knopper og bliver ikke glatte i regnvejr. Indehaver A's tækkestole ligner tiltaltes, men er "lange på den anden led". Tiltalte har været medlem af Jydsk Tækkelaug, siden dette startede, og der har i denne periode været problemer med Arbejdstilsynet, der ikke har kunnet komme med konstruktive forslag til sikkerhedsforanstaltninger. Såfremt der er kviste på taget, kan der ikke opsættes opskærmning. Dansk Tækkemandslaug, der er en sammenslutning af jydsk, fynsk- og sjællandske tækkelaug, har stort set de samme problemer med Arbejdstilsynet vedrørende opsætning af sikkerhedsforanstaltninger. Såfremt der skulle have været sat stillads op i forhold 2 på ejendommen H, ville dette arbejde have varet flere uger. Under opsætning af stillads er der ingen krav om sikkerhedsforanstaltninger. Der er større risiko ved at sætte stillads op end faren ved selve arbejdets udførelse. Som sagt er det tiltaltes opfattelse, at det er livsfarligt at bruge line. Arbejdstilsynets regler er brugbare ved opsætning af fast tag.
Tiltalte forklarede supplerende, at brugen af sele og line ifølge reglerne alene må benyttes i 4 mandetimer. Linen skal fastgøres på jorden og trækkes op over kippen, hvor den sætter sig fast. Den er besværlig at bruge og skal reguleres for hvert skridt, man tager. Tiltalte foretrækker at benytte tækkestole, og er som sagt ikke bekendt med, at der nogensinde er sket en ulykke ved benyttelse af disse stole.
Som vidne fremstod vidne 2, Arbejdstilsynet, der behørigt formanet forklarede, at han har været på de pågældende arbejdspladser og optaget de fremlagte foto. Med hensyn til ejendommen J (forhold 1 - tiltalte indehaver D) forklarede vidnet, at afstanden er målt til 7 meter ud fra et skøn fra terræn til tagfod. Han talte skifterne, og da der går 15 skifter på en meter, målte han afstanden ud fra dette til ca. 7 meter (foto, bilag 2-14 og 15). Han målte arbejdshøjden ud fra et skøn med gavlens højde. Der var ikke opsat rækværk på det opsatte stillads. Foreholdt tiltaltes oplysning om bredden på stilladset på 1,20 meter forklarede vidnet, at reglerne tilskriver stillads - uanset bredden på dette - med rækværk med fod-, knæ- og håndliste. Arbejdshøjden er den højde, hvor fødderne er over terræn. Det var vidnets skøn, at der blev arbejdet i mindst 5 meters højde.
Vedrørende forhold 2, ejendommen H forklarede vidnet under forevisning af foto 1, 3, 4 og 5, at der var tale om et reparationsarbejde. Ved et kortvarig reparationsarbejde forstås et arbejde af en varighed fra nogle minutter og op til 3½ time. Der skal i disse tilfælde anvendes line eller anden sikkerhed. Der skal sikres mod nedstyrtning, uanset om det er et kortvarigt arbejde. Vidnet har ikke et bud på, om line i dette tilfælde kunne anvendes. Det afhænger bl.a. af, om linen kan fastgøres i taget. Man må med line maksimalt falde 50 cm for at undgå rygskader. Der er også den mulighed at anvende lift med arbejdskurv, men dette kan dog være vanskeligt ved arbejde midt på taget. På arbejdet på ejendommen H blev der ikke anvendt line. Vidnet husker ikke, om han efterfølgende har talt med tiltalte indehaver D om anvendelse af line.
På forsvarerens udspørgen forklarede vidnet, at det er normal mure-standard med 15 skifter pr. meter. Ved anvendelse af munkesten er det selvfølgeligt et lavere antal skifter, idet munkesten er tykkere. Når stillads er 2 meter i højden, skal der være påført rækværk. Et stillads med bredde på 4 meter ville måske ikke kræve rækværk. Om det ville blive godkendt, afhænger af leverandørens anvisninger. Det fremgår typisk af en sådan anvisning, om der skal anvendes rækværk. Som ovenfor anført, skal der være fod-, knæ- og håndledsliste på et rækværk, selvom stilladset måtte være 1,20 meter bredt.
På forsvarerens forespørgsel om, hvor i bekendtgørelsen det står anført, at rækværk er påkrævet, henviste vidnet til Arbejdsministeriets bekendtgørelse fra 1993, § 23, stk. 1, nr. 1.
Vidnet forklarede yderligere under forevisning af foto 6, ejendommen H, at han ikke er sikker på, at stillads ville kunne opsættes her. Vidnet har ikke kendskab til faldulykker i forbindelse med tagdækning med strå. Han har kendskab til en enkelt sag, hvor en person er rutsjet ned ad taget, uden at der skete nogen skade.
Vidnet forklarede, at det er rigtigt, at der for adskillige år siden var en række møder med tagdækkere vedrørende stillads ved tagfod særligt med henblik på rækværk på disse. Der foreligger skrivelser og materiale herom. Såfremt der skulle sættes stillads op ved ejendommen H inden tækkearbejde kunne påbegyndes, og for at opfylde lovens krav blev opfyldt, ville det efter vidnets opfattelse tage en dags tid. Anvendelse af sikkerhedsnet kræver en vis frihøjde, men kunne bruges i de omhandlede tilfælde.
Sagen procederedes, hvorunder anklageren påstod de tiltalte dømt i overensstemmelse med anklageskrifterne og anset med en bøde på henholdsvis 20.000,00 kr. til T1 ved indehaver A og 40.000,00 kr. til tiltalte T2 ved indehaver D.
Den valgte forsvarer påstod begge de tiltalte frifundet, subsidiært idømt væsentligt lavere bøder end påstået af anklagemyndigheden. I øvrigt procederede han skyld- og sanktionsspørgsmålet i overensstemmelse med det fremlagte indlæg af 24. august 2001.
Udskrift af dombogen for Vestre Landsret
Tiltalte indehaver D har påstået frifindelse, subsidiært formildelse.
Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.
Tiltalte og vidnet vidne 2 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.
Der er endvidere afgivet vidneforklaring af vidne 3.
Tiltalte har supplerende forklaret, at han - som nu - havde 5 ansatte i 2000. Længden af hans stiger umuliggør, at hans ansatte i forhold 1 kan have arbejdet i en højde som anført af Arbejdstilsynet. Hvis der er rækværk på stilladser, kan materialer ikke bringes op på taget. Han er sikker på, at rækværket er uden betydning, hvis man falder ned på stilladset. I forhold 2 blev kun den ene side nytækket. Den anden side blev repareret over i alt 8-10 m2, og arbejdet udførtes sideløbende med rygningsarbejdet. De anvendte efter Arbejdstilsynets besøg liner til den del af arbejdet, der ikke var færdiggjort.
Vidne 3 har forklaret, at han er uddannet som civilingeniør og tækkemand. Tækkemænd har gennem lang tid diskuteret sikkerhedsforanstaltninger. Det vil tage utrolig lang tid at opstille stillads rundt langs hele huset. Det vil også være hårdt fysisk arbejde at opstille stillads, og under opstillingen vil arbejdet være farligere end selve udførelsen af arbejdet på taget. Indtil nu har der altid været anvendt tækkestole, men nu kræves til overholdelse af loven faldsikring og rækværk i en vis højde for at undgå fald. Stråtag er blødt materiale, der kræver en vis forsigtighed. Der er også problemer med fastgørelse af faldsikring. Der skal udvikles nye former for faldsikring, og de skal udformes, så de ikke ødelægger taget og det underliggende materiale. Han har ikke været ude for, at tækkestole har ødelagt underliggende materiale. Problemerne er etablering af faldsikring på taget, som kan flyttes, og som man kan arbejde fra uden for stort besvær. Stillads kan opstilles som ved andre tagarbejder. Der er nedsat et udvalg bestående af tækkemænd og BST. Også Arbejdstilsynet skulle efter hans oplysninger være inviteret. Der er aftalt 3 arbejdsmøder i foråret, og han går ud fra, at der efter sommerferien foreligger et eller andet konkret. Lift vil kun kunne anvendes de færreste steder og kan kun bruges til fastgøring af faldsikring f.eks. en livline - der kan ikke arbejdes fra en lift, medmindre der er tale om f.eks. reparation på en valm. Livlinen skal også fastgøres lige over hovedet for at overholde reglerne om en faldline på ½ m. Bevægelsesfriheden vil i så fald også blive meget indskrænket.
Vidne 2 har supplerende forklaret, at han er uddannet som murer og siden 1974 har været tilsynsførende hos Arbejdstilsynet. Kortvarigt arbejde er et arbejde af 4 timers varighed.
Landsrettens begrundelse og resultat:
Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at tiltalte er fundet skyldig som sket.
Det tiltrædes med samme begrundelse, som byretten har anført, at straffen er fastsat som sket.
Landsretten stadfæster derfor dommen.
Thi kendes for ret:
Byrettens dom stadfæstes.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.