Ioniserende stråling

Vejledning om lægelig kontrol med arbejde med ioniserende stråling.

Vejledningen handler om de lægeundersøgelser og den helbredskontrol, der skal foretages i forbindelse med arbejde med ioniserende stråling. Der skal foretages undersøgelser ved arbejde, som under normale forhold kan udsætte den arbejdende for en effektiv dosis på mere end 6 mSv (millisievert) pr. år.

Bilag 1 oplyser om, hvornår det er nødvendigt med lægeundersøgelse og helbredskontrol.

Arbejdstilsynet bestemmer i tvivlstilfælde, om det er nødvendigt med lægeundersøgelse og helbredskontrol. Afgørelsen træffes efter samråd med Statens Institut for Strålehygiejne (SIS) under Sundhedsstyrelsen.

1. Lægeundersøgelse og helbredskontrol

1.1. Formål med lægeundersøgelser

Arbejde med ioniserende stråling må kun udføres af personer, hvis deres helbred ikke forringes ved arbejdet.

Formålet med lægeundersøgelsen er at vurdere, om personen fysisk og psykisk er:
  • Egnet til at arbejde med ioniserende stråling
  • Egnet under visse omstændigheder
  • Ikke er egnet til sådant arbejde.
Formålet er også at få kendskab til personens helbredstilstand ved arbejdets begyndelse for at kunne vurdere eventuelle senere forandringer eller sygdomme.

Formålet med den løbende helbredskontrol er at sikre, at helbredstilstanden fortsat er tilfredsstillende, så personen kan fortsætte med arbejdet.

1.2. Tilknyttet læge

Arbejdsgiveren skal sørge for at knytte en sagkyndig læge til virksomheden, hvis der arbejdes under forhold, som normalt kan udsætte de ansatte for en effektiv dosis, der overstiger 6 mSv pr. år. Lægen skal have viden om ioniserende stråling og om de sundhedsskader, der kan opstå ved arbejde med ioniserende stråling. Lægen må ikke være ansat der, hvor der er ioniserende stråling, fx på den pågældende hospitalsafdeling.

Hvis arbejdet ikke udføres for en arbejdsgiver, er der ingen krav om at tilknytte en læge.

1.3. Oplysninger

Arbejdsgiveren skal forsyne lægen med alle nødvendige oplysninger.

1.4. Udgifter

Arbejdsgiveren skal afholde udgifterne til lægeundersøgelser, helbredskontrol og eventuelle yderligere undersøgelser, der kan være forbundet hermed.

Arbejdsgiveren skal også sørge for, at undersøgelser mv. normalt kan foregå i arbejdstiden og uden tab af indtægt for de ansatte.

1.5. Lægeundersøgelse ved ansættelsen

Den, der skal påbegynde et arbejde, der normalt indebærer udsættelse for en effektiv dosis, der overstiger 6 mSv pr. år, skal undersøges af en læge. Undersøgelsen skal så vidt muligt foretages, inden arbejdet påbegyndes, og senest en uge efter, at arbejdet er påbegyndt.

Arbejdstilsynet kan i konkrete tilfælde forlænge fristen. Det er praksis, at midlertidigt arbejde på højst fire måneder ikke kræver lægeundersøgelse ved ansættelsen. Det gælder dog ikke, hvis den ansatte inden for det sidste år har udført arbejde, hvor der efter SIS's regler skal bæres dosimeter.

Undersøgelsen foretages af den ansattes egen læge eller den læge, der er knyttet til virksomheden. Hvis arbejdet ikke udføres for en arbejdsgiver, foretages undersøgelsen af en læge, som personen selv vælger.

Undersøgelsens indhold fremgår af lægeattesten. Der kan bl.a. blive tale om følgende særundersøgelse:

Serum-kreatinin: Oplysninger skal kun foreligge ved arbejde med åbne kilder, hvor både nyresygdomme og hudsygdomme kan udgøre en særlig risiko.

Lægen skal have alle nødvendige oplysninger af arbejdsgiveren.

Lægen giver den undersøgte besked om resultatet af undersøgelsen og sender attesten til Arbejdstilsynet (se bilag 2). Lægen må ikke oplyse arbejdsgiveren om resultatet af undersøgelsen.

Arbejdsgiveren eller personen selv, hvis arbejdet ikke udføres for en arbejdsgiver, får en meddelelse fra Arbejdstilsynet om, hvorvidt arbejdet kan påbegyndes.

1.6. Helbredskontrol

Arbejdsgiveren skal sørge for, at ansatte, som gennem deres arbejde normalt udsættes for en effektiv dosis, der overstiger 6 mSv pr. år, gennemgår en rutinemæssig helbredskontrol. Formålet er, at lægen vurderer, om den enkelte ansatte fortsat er fysisk og psykisk egnet til at udføre det pågældende arbejde.

Lægen skal kontrollere og vurdere den ansattes helbred mindst en gang om året eller hyppigere, hvis arbejdets karakter og helbredstilstanden kræver det.

Det er den læge, som er tilknyttet virksomheden, der kontrollerer og vurderer helbredstilstanden.

Hvis arbejdet ikke udføres for en arbejdsgiver, påhviler det personen selv at få foretaget en rutinemæssig helbredskontrol hos den valgte læge.

Lægen skal til stadighed holde sig underrettet om det arbejde, der foregår på virksomheden, og de sundhedsmæssige problemer, som kan være forbundet hermed.

Lægen skal have alle nødvendige oplysninger af arbejdsgiveren, herunder resultatet af den enkeltes dosisovervågning det sidste år.

Lægens kontrol skal tage udgangspunkt i arten og omfanget af udsættelsen for ioniserende stråling samt oplysninger om den enkeltes helbredstilstand siden sidste helbredskontrol. Lægen fastlægger på denne baggrund omfanget og indholdet af helbredskontrollen for den enkelte ansatte.

Helbredskontrollen kan fx bestå af:
  • En gennemgang af eventuelle symptomer eller sygdomme siden sidste helbredskontrol
  • En kort gennemgang af samtlige organsystemer med vægt på symptomer fra centralnervesystem, hjerte/kar og bevægeapparat
  • Spørgsmål til eventuelle anfaldsvise symptomer
  • Spørgsmål til eventuelt medicinforbrug.
Der er ingen formelle krav til indholdet af helbredskontrollen og derfor ingen krav om at bruge godkendte attester.

Hvis lægen anser det for nødvendigt, kan helbredskontrollen suppleres med dekontaminering eller nødbehandling.

Tvivlsspørgsmål om undersøgelsernes omfang afgøres af Arbejdstilsynet.

Lægen giver den undersøgte besked om helbredskontrollens resultat og sender resultatet til Arbejdstilsynet (se bilag 2). Lægen må ikke oplyse arbejdsgiveren om resultatet af helbredskontrollen.

Arbejdstilsynet underretter kun arbejdsgiveren om resultatet, hvis der er sket ændringer i den ansattes egnethed til arbejdet. Hvis arbejdet ikke udføres for en arbejdsgiver, underrettes den pågældende person selv.

2. Uheld eller mistanke herom

2.1. Arbejdsgiveren

Arbejdsgiveren skal omgående træffe de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger, hvis personer bliver udsat for mere ioniserende stråling end tilladt efter Statens Institut for Strålehygiejnes regler, eller der er mistanke herom.

Arbejdsgiveren skal også straks underrette:
  • Virksomhedens sikkerhedsorganisation eller repræsentanter for de ansatte, hvis virksomheden ikke har pligt til at oprette en sikkerhedsorganisation
  • Lægen, der er tilknyttet virksomheden, eller Arbejdstilsynets arbejdslæge, hvis der ikke er en læge tilknyttet virksomheden
  • Arbejdstilsynets lokale kreds
  • Statens Institut for Strålehygiejne.
Adresser og telefonnumre fremgår af bilag 2.

2.2. Arbejde, der ikke udføres for en arbejdsgiver

Personer, der arbejder med ioniserende stråling, men som ikke udfører arbejdet for en arbejdsgiver, skal ved uheld eller mistanke herom omgående træffe de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger. De skal også underrette de instanser, som er nævnt ovenfor.

2.3. Lægen

Lægen skal foretage en helbredskontrol af den/de personer, der har været ude for uheldet, eller som mistænkes for at have været det. Undersøgelsen skal foretages hurtigst muligt, efter at lægen har fået besked om uheldet fra arbejdsgiveren eller personen selv, hvis arbejdet ikke udføres for en arbejdsgiver.

Formålet med undersøgelsen er for det første at vurdere, om personen er blevet udsat for stråling. For det andet skal det vurderes, om personen har pådraget sig en stråleskade.

Undersøgelserne kan suppleres med efterfølgende kontrol, hvis lægen anser det for nødvendigt.

I givet fald vil Arbejdstilsynet normalt i samarbejde med SIS kræve, at undersøgelsen suppleres med undersøgelser foretaget af læger, der har specialviden om akutte stråleskader, fx læger på onkologiske afdelinger e.l.

Lægen giver den undersøgte besked om resultatet af undersøgelsen og sender en erklæring til Arbejdstilsynet. Lægen må ikke oplyse arbejdsgiveren om resultatet.

Det er Arbejdstilsynet, der i samarbejde med SIS afgør, hvornår arbejdet må genoptages.

3. Lægeattest

Lægen benytter til den første undersøgelse i forbindelse med ansættelsen en særlig attest om arbejde med ioniserende stråling. Attesten er godkendt af Lægeforeningen og har ID-nummer 03.01.11.01.

Attesten kan fås hos Arbejdstilsynet (se bilag 2).

Attestens punkt 1 og 2 udfyldes af arbejdsgiveren og den ansatte før lægeundersøgelsen.

Punkt 2 skal skrives under hos lægen.

Attesten skal ikke bruges ved den regelmæssige helbredskontrol.

4. Opbevaring af lægelige oplysninger

Den læge, der forestår undersøgelserne, skal opbevare resultater og optegnelser fra undersøgelserne, indtil personen er fyldt eller ville være fyldt 75 år, og i mindst 30 år efter at den pågældende person er ophørt med arbejdet.

5. Eksterne arbejdstagere

Ud over bestemmelserne om lægelig kontrol med arbejde med ioniserende stråling gælder der særlige regler for såkaldte eksterne arbejdstagere.

Eksterne arbejdstagere er:
  • Personer, hvis arbejde indebærer, at de kan blive udsat for en stråledosis på mere end 6 mSv pr. år, og
  • som arbejder i et kontrolleret område i Danmark eller i et andet EU-land, og hvor
  • arbejdsgiveren ikke er den ansvarlige leder for det pågældende arbejdsområde og tilhørende personale.
Før den eksterne arbejdstager påbegynder arbejdet for en anden arbejdsgiver, skal den ansattes egen arbejdsgiver bestille et strålepas hos SIS (se bilag 2) og henvise den ansatte til lægeundersøgelse.

En arbejdsgiver må ikke lade en ekstern arbejdstager påbegynde arbejdet, før arbejdsgiveren har fået strålepas til vedkommende og sikret sig, at personen er erklæret egnet til arbejdet af en læge.

Lægeattesten sendes til Arbejdstilsynet (se bilag 2) i forbindelse med, at det første strålepas til en ansat bestilles. Arbejdstilsynet vurderer på baggrund af lægeattesten, om den pågældende arbejdstager er egnet, egnet under visse omstændigheder eller ikke egnet til arbejdet.

Arbejdstilsynet sender resultatet af vurderingen til SIS, som eventuelt kan udstede et strålepas.

Resultaterne af den regelmæssige helbredskontrol skal sendes til Arbejdstilsynet (se bilag 2), når efterfølgende strålepas bestilles. Kun hvis Arbejdstilsynet ikke længere finder den pågældende person egnet eller egnet under visse omstændigheder, sendes resultatet af vurderingen videre til SIS.

Jens Jensen

Bilag 1 - Vurdering af behov for lægelig kontrol

Ved vurdering af behov for kontrol af en læge ved arbejde med ioniserende stråling kan følgende retningslinjer, der er fastsat af SIS, anvendes.

Lægelig kontrol

Radioaktive kilder:

  • Industriel gammaradiografi uden for radiografi-rum
  • Arbejde med åbne radioaktive kilder i aktivitetsmængder over S1-standard jf. bilag 1 i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse om anvendelse af åbne radioaktive kilder på sygehuse, laboratorier mv.
  • Klargøring, indoperation, rensning mv. af kilder til manuel intrakavitær, interstitiel terapi o.l.
  • Neutron- og gammakilder til undersøgelse i borehuller (loggeudstyr).

Røntgenapparater mv.:

  • Industrielle røntgenapparater uden for røntgenrum.

Nukleare anlæg:

  • De nærmere kriterier for lægeundersøgelser fastlægges i samarbejde med SIS.

Ingen lægelig kontrol

Radioaktive kilder:

  • Industriel gammaradiografi i radiografi-rum
  • Arbejde med åbne radioaktive kilder i aktivitetsmængder på eller under S1-standard jf. bilag 1 i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse om anvendelse af åbne radioaktive kilder på sygehuse, laboratorier mv.
  • Bestrålingsanlæg til sterilisation
  • Lukkede radioaktive kilder i afskærmede opstillinger, fx proceskontroludstyr, måleudstyr, røgdetektorer og forbrugerartikler
  • Radioaktive kilder til undervisningsbrug
  • Transport af radioaktive stoffer
  • Radioaktive kilder til kontrol af måleinstrumenter.

Røntgenapparater mv.:

  • Industrielle røntgenapparater i røntgenrum
  • Medicinske røntgendiagnostikanlæg
  • Dentalrøntgenanlæg
  • Veterinære røntgendiagnostikanlæg
  • Medicinske røntgenterapianlæg (herunder buckyanlæg)
  • Acceleratorer til stråleterapi
  • Røntgenanalyseanlæg
  • Røntgenskabe
  • Røntgenapparater til undervisningsbrug
  • Acceleratorer til sterilisation og anden industriel eller forskningsmæssig anvendelse
  • Apparater, der udsender røntgenstråling som et uønsket biprodukt.

Bilag 2 - Adresser og telefonnumre

Statens Institut for Strålehygiejne, Knapholm 7, 2730 Herlev. Tlf. 44 54 34 54, døgnvagttlf. 44 94 37 73, e-post:sis@sis.dk.

Arbejdstilsynet, Landskronagade 33, 2100 København Ø. Tlf. 70 12 12 88, e-post:at@at.dk.

Lægeattest vedrørende arbejde med ioniserende stråling (pdf)

Læs også BFA's vejledninger:

Branchefællesskaberne for arbejdsmiljøs (BFA) vejledninger kan findes på bar-web.dk 

Hent AT-vejledning som PDF

Hent PDF