Bekendtgørelse om styring af sikkerhed og sundhed m.v. i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v.

I medfør af §§ 4 a og 17, § 18, stk. 7, §§ 22, 26, 26 a, 32 a, 37, 43 a, 44, 49, § 50, stk. 4, § 69 a, stk. 1, og § 72, stk. 1, i offshoresikkerhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 831 af 1. juli 2015, og efter forhandling med miljø- og fødevareministeren, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 3, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1193 af 9. oktober 2015 om Arbejdstilsynets opgaver og beføjelser i henhold til offshoresikkerhedsloven:

Kapitel 1 - Anvendelsesområde

§ 1. Denne bekendtgørelse finder anvendelse på offshore olie- og gasaktiviteter som defineret i offshoresikkerhedslovens § 3, stk. 1, nr. 16, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. For så vidt angår indkvarteringsfaciliteter på skibe, hvor personer, der arbejder på et andet anlæg, indkvarteres, finder § 3, stk. 2, § 10, stk. 1 og 3, § 11, stk. 1 og 2, §§ 12–17, 22, 26-46, 56 og 61 ikke anvendelse.

Stk. 3. Bekendtgørelsen finder endvidere anvendelse på aktiviteter i forbindelse med et anlæg eller tilsluttet infrastruktur, jf. § 3, nr. 1 og 29, hvis aktiviteterne er omfattet af lov om anvendelse af Danmarks undergrund, og disse medfører sikkerheds- eller sundhedsmæssige risici.

Kapitel 2 - Definitioner

§ 2. I denne bekendtgørelse forstås ved:

  1. Risiko:
    a) sikkerhedsmæssig risiko: kombination (produkt) af sandsynlighed for en hændelse og konsekvens af denne hændelse eller
    b) sundhedsmæssig risiko: kombination (produkt) af en sundhedsskadelig påvirknings størrelse og varighed.
  2. Risikostyring: Den totale proces med risikovurdering, identifikation af risikoreducerende foranstaltninger og iværksættelse af de risikoreducerende foranstaltninger efter ALARP-princippet.
  3. Højeste acceptable risikoniveau: Det højeste risikoniveau, hvor aktiviteter må udføres.
  4. Acceptkriterium: Fastlagt kvantitativ grænse for det højeste acceptable risikoniveau.
  5. Generelt acceptabelt risikoniveau: Det risikoniveau, hvor yderligere risikoreduktion er unødvendig.
  6. ALARP-princippet: As Low As Reasonably Practicable, jf. bilag 2. At følge ALARP-princippet betyder, at risici skal nedbringes så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.
  7. Større ulykke: I forbindelse med et anlæg, tilsluttet infrastruktur eller en rørledning, jf. offshoresikkerhedslovens § 3, stk. 1, nr. 28,
    a) en hændelse, der omfatter en eksplosion, brand, tab af brøndkontrollen eller udslip af olie, gas eller farlige stoffer eller materialer, som involverer eller har et betydeligt potentiale til at forårsage dødsfald eller alvorlig personskade, jf. også stk. 2,
    b) en hændelse, som medfører alvorlig beskadigelse af anlægget eller tilsluttet infrastruktur, og som involverer eller har et betydeligt potentiale til at forårsage dødsfald eller alvorlig personskade, jf. også stk. 2,
    c) enhver anden hændelse, der medfører dødsfald eller alvorlig personskade for fem eller flere personer, der befinder sig på anlægget, hvor kilden til faren opstår, eller som udfører en olie- og gasaktivitet i forbindelse med anlægget eller tilsluttet infrastruktur, eller
    d) enhver større miljøhændelse, der skyldes hændelser omhandlet i litra a, b og c, jf. også stk. 2.
  8. Større miljøhændelse, jf. offshoresikkerhedslovens § 3, stk. 1, nr. 27: En hændelse, som forårsager eller sandsynligvis forårsager en miljøskade, som er omfattet af miljøskadeloven.
  9. Øvrige sikkerheds- og sundhedsmæssige risici: Sikkerheds- og sundhedsmæssige risici, som ikke er risici for større ulykker, jf. nr. 7.
  10. Audit: Systematisk, uafhængig og dokumenteret proces med henblik på at verificere om en fastsat politik, fastsatte mål, procedurer eller krav efterleves.
  11. Forebyggelse: Enhver disposition eller foranstaltning, der træffes eller planlægges på ethvert stadium i arbejdet med henblik på at undgå eller formindske sikkerheds- og sundhedsmæssige risici samt risici for større miljøhændelser.
  12. Sikkerheds- og miljøkritiske elementer, jf. offshoresikkerhedslovens § 3, stk. 1, nr. 25: Elementer, herunder computerprogrammer, hvis formål er at forebygge eller begrænse følgerne af en større ulykke, og som, hvis de svigter, kan forårsage eller bidrage væsentligt til en større ulykke.
  13. Sikkerhedsorganisation: Det etablerede samarbejde mellem henholdsvis operatøren og ejeren og repræsentanter for de ansatte, benævnt sikkerhedsrepræsentanter, jf. offshoresikkerhedslovens § 46, stk. 1.

Stk. 2. Definitionerne i stk. 1, nr. 7, litra a, b og d, er også gældende for et ikkepermanent bemandet anlæg i situationer, hvor dette ikke er bemandet.

Kapitel 3 - Risikovurdering og risikoreduktion m.v.

Almindelige bestemmelser

§ 3. Efter offshoresikkerhedslovens §§ 33-36 skal henholdsvis operatøren og ejeren sikre, at alle sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser, der er forbundet med anlæggets, den tilsluttede infrastrukturs eller en rørlednings design, konstruktion, indretning og udstyr samt alle aktiviteter forbundet med anlægget, den tilsluttede infrastrukturs eller en rørledning under dets drift, herunder persontransport til og fra anlægget, samt aktiviteter forbundet med kombinationer af flere anlæg, identificeres, vurderes og nedbringes i henhold til ALARP-princippet.

Stk. 2. Stk. 1 gælder tillige for demontering af faste anlæg og rørledninger, jf. offshoresikkerhedslovens § 56.

Stk. 3. Efter offshoresikkerhedslovens § 34, stk. 2, skal henholdsvis operatøren og ejeren løbende sikre, at sikkerheds- og sundhedsniveauet samt niveauet for forebyggelse af større miljøhændelser forbedres gennem fortsat reduktion af de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser i forbindelse med alle olie- og gasaktiviteter forbundet med driften af anlægget, den tilsluttede infrastruktur eller rørledning, herunder persontransport til og fra anlægget.

§ 4. Foranstaltninger til nedbringelse af sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser efter § 3, stk. 1, må ikke medføre finansielle byrder for de ansatte.

§ 5. Risikovurdering efter § 3 samt påvisning af, at risici er nedbragt efter ALARP-princippet, skal dokumenteres i sikkerheds- og sundhedsredegørelsen, jf. § 43.

Stk. 2. Dokumentationen vedrørende styring af risikoen for større ulykker skal som minimum indeholde beskrivelse af følgende:

  1. Den anvendte norm eller standard, jf. § 8, stk. 1, eller, hvis en sådan ikke findes, metode for risikovurdering og en tydelig beskrivelse af vurderingskriterierne for risikostyringen, herunder usikkerhedsfaktorer i vurderingen.
  2. At risikostyringen har taget højde for alle relevante trin i anlæggets livscyklus og alle situationer, som kan forudses, herunder:
    a) hvordan konstruktionsmæssige beslutninger, som er beskrevet i designanmeldelsen, jf. § 67, har taget højde for risikostyringen med henblik på at sikre, at der anvendes indbyggede sikkerheds- og miljøprincipper,
    b) hvordan brøndaktiviteter skal udføres fra anlægget, når det er i drift,
    c) hvordan brøndaktiviteter skal gennemføres og midlertidigt indstilles, før produktionen påbegynder fra et produktionsanlæg,
    d) hvordan kombineret drift skal gennemføres med andre anlæg, og
    e) hvordan demonteringen af anlægget skal foregå.
  3. Hvordan risikobegrænsende foranstaltninger, der er udpeget som en del af risikostyringen, anvendes, hvis det er nødvendigt for at mindske risici i henhold til ALARP-princippet.
  4. At det ved fastsættelsen af de nødvendige foranstaltninger for at opnå risikoniveauer i henhold til ALARP-princippet klart er påvist, hvordan der er taget højde for relevant god praksis og vurdering på grundlag af solid teknisk viden, bedste ledelsespraksis og menneskelige og organisatoriske faktorer.
  5. At foranstaltninger og ordninger til opdagelse af en nødsituation og hurtig og effektiv respons herpå er klart identificerede og påvist at være egnede.

§ 6. Henholdsvis operatøren og ejeren skal inddrage sikkerhedsorganisationen, hvis en sådan findes, i risikovurderingen og i planlægningen af foranstaltninger til nedbringelsen af sikkerheds- og sundhedsmæssige risici.

Stk. 2. Hvor der ikke skal oprettes en sikkerhedsorganisation, skal de ansatte, hvis der er sådanne, på tilsvarende måde inddrages i den risikovurdering og planlægning, som er nævnt i stk. 1.

§ 7. Det påhviler den enkelte ansatte, alt efter dennes muligheder, i overensstemmelse med sin oplæring og med arbejdsgiverens instrukser, at drage omsorg for sin egen sikkerhed og sundhed samt for andre personers sikkerhed og sundhed, for så vidt de berøres af den ansattes handlinger eller undladelser under arbejdet.

Risici for større ulykker

§ 8. Vurdering af risici for større ulykker skal foretages i overensstemmelse med anerkendte normer og standarder for risikovurdering.

Stk. 2. Henholdsvis operatøren og ejeren skal ved design af et produktionsanlæg, et fast ikkeproduktionsanlæg, tilsluttet infrastruktur eller en rørledning, ved drift af anlæg med tilsluttet infrastruktur, eller ændringer af disse fastsætte acceptkriterier både for den risiko, som den enkelte ansatte udsættes for (individuel risiko), og for den risiko, som alle ansatte på et anlæg samtidig udsættes for (kollektiv risiko), under hensyn til den tekniske og sociale udvikling i samfundet.

Stk. 3. Risici skal nedbringes efter ALARP-princippet.

§ 9. Foranstaltninger til nedbringelse af risici efter § 8 skal prioriteres i henhold til forebyggelsesprincipperne i bilag 1.

§ 10. Henholdsvis operatøren og ejeren skal ved design af et produktionsanlæg, et fast ikkeproduktionsanlæg, tilsluttet infrastruktur eller en rørledning sikre, at de sikkerheds- og miljøkritiske elementer identificeres, og at det fremgår af risikovurderingen, hvilke risici der er knyttet til svigt af de pågældende elementer.

Stk. 2. Henholdsvis operatøren og ejeren skal, inden et anlæg sættes i drift, eller ved ændringer heraf, der har væsentlig betydning for risikoen for større ulykker, eftervise, at risici for større ulykker er identificeret, at deres sandsynlighed og følger er vurderet, herunder eventuelle grænser, som miljø-, vejr- og havbundsforholdene sætter for sikker drift, og at de iværksatte risikobegrænsende foranstaltninger, herunder forbundne sikkerheds- og miljøkritiske elementer, er egnede i den forstand, at risikoen for en større ulykke nedbringes til et niveau, der er så lavt, som det er rimeligt praktisk muligt.

Stk. 3. Henholdsvis operatøren og ejeren skal ved demontering af et fast anlæg, tilsluttet infrastruktur eller en rørledning sikre, at sikkerheds- og miljøkritiske elementer identificeres, og at det fremgår af sikkerheds- og sundhedsredegørelsen, hvilke risici der er knyttet til svigt af de pågældende elementer.

§ 11. Risikovurderingen skal opdateres ved væsentlige ændringer af anlægget, den tilsluttede infrastruktur eller en rørledning, disses indretning, udstyr eller driftsmæssige forhold.

Stk. 2. Såfremt bemandingen på et anlæg ændres i forhold til de forudsætninger, der var gældende ved risikovurderingen efter § 8, skal vurderingen opdateres.

Stk. 3. En opdateret vurdering skal endvidere foretages, hvis øvrige forudsætninger, der ligger til grund for vurderingen efter § 8, ændres væsentligt.

Øvrige sikkerheds- og sundhedsmæssige risici

§ 12. Henholdsvis operatøren og ejeren skal ved design af et produktionsanlæg, et fast ikkeproduktionsanlæg, tilsluttet infrastruktur eller en rørledning og ved ændringer heraf, i det omfang det er muligt, sikre, at øvrige sikkerheds- og sundhedsmæssige risici identificeres og vurderes, og at resultatet heraf indgår i designet med henblik på opfyldelse af ALARP-princippet.

§ 13. Henholdsvis operatøren og ejeren skal i forbindelse med drift af et anlæg, tilsluttet infrastruktur eller en rørledning sikre, at der er foretaget identifikation og vurdering af de øvrige sikkerheds- og sundhedsmæssige risici. Gennemførelse af de nødvendige forebyggende foranstaltninger skal, før anlægget, tilsluttet infrastruktur eller rørledningen sættes i drift, være foretaget under iagttagelse af de prioriterede forebyggelsesprincipper, der er angivet i bilag 1, og være i overensstemmelse med ALARP-princippet.

§ 14. Henholdsvis operatøren og ejeren skal før påbegyndelse af arbejde af midlertidig karakter, der ikke er omfattet af en risikovurdering efter § 13, sikre, at der gennemføres en risikovurdering for det pågældende arbejde, og at en nedbringelse af risiciene finder sted under iagttagelse af de prioriterede forebyggelsesprincipper, der er angivet i bilag 1, og i overensstemmelse med ALARP-princippet.

Stk. 2. Den enkelte arbejdsgiver og den arbejdsleder, der leder de ansatte, der skal udføre arbejdet, skal, før arbejdet påbegyndes, sikre sig, at de nødvendige foranstaltninger til nedbringelse af risiciene, som vurderingen efter stk. 1 har påvist, er truffet.

§ 15. Henholdsvis operatøren og ejeren skal sikre, at en risikovurdering efter § 13 indeholder følgende:

  1. Identifikation af de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici samt en vurdering af disse, deres art og omfang.
  2. Inddragelse af sygefravær med henblik på vurdering af, om sikkerheds- og sundhedsmæssige risici på anlægget kan medvirke til sygefraværet.
  3. Prioritering og opstilling af en handlingsplan til nedbringelse af de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici, som ikke kan nedbringes umiddelbart. Af planen skal fremgå, i hvilken rækkefølge og hvornår de konstaterede risici skal være nedbragt.
  4. Retningslinjer for, hvordan der skal følges op på handlingsplanen, herunder hvem der har ansvaret for gennemførelse af planen, samt hvornår og hvordan der skal føres tilsyn og kontrol med de iværksatte foranstaltninger, om igangsatte løsninger er fyldestgørende, og om handlingsplanen skal revideres m.v.

Stk. 2. Henholdsvis operatøren og ejeren skal sikre, at en risikovurdering efter § 14 indeholder de elementer efter stk. 1, nr. 1, 2 og 4, der er relevante for det pågældende arbejde.

Stk. 3. En opdatering af risikovurderingen skal gennemføres, hvis der sker ændringer i arbejde, arbejdsmetoder, arbejdsprocesser samt andre forhold, som har væsentlig betydning for sikkerhed og sundhed.

§ 16. Normer og grænser, fastsat i lovgivningen for kemiske og fysiske agenser samt fysiske belastninger i arbejdsmiljøet, anses for højeste acceptable risikoniveau.

§ 17. Risikovurderingen efter §§ 13 og 14 skal omfatte de forhold, der er nævnt i bestemmelserne om risikovurdering i regler efter offshoresikkerhedsloven om biologiske, kemiske og fysiske agenser samt fysiske belastninger i arbejdsmiljøet.

Kapitel 4 - Sikkerheds- og sundhedsmæssige risici, der ikke er relateret til arbejdet

§ 18. Henholdsvis operatøren og ejeren skal i forbindelse med drift af et anlæg sikre, at der på anlægget foretages identifikation og vurdering af de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici, der ikke er relateret til arbejdets udførelse og indretningen af arbejdspladser.

Stk. 2. Gennemførelse af de nødvendige foranstaltninger til reduktion af risiciene, der er nævnt i stk. 1, skal være foretaget, før anlægget sættes i drift.

Stk. 3. Vurderingen efter stk. 1 skal holdes opdateret under driften.

Stk. 4. Vurderingen efter stk. 1 skal dokumenteres i sikkerheds- og sundhedsredegørelsen, jf. § 63.

Stk. 5. Vurderingen efter stk. 1 skal opdateres, hvis der sker væsentlige ændringer af de nævnte sikkerheds- og sundhedsmæssige risici.

§ 19. Henholdsvis operatøren og ejeren skal inddrage anlæggets sikkerhedsorganisation i vurderingen efter § 18.

Stk. 2. Hvor der ikke skal oprettes en sikkerhedsorganisation, skal de ansatte inddrages i vurderingen på tilsvarende måde.

Kapitel 5 - Evakueringsanalyser

§ 20. Henholdsvis operatøren og ejeren skal sikre, at der udarbejdes en evakueringsanalyse for hvert anlæg, som godtgør, at en effektiv og kontrolleret evakuering af anlægget med efterfølgende redning til et sikkert sted kan finde sted i kritiske situationer.

Stk. 2. Evakueringsanalysen skal udføres efter anerkendte metoder, og følgende skal mindst indgå i analysen:

  1. Fastlæggelse af, ud fra risikovurderingen i kapitel 3, i hvilke situationer evakuering er nødvendig.
  2. Vurdering af flugtmuligheder i de i nr. 1 nævnte tilfælde.
  3. Vurdering af mulighederne for effektiv og kontrolleret evakuering af anlægget i de i nr. 1 nævnte tilfælde.
  4. Vurdering af mulighed for effektiv redning til et sikkert sted efter den i nr. 3 nævnte evakuering.
  5. Påvisning af, at risikoen for ikke at kunne evakueres og reddes til et sikkert sted er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.

Stk. 3. Evakueringsanalysen skal dokumenteres i sikkerheds- og sundhedsredegørelsen, jf. § 63.

Stk. 4. Evakueringsanalysen skal opdateres, såfremt der sker væsentlige ændringer af de forhold, der ligger til grund for analysen.

Stk. 5. Henholdsvis operatøren og ejeren skal sikre, at der gennemføres en uafhængig verifikation af evakueringsanalysen i henhold til § 62 med henblik på at godtgøre, at analysen opfylder stk. 2.

Stk. 6. Verifikationen efter stk. 5 skal medsendes til Arbejdstilsynet ved anmeldelse af design efter § 27 i offshoresikkerhedsloven samt ved ansøgning om godkendelser og tilladelser efter §§ 28-29 i offshoresikkerhedsloven.

Kapitel 6 - Uddannelse, kompetence, oplæring og instruktion

Almindelige bestemmelser

§ 21. Arbejdsgiveren skal sikre, at de ansatte har tilstrækkelig uddannelse og erfaring til at udføre deres arbejdsfunktioner således, at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici samt risici for større miljøhændelser i forbindelse med arbejdets udførelse nedbringes efter ALARP-princippet, og at denne uddannelse og erfaring er dokumenteret.

Stk. 2. Arbejdsgiveren skal, før det pågældende arbejde påbegyndes, sikre, at personer, der udfører arbejde, som efter §§ 26-39 kræver gennemført uddannelse eller aflagt prøve, har den relevante uddannelse eller har aflagt den relevante prøve.

§ 22. Arbejdsgiveren skal sikre, at de ansatte, uanset ansættelsesforholdets karakter og varighed, får nødvendig oplæring og instruktion i at udføre arbejdet, så risici identificeres, vurderes og reduceres efter ALARP-princippet.

Stk. 2. Oplæring og instruktion skal navnlig ske i forbindelse med

  1. ansættelse,
  2. forflyttelse eller ændring af arbejdsopgaver,
  3. indførelse eller ændring af arbejdsudstyr og
  4. indførelse af ny teknologi.

Stk. 3. Arbejdsgiveren skal give de ansatte oplysninger om de risici, der eventuelt er forbundet med deres arbejde, og skal endvidere oplyse om de arbejdsmedicinske undersøgelser, de ansatte har adgang til.

Stk. 4. Oplæring efter stk. 1 skal tilpasses den tekniske og sociale udvikling, herunder forekomsten af nye risikomomenter, og skal om nødvendigt gentages regelmæssigt.

Stk. 5. Udgifter til oplæringen kan ikke pålægges de ansatte eller deres repræsentanter.

Stk. 6. Oplæringen skal foregå i arbejdstiden, jf. bekendtgørelse om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelsen af arbejdstiden i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v.

Stk. 7. Oplæringen behøver ikke finde sted på anlægget, idet den medgåede arbejdstid dog indregnes som en del af den samlede arbejdstid, jf. stk. 6.

§ 23. Når en operatør, ejer eller en entreprenør beskæftiger personer, hvis arbejdskraft er udlejet til dem eller på anden måde stillet til rådighed for dem af en fremmed virksomhed, skal operatøren, ejeren eller entreprenøren over for den fremmede virksomhed oplyse følgende, som den fremmede virksomhed er forpligtet til at videregive til de personer, der skal beskæftiges, inden sådan beskæftigelse påbegyndes:

  1. Det krævede faglige niveau, herunder om særlige kvalifikationer er nødvendige.
  2. Eventuelle krav til helbredsattester.
  3. Arbejdets særlige art, herunder eventuelle faremomenter.

§ 24. Henholdsvis operatøren og ejeren skal sikre, at der gives de fornødne instruktioner af sikkerheds- og sundhedsmæssig betydning til entreprenører, der udfører arbejde for denne, herunder særligt om:

  1. det krævede faglige niveau hos entreprenøren, herunder hvorvidt særlige kvalifikationer er nødvendige,
  2. eventuelle krav om helbredsattest for entreprenørens ansatte,
  3. arbejdets særlige art, herunder eventuelle særlige risici, og
  4. de dele af ledelsessystemet for sikkerhed og sundhed, som entreprenøren skal følge i forbindelse med arbejdet.

Stk. 2. Den enkelte entreprenør skal ligeledes sikre, at instruktioner efter stk. 1 gives til entreprenører, der udfører arbejde for denne.

Stk. 3. Den entreprenør, der lader arbejdet udføre, er forpligtet til at sikre, at instruktioner efter stk. 1 og 2 videregives til de arbejdsledere og ansatte, der skal udføre arbejdet.

§ 25. Hvis rettighedshaveren, operatøren, ejeren, entreprenøren eller arbejdsgiveren ikke selv råder over den nødvendige sagkundskab til at varetage sikkerheds- og sundhedsarbejdet, skal disse indhente ekstern sagkyndig bistand med henblik på at sikre, at risici identificeres, vurderes og reduceres efter ALARP-princippet, jf. offshoresikkerhedslovens § 48.

Stk. 2. Hvis henholdsvis operatøren og ejeren indhenter ekstern sagkyndig bistand, jf. stk. 1, skal den sagkyndige af henholdsvis operatøren og ejeren informeres om faktorer, der påvirker eller formodes at påvirke de ansattes sikkerhed og sundhed, og gives adgang til oplysninger om

  1. risici for sikkerhed og sundhed og om forebyggende foranstaltninger på anlægget og tilsluttet infrastruktur i almindelighed, på hver enkelt arbejdsplads og i forbindelse med arbejdets udførelse, og
  2. foranstaltninger, der er truffet i overensstemmelse med den interne beredskabsplan, jf. bekendtgørelse om beredskab m.v. i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v.

Stk. 3. Såfremt henholdsvis operatøren og ejeren indhenter sagkyndig bistand i medfør af stk. 1, fritages henholdsvis operatøren og ejeren ikke for ansvar i medfør af offshoresikkerhedsloven, regler udstedt i medfør heraf eller dansk ret i øvrigt.

Kapitel 7 - Krav om uddannelse og prøveaflæggelse samt beskrivelse af kvalifikationskrav for arbejde med kraner, gaffeltrucks, gaffelstablere, teleskoplæssere og lignende maskiner

Kranbasis

§ 26. Kraner eller lignende maskiner, som kan løfte en byrde frithængende med maksimal tilladelig belastning over 8 tons/tonsmeter, må kun føres af personer, der har gennemgået og bestået uddannelsen ”Kranbasis” eller tilsvarende. Det fremgår af bilag 5, hvilke kvalifikationer man skal være i besiddelse af, før der kan udstedes et certifikat.

Stk. 2. Ved løft af byrder forstås løft af en eller flere frithængende byrder fra et niveau til et andet i en lodret eller skrå vinkel.

Stk. 3. Ved frithængende forstås, at byrden er ophængt således, at dens tyngdepunkt er frit bevægeligt i én eller flere retninger under ét eller flere løftepunkter.

Stk. 4. Ved byrde forstås en genstand eller en gruppe af genstande, der løftes som én enhed uanset emballering eller anhugningsform. Byrden kan være løftet direkte med kranen eller lignende maskine eller indirekte via løftetilbehør, grab o.l.

Stk. 5. Der stilles ikke krav om uddannelse ved arbejde med kraner eller lignende maskiner:

  1. Hvis belastningen fra byrden altid falder inden for kranens eller lignende maskines understøttelsesflade således, at byrden ikke vil bibringe kranen eller lignende maskine et væltende moment, og hvor den maksimalt tilladelige belastning med nøglekontakt eller lignende er begrænset til maksimum 8 tons.
  2. Hvis der ikke er mulighed for sideværts mekanisk drevne bevægelser, dvs. kranen eller den lignende maskine har kun mekanisk drevet løft af byrden i lodret retning.
  3. Hvis det er en fast installeret kran eller lignende maskine, der ikke kan vælte, og som er opstillet på en måde, så det ikke er muligt for personer at komme ind i arbejdsområdet under drift, og det er udelukket at fejlbetjening eller tab af byrde kan forvolde personskade.
  4. Ved afprøvning af kraner eller lignende maskiner efter opstilling eller reparation, når formålet er at kontrollere at alt fungerer, som det skal.

Stk. 6. Der stilles ikke krav om kranførercertifikat til entreprenørmaskiner, herunder teleskoplæssere, der bruges som kran i forbindelse med maskinernes normale arbejdsopgaver, hvis:

  1. Der ikke er personer i umiddelbar nærhed af byrden, når den løftes, transporteres eller afsættes. Dog er det tilladt at styre byrden på plads under afsætning,
  2. byrden ikke løftes mere end ca. 1 meter over dæk,
  3. maskinerne efterses og vedligeholdes i overensstemmelse med leverandørens anvisninger, og
  4. leverandørens brugs- og vedligeholdelsesanvisninger er på maskinen.

Stk. 7. Den nedre grænse i stk. 1 på 8 tons/tonsmeter og undtagelserne i stk. 5 og 6, bortset fra stk. 5, nr. 3, gælder ikke ved:

  1. Samløft af byrder med 2 eller flere kraner eller lignende maskiner.
  2. Løft af personer med kraner eller lignende maskiner.

Mobile kraner og lignende maskiner

§ 27. Mobile kraner eller lignende maskiner med maksimal tilladelig belastning over 8 tonsmeter, må kun føres af personer, der ud over uddannelsen ”Kranbasis” eller tilsvarende, jf. § 26, har gennemgået og bestået den supplerende uddannelse ”Mobile kraner over 8 tonsmeter” eller tilsvarende. Det fremgår af bilag 5, hvilke kvalifikationer man skal være i besiddelse af, før der kan udstedes et certifikat.

Stk. 2. Mobile kraner eller lignende maskiner med maksimal tilladelig belastning over 30 tonsmeter, må kun føres af personer, der ud over uddannelserne ”Kranbasis” eller tilsvarende, jf. § 4, og ”Mobile kraner over 8 tonsmeter” eller tilsvarende, jf. § 26, stk. 1, har gennemgået og bestået den supplerende uddannelse ”Mobile kraner over 30 tonsmeter” eller tilsvarende. Det fremgår af bilag 5, hvilke kvalifikationer man skal være i besiddelse af, før der kan udstedes et certifikat.

Stk. 3. Ved mobile kraner forstås maskiner, der er indrettet som kran eller lignende maskiner, der anvendes til løft af frithængende bryder, og hvor kranen eller den lignende maskine er monteret på køretøj, bælter, tog, trailer mv.

Tårnkraner og fast opstillede kraner

§ 28. Tårnkraner eller fast opstillede kraner eller lignende maskiner med en masimalt tilladelig belastning på over 8 tonsmeter må kun føres af personer, der ud over uddannelsen ”Kranbasis” eller tilsvarende, jf. § 26, har gennemgået og bestået den supplerende uddannelse ”Tårnkraner og fast opstillede kraner over 8 tonsmeter” eller tilsvarende. Det fremgår af bilag 5, hvilke kvalifikationer man skal være i besiddelse af, før der kan udstedes et certifikat.

Stk. 2. Ved tårnkraner eller fast opstillede kraner eller lignende maskiner menes kraner eller lignende maskiner, der anvendes til løft af frithængende byrder, og som er fast opstillet/installeret på:

  1. Fundament
  2. Skinnesystem
  3. Travers
  4. eller tilsvarende.

Gaffelstablere og gaffeltrucks

§ 29. Gaffelstablere eller lignende maskiner må kun føres af personer, der har gennemgået og bestået uddannelsen ”Gaffeltruck A” (gaffelstabler) eller ”Gaffeltruck B” (gaffeltruck) eller tilsvarende. Det fremgår af bilag 6, hvilke kvalifikationer man skal være i besiddelse af, før der kan udstedes et certifikat.

Stk. 2. Ved gaffelstablere eller lignende maskiner forstås maskiner med mekanisk løft af byrder på gafler langs den ene side af en lodret mast, som har mekanisk kørsel, og som har støtteben under byrden.

Stk. 3. Gaffeltrucks eller lignende maskiner må kun føres af personer, der har gennemgået og bestået uddannelsen ”Gaffeltruck B” (gaffeltruck) eller tilsvarende. Det fremgår af bilag 6, hvilke kvalifikationer man skal være i besiddelse af, før der kan udstedes et certifikat.

Stk. 4. Ved gaffeltrucks eller lignende maskiner forstås maskiner med mekanisk løft af byrder på gafler langs den ene side af en lodret mast, som har mekanisk kørsel, og som ikke har støtteben under byrden.

Stk. 5. Der stilles ikke krav om uddannelse til løft af byrder med gaffelstablere, gaffeltrucks eller lignende maskiner:

  1. Hvis løftehøjden fysisk, med nøglekontakt eller lignende er begrænset til maksimalt 1 meter.
  2. Hvis trucks eller lignende maskiner under kørsel altid er styret af skinner eller lignende, fx sporbundne plukketrucks og reolstablere.
  3. Hvis trucks eller lignende maskiner indgår som en del af et automatisk anlæg.
  4. Hvis trucks eller lignende maskiner afprøves efter reparation eller ved kørsel uden byrder.

Teleskoplæssere

§ 30. Teleskoplæssere eller lignende multifunktionsmaskiner, som har mekanisk løft af byrden placeret på gafler, eller som anvendes til løft af personer, eller som anvendes til løft af containere, må kun føres af personer, der har gennemgået og bestået uddannelsen ”Teleskoplæsser” eller tilsvarende. Det fremgår af bilag 6, hvilke kvalifikationer man skal være i besiddelse af, før der kan udstedes et certifikat.

Stk. 2. Med teleskoplæssere og lignende multifunktionsmaskiner menes selvkørende maskiner indrettet med en udskydelig arm, beregnet til anvendelse med udskifteligt udstyr til løft af byrder, hvor armen udskydes/sammentrækkes i lige linje, og som kan hæves, sænkes og evt. krøjes.

Stk. 3. Med teleskoplæssere og lignende multifunktionsmaskiner menes endvidere selvkørende maskiner, indrettet med en udskydelig arm med fast monteret udstyr til løft af containere, hvor armen udskydes/sammentrækkes i lige linje, og som kan hæves, sænkes og evt. krøjes.

Stk. 4. Der stilles ikke krav om certifikat til teleskoplæssere eller lignende maskiner:

  1. Hvis det maksimale udskud er 1,5 meter.
  2. Hvis udskud med nøglekontakt eller lignende er begrænset til maksimalt 1,5 meter.
  3. Hvis teleskoplæssere eller lignende multifunktionsmaskiner afprøves efter reparation eller ved anvendelse uden byrder.

Stk. 5. Teleskoplæssere, der indrettes og bruges til kranarbejde, må kun føres af personer, der foruden uddannelsen ”Teleskoplæsser” eller tilsvarende også har uddannelsen ”Kranbasis” eller tilsvarende, jf. § 26. Undtagelserne i § 26 gælder også for kranarbejde med teleskoplæsser.

Krav om uddannelse samt beskrivelse af kvalifikationskrav for arbejde med elevatorer m.v., dampkedler m.v. og køleanlæg m.v.

§ 31. Eftersyns-, vedligeholdelses- og reparationsarbejder på elevatorer m.v. må kun udføres af personer, der har gennemgået en særlig uddannelse og er i besiddelse af et uddannelsesbevis. Det fremgår af bilag 7, hvilke kvalifikationer man skal være i besiddelse af, før der kan udstedes et uddannelsesbevis.

Stk. 2. Personer, der senest den 1. juli 2002 havde opnået mindst 10 års sammenhængende erfaring inden for elevatorbranchen, er undtaget fra stk. 1.

§ 32. Selvstændig pasning af dampkedler m.v. i kontrolklasse A må kun udføres af personer, der er i besiddelse af udvidet kedelpassercertifikat. Det fremgår af bilag 8, hvilke kvalifikationer man skal være i besiddelse af, før der kan udstedes et certifikat.

Stk. 2. Udover det i stk. 1 anførte, kan man forestå pasning af eller selvstændigt passe dampkedler m.v. i kontrolklasse A, hvis man har anden uddannelse og erfaring svarende til kravene i stk. 1. Det skal dokumenteres ved hjælp af kursus- eller uddannelsesbeviser, attester eller lignende, at personen har kvalifikationer og praktisk erfaring svarende til kravene som anført i bilag 8.

Stk. 3. Selvstændig pasning af dampkedler m.v. i kontrolklasse B må kun udføres af personer, der er i besiddelse af almindeligt kedelpassercertifikat. Det fremgår af bilag 8, hvilke kvalifikationer man skal være i besiddelse af, før der kan udstedes et certifikat.

Stk. 4. Udover det i stk. 3 anførte, kan man forestå pasning af dampkedler m.v. i kontrolklasse B, hvis man har anden uddannelse og erfaring svarende til kravene i stk. 3. Det skal dokumenteres ved hjælp af kursus- eller uddannelsesbeviser, attester eller lignende, at personen har kvalifikationer og praktisk erfaring svarende til kravene som anført i bilag 8.

§ 33. Selvstændigt arbejde med opstilling, montering, idriftsætning, reparation, vedligeholdelse, nedlukningsarbejde, herunder tømning, samt foretagelse af årligt eftersyn af anlæg med fyldning større end 2,5 kg kølemiddel på køleanlæg m.v., må kun udføres af personer, der har gennemgået en uddannelse og er i besiddelse af et certifikat. Det fremgår af bilag 9, hvilke kvalifikationer man skal være i besiddelse af, før der kan udstedes et certifikat.

Stk. 2. Det arbejde, som er nævnt i stk. 1, kan udføres af andre personer, når en uddannet montør, jf. stk. 1, overvåger deres arbejde, og der løbende gives kvalificeret instruktion.

Krav om uddannelse samt beskrivelse af kvalifikationskrav for arbejde med farlige stoffer og materialer

§ 34. Arbejde med nedrivning af asbestholdigt materiale indvendigt på anlæg, hvor dette materiale har været anvendt som isolering mod varme, kulde, støj, fugt og brand, må kun udføres af personer, der har gennemgået en uddannelse og er i besiddelse af et uddannelsesbevis. Det fremgår af bilag 10, hvilke kvalifikationer man skal være i besiddelse af, før der kan udstedes et uddannelsesbevis.

§ 35. Arbejde med styren ved polyesterstøbning og spartelarbejde i forbindelse med finish ved polyesterstøbning, må kun udføres af personer, der har gennemgået en uddannelse og er i besiddelse af et uddannelsesbevis. Det fremgår af bilag 11, hvilke kvalifikationer man skal være i besiddelse af, før der kan udstedes et uddannelsesbevis.

Stk. 2. Der er ikke noget uddannelseskrav ved arbejde med færdighærdet polyester.

Stk. 3. Arbejde med styren ved polyesterstøbning og spartelarbejde i forbindelse med finish ved polyesterstøbning, må ligeledes udføres af personer, som er instrueret om den sikkerheds- og sundhedsmæssige fuldt forsvarlige udførelse af arbejdet af en person, der har gennemgået en sådan uddannelse. Instruktion skal gentages med fire ugers mellemrum, indtil den særlige uddannelse efter stk. 1 er gennemført.

Stk. 4. Inden arbejdet med polyesterstøbning og spartelarbejde i forbindelse med finish ved polyesterstøbning er påbegyndt, skal de pågældende personer være tilmeldt første ledige kursus. Uddannelsen skal være gennemført inden for en to-måneders periode fra arbejdets påbegyndelse. Indtil uddannelsen er gennemført, gentages instruktion efter stk. 3.

§ 36. Arbejde med svejsning og termisk skæring i metal samt slibning i tilknytning hertil, må kun udføres af personer, der har gennemgået en uddannelse og er i besiddelse af et uddannelsesbevis. Det fremgår af bilag 12, hvilke kvalifikationer man skal være i besiddelse af, før der kan udstedes et uddannelsesbevis.

§ 37. Arbejde med tagdækning og andet vandtryks- og fugtisoleringsarbejde med bitumenprodukter, må kun udføres af personer, der har gennemgået en uddannelse og er i besiddelse af et uddannelsesbevis. Det fremgår af bilag 13, hvilke kvalifikationer man skal være i besiddelse af, før der kan udstedes et uddannelsesbevis.

Stk. 2. Reglen i stk. 1 gælder ikke for arbejde med asfaltmaterialer i form af tagdækning, når de personer, der udfører arbejdet, har arbejdet med asfaltmaterialer i form af tagdækning forud for denne bekendtgørelses ikrafttræden.

Stk. 3. Reglen i stk. 1 gælder ikke for arbejde med tagdækning og andet vandtryks- og fugtisoleringsarbejde med bitumenprodukter, når der arbejdes med uopvarmede asfaltmaterialer, som fx vindpap og murpap, som ikke indeholder organiske opløsningsmidler. Reglen i stk. 1 finder dog anvendelse, hvis der ved arbejdsprocessen dannes luftforurening.

Stk. 4. Arbejde med asfaltmaterialer i form af vejasfalt, støbeasfalt, tagdækning eller broisolering og andet vandtryks- og fugtisoleringsarbejde med bitumenprodukter, må ligeledes udføres af personer, som er instrueret om den sikkerheds- og sundhedsmæssige fuldt forsvarlige udførelse af arbejdet af en person, der har gennemgået en sådan uddannelse. Instruktion skal gentages med fire ugers mellemrum, indtil den særlige uddannelse efter stk. 1 er gennemført.

Stk. 5. Ved arbejde som nævnt i stk. 4 skal de pågældende personer være tilmeldt og have gennemført første ledige kursus. Indtil uddannelsen er gennemført, gentages instruktion efter stk. 4.

§ 38. Arbejde med epoxy og isocyanater må kun udføres af personer, der har gennemgået en uddannelse og er i besiddelse af et uddannelsesbevis. Det fremgår af bilag 14, hvilke kvalifikationer man skal være i besiddelse af, før der kan udstedes et uddannelsesbevis.

Krav om uddannelse og beskrivelse af kvalifikationskrav for arbejde med opstilling og nedtagning af stilladser

§ 39. Følgende stilladser må kun opstilles, ændres eller nedtages af personer, der har gennemgået en uddannelse:

  1. Stilladser, der er mere end 3 meter høje.
  2. Skorstens- og rygningsstilladser og hængestilladser, der er mere end 3 meter over det omgivende underlag.
  3. De ansatte skal være i besiddelse af et uddannelsesbevis. Det fremgår af bilag 15, hvilke kvalifikationer man skal være i besiddelse af, før der kan udstedes et uddannelsesbevis.

Stk. 2. Personer, der inden den 15. juli 2006 har gennemført og bestået kursus om kompetenceafklaring for erfarne stilladsopstillere, udarbejdet af arbejdsmarkedets parter, må dog tilsvarende opstille, ændre og nedtage stilladser, der er mere end 3 meter høje eller skorstens- og rygningsstilladser og hængestilladser, der er mere end 3 meter over det omgivende underlag.

Stk. 3. Stilladser, der er mindre end 3 meter høje, samt skorstens- og rygningsstilladser og hængestilladser mindre end 3 meter over det omgivende underlag, må kun opstilles, ændres og nedtages af personer, der har modtaget en særlig fyldestgørende instruktion, navnlig for så vidt angår

  1. forståelse af opstillings-, nedtagnings- og ændringsvejledningen for de pågældende stilladser,
  2. sikkerhed under opstilling, nedtagning og ændring af de pågældende stilladser,
  3. foranstaltninger til forebyggelse af risikoen for, at personer eller genstande styrter ned,
  4. sikkerhedsforanstaltninger i tilfælde af ændringer i vejrforholdene, som kunne bringe de pågældende stilladsers sikkerhed i fare,
  5. tilladte belastningsforhold og
  6. andre risici i forbindelse med ovennævnte opstilling, nedtagning og ændring.

Stk. 4. Stk. 1-3 gælder kun for ansatte.

Dokumentation og gennemførelse af uddannelse og prøveaflæggelse m.v.

§ 40. Arbejdsgiveren eller den selvstændige skal efter anmodning over for Arbejdstilsynet kunne dokumentere, at personer, der udfører arbejde, som efter §§ 26-39 kræver gennemført uddannelse eller aflagt prøve, har den relevante uddannelse eller har aflagt den relevante prøve.

§ 41. Personer, der har gennemført en uddannelse eller aflagt en prøve efter §§ 26-39, kan dokumentere dette ved uddannelsesbevis eller certifikat eller andet generelt bevis for gennemført uddannelse, hvis den pågældende uddannelse var en del af erhvervsuddannelsen på det tidspunkt, hvor denne blev gennemført.

Stk. 2. Certifikater eller uddannelsesbeviser kan foreligge i elektronisk form.

§ 42. Uddannelser efter §§ 26-39 kan gennemføres som led i en faglig erhvervsuddannelse eller som en særskilt uddannelse.

§ 43. Uddannelserne efter §§ 26-39 gennemføres efter lovgivningen om arbejdsmarkedsuddannelser og om erhvervsuddannelser.

§ 44. Arbejdstilsynet fastsætter omfanget af kravene til prøven for de enkelte certifikattyper.

Stk. 2. De i §§ 26-30 nævnte certifikater kan kun udstedes til den, der

  1. kan fremlægge bevis for at have aflagt en prøve, der godtgør, at personen er i besiddelse af de nødvendige teoretiske og praktiske kvalifikationer, der kræves for at føre det tekniske hjælpemiddel, der søges certifikat til, og
  2. er helbredsmæssigt egnet til at føre det tekniske hjælpemiddel. Dette dokumenteres enten ved kørekort eller den helbredserklæring, som gives i forbindelse med udstedelse af kørekort.

Undtagelser til kravet om uddannelse

§ 45. For personer, der har erhvervet deres erhvervsmæssige kvalifikationer i udlandet, og som på baggrund af de udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer udøver eller har til hensigt at udøve et erhverv i Danmark, der indebærer krav om uddannelse eller prøveaflæggelse, gælder reglerne i bekendtgørelse om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer erhvervet i udlandet vedrørende udøvelse af erhverv i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v.

§ 46. Ved mulighed for individuel kompetencevurdering finder Undervisningsministeriets regler om individuel kompetencevurdering anvendelse, jf. lov om arbejdsmarkedsuddannelser eller i henhold til reglerne i erhvervsuddannelseslovgivningen. Dette gælder dog ikke for eventuelle prøve- eller eksamenskrav for udstedelse af uddannelsesbevis eller certifikat.

Stk. 2. Certifikater udstedt iht. tidligere regler vil fortsat give ret til at føre kraner og lignende maskiner, gaffeltrucks, gaffelstablere og teleskoplæssere som afgrænset i den bekendtgørelse, som certifikatet er udstedt efter. Dog vil kran- og gaffeltruckcertifikat kun give ret til at føre teleskoplæssere frem til den 31. december 2018.

Stk. 3. Certifikatet ”Teleskoplæsser A”, udstedt i henhold til tidligere regler, vil også give ret til at føre teleskoplæssere og lignende maskiner, der anvendes til løft af personer.

Stk. 4. Personer med certifikater udstedt iht. §§ 26-30 eller tidligere regler kan i stedet for at gennemføre uddannelse som nævnt i §§ 26-30 gennemføre godkendte AMU opkvalificeringskurser med efterfølgende prøveaflæggelse iht. kravene i §§ 26-30 og 44.

Kapitel 8 - Ledelsessystem for sikkerhed og sundhed

Indhold af ledelsessystemet

§ 47. Ledelsessystemet for sikkerhed og sundhed efter offshoresikkerhedslovens § 19 skal mindst omfatte de i bilag 3, pkt. 6, nævnte forhold samt en selskabspolitik for sikkerhed og sundhed, jf. offshoresikkerhedslovens § 19 a, som mindst omfatter de i bilag 3, pkt. 5, nævnte forhold.

§ 48. Hvis det i sikkerheds- og sundhedsredegørelsen er fastsat, at henholdsvis operatøren og ejeren indfører en ordning med arbejdstilladelser, skal det fremgå af ledelsessystemet, hvilke aktiviteter, der er omfattet af ordningen.

Stk. 2. Arbejdstilladelser skal udstedes af en ansvarlig person, der er udpeget af henholdsvis operatøren og ejeren forud for påbegyndelse af arbejdet, og det skal i tilladelsen specificeres, hvilke betingelser, der skal opfyldes, og hvilke forholdsregler, der skal træffes forud for, under og efter arbejdet.

§ 49. Der skal føres journaler over inspektioner og afprøvninger i forbindelse med vedligehold af udstyr, og disse journaler skal opbevares på passende måde og i et passende tidsrum fastsat i ledelsessystemet.

§ 50. Ved kombineret drift af flere anlæg skal det fremgå af ledelsessystemet for hvert af de tilknyttede anlæg, hvorledes afgrænsningen til de øvrige anlægs ledelsessystemer er etableret.

Certificering af ledelsessystemet

§ 51. Hvis henholdsvis operatøren eller ejeren vælger at certificere ledelsessystemet for sikkerhed og sundhed som dokumentation for overholdelse af anerkendte normer og standarder for ledelsessystemer, jf. offshoresikkerhedslovens § 19, stk. 2, skal certificeringsorganet være akkrediteret til at certificere efter de nævnte standarder af Den Danske Akkrediteringsfond (DANAK) eller af et tilsvarende anerkendt akkrediteringsorgan, som har undertegnet den europæiske samarbejdsorganisation for akkrediteringsorganers (EA) multilaterale aftale om gensidig anerkendelse.

Stk. 2. Henholdsvis operatøren og ejeren skal, hvis det certificeringsorgan, der har udstedt certifikatet, har frataget eller suspenderet dette, efter anmodning give Arbejdstilsynet oplysning herom.

Kapitel 9 - Uafhængig verifikation af anlæg, udstyr m.v.

Ordning for uafhængig verifikation af sikkerheds- og miljøkritiske elementer

§ 52. Henholdsvis operatøren og ejeren skal etablere en ordning for uafhængig verifikation af sikkerheds- og miljøkritiske elementer i forbindelse med et anlæg, tilsluttet infrastruktur og en rørledning, jf. offshoresikkerhedslovens § 21, stk. 1, nr. 1, og sikre,

  1. at verifikator har mulighed for at udtale sig om verifikationsordningen under dennes udarbejdelse,
  2. at der udarbejdes notat om ethvert forbehold, verifikator måtte udtrykke om indholdet af ordningen under dennes udarbejdelse,
  3. at verifikationsordningen er indført, inden designet færdiggøres for produktionsanlæg og faste ikkeproduktionsanlæg,
  4. at verifikationsordningen er indført, inden aktiviteterne påbegyndes for ikke produktionsanlæg, og
  5. at verifikationsordningen gennemgås regelmæssigt og om nødvendigt, i samråd med verifikator, ændres eller udskiftes med en ny, jf. nr. 1 og 2.

§ 53. Henholdsvis operatøren og ejeren skal udarbejde en beskrivelse af verifikationsordningen efter § 52, stk. 1, nr. 1-4. Beskrivelsen skal i sin helhed fremgå af ledelsessystemet for sikkerhed og sundhed for anlægget og fremgå af beskrivelsen af ledelsessystemet i anlæggets sikkerheds- og sundhedsredegørelse og mindst indeholde:

  1. en erklæring fra henholdsvis operatøren og ejeren om, at de sikkerheds- og miljøkritiske elementer og vedligeholdelsessystemet for disse er eller vil blive egnede efter at have gennemgået den uafhængige verifikators rapport og
  2. en beskrivelse af verifikationssystemet med udvælgelsen af uafhængige verifikatorer og foranstaltninger for verifikation af, at de sikkerheds- og miljøkritiske elementer holdes i god stand.

Stk. 2. Beskrivelsen efter stk. 1 skal endvidere mindst indeholde en beskrivelse af foranstaltningerne til verifikation, jf. stk. 1, nr. 2, som skal omfatte oplysninger om de principper, der vil blive anvendt ved udførelsen af funktionerne under ordningen, og for løbende at bedømme ordningen i hele anlæggets levetid, herunder følgende:

  1. Undersøgelse og prøvning af de sikkerheds- og miljøkritiske elementer foretaget af den uafhængige verifikator.
  2. Verifikation af, at de sikkerheds- og miljøkritiske elementer er i overensstemmelse med specifikationer, som blandt andet kan være, men ikke begrænset til
    a) anerkendte standarder,
    b) god industripraksis,
    c) certifikater,
    d) CE-mærkning og
    e) risikovurderinger efter anerkendte normer og standarder.
  3. Undersøgelse af igangværende arbejder.
  4. Indberetning af eventuelle tilfælde af manglende overensstemmelse.
  5. Afhjælpende foranstaltninger truffet af operatøren eller ejeren.

Stk. 3. Beskrivelsen efter stk. 1 skal endvidere mindst indeholde en redegørelse om, hvilke foranstaltninger henholdsvis operatøren og ejeren har iværksat som følge af rapporterne, og hvilke anbefalinger, der ikke er gennemført, og begrundelsen herfor.

§ 54. Verifikator skal udarbejde en rapport om verifikationen i henhold til ordningen efter § 35, stk. 1, som skal forelægges henholdsvis operatør og ejer. Rapporten skal redegøre for:

  1. de udførte undersøgelser og prøvninger,
  2. afvigelser fra specifikationerne i § 53, stk. 2, nr. 2, og
  3. anbefalinger af foranstaltninger til korrektion af afvigelser, jf. nr. 2.

Stk. 2. Henholdsvis operatøren og ejeren skal træffe og dokumentere passende foranstaltninger på baggrund af resultatet af verifikationen, for ordningen efter § 52, stk. 1, herunder eventuelle afvigelser og anbefalinger og udarbejde en redegørelse herom.

Stk. 3. I forbindelse med afvigelser fra specifikationerne, jf. stk. 1, nr. 2, skal henholdsvis operatøren og ejeren træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at risikoen for større ulykker er nedbragt i henhold til ALARP-princippet, mens afvigelserne korrigeres.

§ 55. Væsentlige ændringer af de sikkerheds- og miljøkritiske elementer forelægges den uafhængige verifikator med henblik på yderligere verifikation i overensstemmelse med ordningen for uafhængig verifikation, og resultaterne af denne yderligere verifikation meddeles efter anmodning til Arbejdstilsynet.

Ordning for uafhængig verifikation i forbindelse med godkendelse af brøndaktiviteter

§ 56. Operatøren af en brønd skal etablere en ordning for uafhængig verifikation i forbindelse med godkendelse af brøndaktiviteter, jf. offshoresikkerhedslovens § 21, stk. 1, nr. 2, og § 28 a, for på en uafhængig måde, ved passende foranstaltninger, at sikre, at brøndudformningen og brøndkontrolforanstaltningerne til enhver tid er tilpasset de forventede brøndforhold i overensstemmelse med krav, fastsat i operatørens ledelsessystem for sikkerhed og sundhed i henhold til § 19 i offshoresikkerhedsloven, herunder at brønden er designet og konstrueret og vedligeholdt i sådan en grad, at:

  1. der ikke finder uplanlagt udslip af stoffer og materialer sted fra brønden, i det omfang det er rimeligt praktisk muligt, og
  2. de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici hidrørende fra brønden og forhold i brønden eller i strata, hvortil brønden er forbundet, er så lave, som det er rimeligt praktisk muligt, herunder at brøndudformningen og brøndkontrolforanstaltningerne er designet og dimensioneret efter de til enhver tid forventede brøndforhold med indsat passende sikkerhedsfaktor.

Stk. 2. Foranstaltningerne nævnt i stk. 1 skal mindst omfatte følgende:

  1. En gennemgang, foretaget af den uafhængige verifikator, af
    a) enhver del af det planlagte brønddesign eller en tilsvarende brønd og
    b) oplysninger om brønden, herunder om design og konstruktion af brønden og omgivelserne under overfladen, herunder de geologiske strata og formationer, væsker i disse og alle farer, som strata og formationerne kan indeholde.
  2. Udarbejdelse af rapporter af den uafhængige verifikator om
    a) den udførte gennemgang,
    b) resultatet af gennemgangen og
    c) anbefalinger til afhjælpende foranstaltninger.
  3. Operatørens trufne foranstaltninger på baggrund af rapporten nævnt i nr. 2.
  4. Operatørens optegnelser om trufne foranstaltninger på baggrund af rapporten nævnt i nr. 2.
  5. Eventuelle andre aktiviteter, der er knyttet til foranstaltningerne beskrevet i nr. 1-4, eller der kan foretages i henhold til § 57, stk. 2, og § 59.

§ 57. Den uafhængige verifikationsordning skal omfatte de i § 59 fastsatte forhold.

Stk. 2. Operatøren skal sikre, at den uafhængige verifikationsordning bedømmes og ændres så ofte, som det er nødvendigt for at opfylde sit formål.

§ 58. Operatøren skal udarbejde en beskrivelse af den uafhængige verifikationsordning, der mindst skal indeholde følgende:

  1. En beskrivelse af kriterier for udvælgelse af den uafhængige verifikator, som skal udføre funktioner i henhold til verifikationsordningen, jf. § 60.
  2. En beskrivelse af foranstaltningerne til at verificere, at brønden er således designet og konstrueret og vedligeholdt i sådan en grad:
    a) at der ikke finder uplanlagt udslip af stoffer og materialer sted fra brønden, i det omfang det er rimeligt praktisk muligt, og
    b) at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici hidrørende fra brønden og forhold i brønden eller i strata, hvortil brønden er forbundet, er så lave, som det er rimeligt praktisk muligt.
  3. Detaljer om foranstaltninger til at udføre funktionerne i henhold til ordningen, herunder
    a) en gennemgang af brønddesignet eller en tilsvarende brønd foretaget af den uafhængige verifikator, jf. § 56, stk. 2, nr. 1, litra a,
    b) en gennemgang af oplysninger krævet i henhold til § 56, stk. 2, nr. 1, litra b, og
    c) bedømmelsen af verifikationsordningen, jf. § 57, stk. 2.

Stk. 2. Beskrivelsen efter stk. 1 skal indgå som del af operatørens ledelsessystem for sikkerhed og sundhed, jf. offshoresikkerhedslovens § 19.

Stk. 3. Beskrivelsen efter stk. 1 skal indsendes til Arbejdstilsynet senest samtidig med ansøgning om godkendelse af nye brøndaktiviteter efter offshoresikkerhedslovens § 28 a.

Stk. 4. Beskrivelsen efter stk. 1 skal opdateres ved væsentlige ændringer af verifikationsordningen, og opdateringen skal indsendes til Arbejdstilsynet.

§ 59. Den uafhængige verifikationsordning skal omfatte følgende:

  1. Principper, der anvendes af operatøren for
    a) udvælgelse af uafhængig verifikator der skal udføre funktioner under ordningen, jf. § 60, og
    b) bedømmelse af ordningen, jf. § 54, stk. 2.
  2. System for formidling af information til den uafhængige verifikator, der er nødvendige, for at ordningen kan gennemføres korrekt.
  3. Arten og hyppighed af undersøgelser.
  4. Ordning for udførelse og bevarelse af optegnelser indeholdende
    a) den udførte gennemgang, jf. § 56, stk. 2, nr. 1,
    b) resultatet af gennemgangen,
    c) anbefalede afhjælpende foranstaltninger og
    d) de udførte afhjælpende foranstaltninger.
  5. System for formidling af information om forholdene specificeret i nr. 4 til et passende niveau i operatørens ledelsessystem.
  6. Ordning til bedømmelse af verifikationsordningen.

Udvælgelse af den uafhængige verifikator og krav til denne

§ 60. Henholdsvis operatøren og ejeren skal, for ordningerne efter § 52, stk. 1, og § 56, stk. 1, sikre,

  1. at den uafhængige verifikators funktion ikke omfatter undersøgelse af noget aspekt af et sikkerheds- og miljøkritisk element eller nogen anlægs- eller brønddel eller en brøndudformning, hvor verifikatoren har været involveret forud for verifikationen, eller hvor verifikatorens objektivitet kunne blive bragt i fare, og
  2. at den uafhængige verifikator er tilstrækkeligt uafhængig af den del af ledelsessystemet, som omfatter eller har omfattet ansvar for noget aspekt af en komponent omfattet af ordningerne, således at den uafhængige verifikator udfører sine funktioner i henhold til ordningerne med objektivitet.

Stk. 2. Henholdsvis operatøren eller ejeren skal sikre, at følgende betingelser er opfyldt for så vidt angår ordningerne efter § 52, stk. 1, og § 56, stk. 1:

  1. Den uafhængige verifikator har passende teknisk kompetence, herunder, hvor nødvendigt, et tilstrækkeligt kvalificeret og erfarent personale i tilstrækkeligt antal, der opfylder betingelserne i stk. 1.
  2. Den uafhængige verifikator tildeler opgaverne i henhold til ordningen til personale, der er kvalificeret til at varetage dem.
  3. Der er et velegnet system til håndtering af informationsstrømmen mellem operatør eller ejer og den uafhængige verifikator.
  4. Den uafhængige verifikator tildeles passende beføjelser til at kunne udføre sine funktioner effektivt.

Ordning om uafhængig verifikation af andre forhold af sikkerheds- og sundhedsmæssig betydning

§ 61. Såfremt henholdsvis operatør og ejer benytter uafhængig verifikation efter offshoresikkerhedslovens § 21, stk. 6, eller der er fastsat regler om, at henholdsvis operatør og ejer skal benytte uafhængig verifikation efter offshoresikkerhedslovens § 22, stk. 2, skal verifikationsordningen, udvælgelse af uafhængig verifikator og kravene til verifikator være i overensstemmelse med bestemmelserne i §§ 52-54 og 60.

Kapitel 10 - Sikkerheds- og sundhedsredegørelser

§ 62. Henholdsvis operatøren og ejeren skal efter offshoresikkerhedslovens § 23 sikre, at der for et anlæg, tilsluttet infrastruktur og rørledninger udarbejdes en sikkerheds- og sundhedsredegørelse, der indeholder en beskrivelse af følgende:

  1. Anlæggets driftsmæssige forhold.
  2. Ledelsessystemet for sikkerhed og sundhed efter kapitel 7, herunder verifikationsordningen efter kapitel 8.

Stk. 2. Sikkerheds- og sundhedsredegørelsen skal endvidere indeholde dokumentation af risikovurderingen m.v. efter § 7 og evakueringsanalysen efter § 22, stk. 3, eventuelt ved henvisning til andre dokumenter.

Stk. 3. Henholdsvis operatøren og ejeren skal sikre, at repræsentanterne for de ansatte på anlægget inddrages i udarbejdelsen af sikkerheds- og sundhedsredegørelsen eller ændringer heraf, jf. offshoresikkerhedslovens § 23, stk. 4, i henhold til bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter.

Stk. 4. Sikkerheds- og sundhedsredegørelsen, eller elementer heri, kan omfatte flere faste anlæg, hvis disse har samme operatør eller ejer. Dette gælder også opdateringer af sikkerheds- og sundhedsredegørelsen under driften.

§ 63. Redegørelserne efter § 62, stk. 1 og 2, skal bl.a. indeholde beskrivelse af følgende:

  1. I hvilke områder, der er installeret overvågningsudstyr, der automatisk og løbende måler gaskoncentrationer på særlige steder, automatiske alarmer, anordninger, der automatisk afbryder elektriske installationer, og anordninger, der automatisk standser forbrændingsmotorer.
  2. Hvilke nødvendige foranstaltninger, der er truffet for at forebygge forekomst og dannelse af en potentielt eksplosionsfarlig atmosfære, samt, hvor der er eksplosionsfare, hvilke nødvendige foranstaltninger, der skal træffes for at forebygge antændelse af den potentielt eksplosionsfarlige atmosfære.
  3. Hvilke foranstaltninger, der er truffet for at forebygge, opdage og bekæmpe udbrud og spredning af brand.
  4. Hvordan der er udarbejdet et system til fjernbetjening i nødstilfælde af systemer til ventilation, til nødstop af udstyr, der kan forårsage antændelse, til forebyggelse af udslip af brændbare væsker og gasarter, til brandsikring, til kontrol med boringer m.v.
  5. I hvilket omfang permanent bemandede anlæg er forsynet med
    a) et akustisk og optisk system, der om nødvendigt kan overføre alarmsignaler til alle bemandede dele af anlægget,
    b) et akustisk system, der kan høres tydeligt overalt på de dele af anlægget, hvor der hyppigt er ombordværende til stede, og
    c) et kommunikationssystem, der muliggør konstant forbindelse til kysten og til nødtjenesterne.

Stk. 2. Sikkerheds og sundhedsredegørelsen for et anlæg, tilsluttet infrastruktur eller en rørledning, der udarbejdes i overensstemmelse med §§ 62 og 63, stk. 1, skal hertil mindst indeholde følgende oplysninger:

  1. For et produktionsanlæg, et fast ikkeproduktionsanlæg, tilsluttet infrastruktur eller en rørledning: En beskrivelse af, hvordan der er taget hensyn til tilsynsmyndighedens reaktion på designanmeldelsen efter § 66.
  2. Navn og adresse på henholdsvis operatøren og ejeren.
  3. En sammenfatning af, hvordan inddragelsen af de ansatte i udarbejdelsen af sikkerheds- og sundhedsredegørelsen har fundet sted.
  4. En beskrivelse af anlægget, tilsluttet infrastruktur eller rørledningen og eventuelle forbindelser med andre anlæg, tilsluttede infrastrukturer, eller rørledninger, herunder boringer.
  5. For mobile ikkeproduktionsanlæg: En beskrivelse af, hvordan det flyttes mellem forskellige placeringer, og af dets positioneringssystem.
  6. En beskrivelse af, hvilke typer aktiviteter med sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser der skal udføres på anlægget, tilsluttet infrastruktur eller rørledningen, og hvor mange personer, der højst kan være samtidigt på anlægget eller tilsluttet infrastruktur.
  7. En beskrivelse af systemer og ordninger, der har til formål at sikre kontrollen med brøndaktiviteter, processikkerhed, indeslutning af farlige stoffer og materialer, forebyggelse af brand og eksplosion, beskyttelse af ansatte mod farlige stoffer og materialer og beskyttelse af miljøet i forbindelse med en større ulykke eller hændelser med potentiale for en sådan.
  8. En beskrivelse af, hvilke foranstaltninger der er truffet for at beskytte personer på anlægget eller tilsluttet infrastruktur mod de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser og sikre sikker flugt, evakuering og redning og foranstaltninger for at vedligeholde kontrolsystemer, der har til formål at hindre skader på anlægget, den tilsluttede infrastruktur og miljøet i en situation, hvor alle personer er evakueret.
  9. Relevante regelsæt, standarder og retningslinjer, som anvendes ved opførelsen og idriftssættelse af anlægget, tilsluttet infrastruktur eller rørledningen.
  10. Den interne beredskabsplan eller en fyldestgørende beskrivelse heraf, jf. bekendtgørelse om beredskab m.v. i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v.
  11. Alle andre relevante oplysninger, fx når to eller flere anlæg drives i kombination på en måde, der påvirker risikoen for større ulykker for et af anlæggene eller dem alle.
  12. Alle oplysninger, der er relevante for andre krav i offshoresikkerhedsloven eller i regler i medfør heraf.
  13. Med hensyn til aktiviteter, der udføres fra anlægget, tilsluttet infrastruktur eller rørledningen, oplysninger om forebyggelse af større ulykker, der fører til en større miljøhændelse, der er relevante for andre krav i offshoresikkerhedsloven eller regler i medfør heraf, og som er indhentet i henhold til regler om vurdering af virkninger på miljøet i henhold til undergrundsloven.
  14. En vurdering af de identificerede potentielle miljøvirkninger som følge af manglende indeslutning af forurenende stoffer og materialer efter en større ulykke og en beskrivelse af de tekniske og andre foranstaltninger, som påtænkes indført for at forebygge, mindske eller kompensere for dem, herunder overvågning.

§ 64. I forbindelse med ansøgning om tilladelse til ændring af et anlæg, tilsluttet infrastruktur eller en rørledning i henhold til § 29 i offshoresikkerhedsloven, eller ansøgning om tilladelse til demontering af et fast anlæg, tilsluttet infrastruktur eller en rørledning i henhold til § 31 i offshoresikkerhedsloven, skal den ajourførte sikkerheds- og sundhedsredegørelse i tillæg til § 63, stk. 1 og 2, mindst indeholde følgende oplysninger:

  1. Oplysninger, der er tilstrækkeligt detaljerede, til at den hidtidige sikkerheds- og sundhedsredegørelse og den dertil knyttede interne beredskabsplan for anlægget bliver fuldt ajourført, og til at det påvises, at sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser nedbringes så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.
  2. Når et fast anlæg, tilsluttet infrastruktur eller en rørledning tages ud af brug:
    a) Midler til at isolere alle farlige stoffer og, når der er brønde forbundet med anlægget, permanent forsegling mellem brøndene og anlægget, tilsluttet infrastruktur og miljøet,
    b) en beskrivelse af de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici for personer og miljø, der er forbundet med demonteringen af anlægget, tilsluttet infrastruktur eller rørledningen, af den samlede udsatte befolkning og af de risikobegrænsende foranstaltninger og
    c) beredskabsindsatsens tilrettelæggelse, så det sikres, at personer kan evakueres og reddes på betryggende vis, og at der opretholdes kontrolsystemer, så en større miljøhændelse forebygges.

§ 65. Sikkerheds- og sundhedsredegørelsen skal gennemgås grundigt af henholdsvis operatøren og ejeren med jævne mellemrum, dog mindst hvert femte år, eller når tilsynsmyndigheden kræver det. De fem år regnes fra enten det tidspunkt, hvor tilsynsmyndigheden har meddelt en tilladelse efter § 28, § 28 a eller § 29 i offshoresikkerhedsloven, eller fra tidspunktet for den sidste grundige gennemgang. Resumé af den grundige gennemgang og resultatet heraf skal fremsendes til tilsynsmyndigheden senest en måned efter, at dette foreligger.

Stk. 2. Henholdsvis operatøren og ejeren skal sikre, at læger, arbejdsmedicinske klinikker og sundhedsmyndigheder med ansvar for arbejdsmedicinske undersøgelser har adgang til sikkerheds- og sundhedsredegørelsen, når dette er relevant for helbredskontrollen af de ansatte.

Kapitel 11 - Anmeldelser, godkendelser og tilladelser m.v.

§ 66. I forbindelse med forberedelsen af en ansøgning om godkendelse af en udbygningsplan efter § 10 eller af en rørledning efter § 17 i lov om anvendelse af Danmarks undergrund (undergrundsloven) påhviler det operatøren eller ejeren at indlede en dialog med Arbejdstilsynet senest 6 måneder før det planlagte ansøgningstidspunkt, med henblik på at tilsynsmyndighedens eventuelle bemærkninger i forhold til sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser kan indgå i overvejelserne om valg af design.

Stk. 2. Design- og flytningsanmeldelsen efter offshoresikkerhedslovens § 27, stk. 3, skal for anlægs vedkommende indsendes til Arbejdstilsynet senest 3 måneder efter opnået godkendelse af en udbygningsplan efter § 10 i lov om anvendelse af Danmarks undergrund (undergrundsloven), og for rørledningers vedkommende senest 3 måneder efter opnået godkendelse af rørledningen efter § 17 i undergrundsloven, med henblik på eventuelle yderligere bemærkninger fra tilsynsmyndigheden. Anmeldelsen skal under alle omstændigheder indsendes til Arbejdstilsynet så tidligt, at anmelder har mulighed for at indarbejde tilsynsmyndighedens eventuelle yderligere bemærkninger, inden arbejdet med udbygningen eller rørledningen påbegyndes.

Stk. 3. Tilsynsmyndigheden skal underrettes hurtigst muligt, såfremt der sker en væsentlig ændring, der får virkning for design- eller flytningsanmeldelsen inden forelæggelsen af sikkerheds- og sundhedsredegørelsen.

Stk. 4. Design- og flytningsanmeldelsen efter offshoresikkerhedslovens § 27, stk. 3, skal mindst indeholde de i bilag 3, del 1, anførte oplysninger.

§ 67. Ansøgning om driftstilladelse efter offshoresikkerhedslovens § 28 skal indsendes til Arbejdstilsynet senest 5 måneder inden den planlagte påbegyndelse af aktiviteterne.

Stk. 2. I ekstraordinære situationer, og hvor Arbejdstilsynet ikke mener, at de sikkerheds og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser forøges, kan Arbejdstilsynet afkorte tidsrummet, der er anført i stk. 1.

§ 68. Ansøgning om godkendelse af brøndaktiviteter, jf. offshoresikkerhedslovens § 28 a, skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest 6 uger inden, aktiviteterne påbegyndes.

Stk. 2. I ekstraordinære situationer, og hvor Arbejdstilsynet ikke mener, at de sikkerheds og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser forøges, kan Arbejdstilsynet afkorte tidsrummet, der er anført i stk. 1.

Stk. 3. Ansøgning om godkendelse af væsentlige ændringer af brøndaktiviteter, jf. offshoresikkerhedslovens § 28 a, skal indsendes til tilsynsmyndigheden snarest muligt før ændringerne iværksættes.

Stk. 4. Ansøgningen efter stk. 1 skal som minimum indeholde de oplysninger, der er anført i bilag 3, del 2.

Stk. 5. Ansøgningen efter stk. 3 skal indeholde oplysning om de ændringer, der ønskes foretaget, samt de dele af bilag 3, del 2, der har betydning for ændringen.

Stk. 6. I forbindelse med væsentlige ændringer af brøndaktiviteterne skal operatøren inddrage den uafhængige verifikator i planlægningen og udarbejdelsen af disse, før ansøgning om godkendelse af ændringerne fremsendes til Arbejdstilsynet, jf. stk. 3.

§ 69. Operatøren skal dagligt, efter påbegyndelse af de brøndaktiviteter, der er omfattet af kravet om godkendelse efter offshoresikkerhedslovens § 28 a, indsende selskabets egne daglige rapporter (borerapporter) herom til Arbejdstilsynet. Rapporten skal mindst indeholde de oplysninger, der er anført i bilag 4.

§ 70. Ansøgning om tilladelse til væsentlige ændringer, jf. offshoresikkerhedslovens § 29, skal fremsendes til Arbejdstilsynet senest 2 måneder før, ændringerne sættes i værk.

Stk. 2. I ekstraordinære situationer, og hvor Arbejdstilsynet ikke mener, at de sikkerheds og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser forøges, kan Arbejdstilsynet afkorte tidsrummet, der er anført i stk. 1.

Stk. 3. Ansøgning om tilladelse efter stk. 1 skal omfatte en beskrivelse af ændringerne og en overordnet tidsplan for bygning og installation.

§ 71. Ansøgning om tilladelse til kombineret drift, jf. offshoresikkerhedslovens § 29 a, skal fremsendes til Arbejdstilsynet inden en af Arbejdstilsynet nærmere fastsat frist.

Stk. 2. Ansøgningen skal, ud over opdaterede sikkerheds- og sundhedsredegørelser for hvert af de involverede anlæg, jf. offshoresikkerhedslovens § 29 a, stk. 1, og § 29, stk. 2, mindst indeholde de oplysninger, som er angivet i bilag 3, del 4.

§ 72. Operatøren og ejeren skal underrette Arbejdstilsynet om planlagt demontering, jf. offshoresikkerhedslovens § 31, senest 12 måneder før, aktiviteterne påbegyndes.

Stk. 2. Arbejdstilsynet fastsætter på baggrund af underretningen efter stk. 1 en frist for, hvor lang tid før aktiviteterne påbegyndes, ansøgning om tilladelse til demontering skal indgives til Arbejdstilsynet.

Kapitel 12 - Dispensation

§ 73. Arbejdstilsynet kan, hvor særlige forhold foreligger, dispensere fra denne bekendtgørelse, når det skønnes rimeligt og sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt samt i det omfang, det er foreneligt med de direktiver, der implementeres ved denne bekendtgørelse.

Kapitel 13 - Straf og ikrafttræden m.v.

§ 74. Medmindre højere straf er forskyldt efter offshoresikkerhedsloven eller anden lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder §§ 3-15, §§ 17-25, § 48, §§ 49-51, 53-62, § 63, stk. 1-3, § 64, § 66 eller § 70.

§ 75. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2018.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1198 af 23. oktober 2015 om styring af sikkerhed og sundhed m.v. i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v. ophæves.

Stk. 3. § 10, stk. 3, og § 21, for så vidt angår risici for større miljøhændelser, § 10, stk. 2, for så vidt angår risici for større miljøhændelser i forbindelse med ændringer af anlæg m.v., §§ 5, § 20, stk. 5 og 6, jf. dog stk. 4, §§ 48-51, 53-66, § 67, for så vidt angår større ombygninger, og §§ 71-73 finder anvendelse fra og med den 19. juli 2018 for anlæg og tilsluttet infrastruktur, hvortil der før den 19. juli 2015 er meddelt driftstilladelse efter § 28 i lov om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter, jf. lovbekendtgørelse nr. 520 af 13. maj 2013. Indtil da finder de hidtidige regler anvendelse, herunder de tilhørende straffebestemmelser, jf. kapitel 12.

Arbejdstilsynet, den 4. december 2017

Thomas Hjortenberg / Hans Erik Christensen