G� til hovedindholdet

Bekendtgørelser

Bilag 03 - Kvalifikationskrav ved arbejde med elevatorer m.v.

Bilag 3 til Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1978 af 27. oktober 2021 om arbejdsmiljøfaglige uddannelser med senere ændringer - ikke autoriseret sammenskrivning.

1. Uddannelsesmål

Deltageren skal kunne arbejde sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt i henhold til gældende regler for elevatorer m.v. Det gælder både eftersyns-, vedligeholdelses- og reparationsarbejder på elevatorer m.v.

2. Kvalifikationskrav

Personer, der udfører eftersyns-, vedligeholdelses- og reparationsarbejder på elevatorer m.v., skal være i besiddelse af nedennævnte kvalifikationer. Kvalifikationerne kan erhverves i forbindelse med en håndværkmæssig uddannelse eller som et supplement til en relevant håndværksmæssig uddannelse som f.eks. elektriker, maskinarbejder m.v.

Efter endt uddannelse skal personen

  1. kunne læse og anvende den tekniske dokumentation, som hører til elevatoranlægget m.v., f.eks. eldiagrammer, konstruktionstegninger, fabrikantens anvisninger, og kunne kontrollere den elektriske og mekaniske opbygning iht. denne dokumentation,
  2. kunne fejlsøge og foretage mindre ændringer af digitale styringsanlæg og fejlsøge og fejloprette de almindelige typer af elektroniske motorstyringer, som anvendes inden for elevatorbranchen,
  3. kunne udskifte og justere sikkerhedsudstyr,
  4. systematisk kunne fejlsøge og fejloprette på elektriske, elektroniske, mekaniske og hydrauliske komponenter og udstyr m.v., der anvendes på elevatorer m.v., herunder anvende relevant måleudstyr,
  5. selvstændigt kunne arbejde på elevatoranlæg m.v. herunder foretage et komplet eftersyn, samt verificere at udstyret fungerer sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt inden idriftsættelsen,
  6. kunne demonstrere over for inspektionsorganerne, at elevatoren m.v. overholder gældende lovgivning,
  7. kunne vejlede ejeren eller den ansvarlige bruger om den korrekte anvendelse af produktet, og
  8. kende til og forstå de sikkerheds- og arbejdsmiljømæssige krav, der stilles ved udførelsen af arbejdet på elevatorer m.v.

Indhold

Indhold

Henter PDF