G� til hovedindholdet

AT-vejledninger

Fald fra højden på byggepladser

De vigtigste regler om sikkerhedsforanstaltninger mod nedstyrtning og gennemstyrtning fra arbejde i højden.

Vejledningen handler om de sikkerhedsforanstaltninger, som arbejdsgiveren skal etablere på bygge- og anlægspladser for at sikre de ansatte mod nedstyrtning og gennemstyrtning ved arbejde og færdsel i højden. Det kan være under arbejde på bygninger, arbejdsplatforme og stilladser samt når der rejses spær og udlægges bjælker. Reglerne gælder også for selvstændige og for arbejdsgiveren selv.

Sikring mod nedstyrtning og gennemstyrtning fra arbejde og færdsel på tage på byggepladser er beskrevet i At-vejledning 2.4.2 om fald fra højden ved arbejde på tage.

De vigtigste regler

Arbejdsgiveren skal sikre, at der etableres effektive kollektive sikkerhedsforanstaltninger, hvis de ansatte arbejder eller færdes på steder, hvorfra der er risiko for tilskadekomst ved nedstyrtning eller gennemstyrtning. Det gælder uanset, hvor højt over jorden arbejdet foregår.

De vigtigste regler om:

  • Arbejde langs kanter o.l. ved højder over ca. 2 m 
  • Arbejde langs kanter o.l. ved højder under ca. 2 m
  • Risiko for fald ned i bygninger og konstruktioner
  • Arbejde på ikke bæredygtigt underlag
  • Rækværk, der konstrueres på byggepladsen

Afsnit

Arbejde langs kanter o.l. ved højder over ca. 2 m

Der er risiko for at komme alvorligt til skade, hvis man falder fra højder på over 2 m, fordi man rammer jorden med stor hastighed. Et fald på 2 m betyder således, at man rammer underlaget med en hastighed på mere end 20 km i timen, og hastigheden stiger med faldhøjden.

Arbejde langs kanter o.l. ved højder over ca. 2 m

Arbejde langs kanter o.l. ved højder under ca. 2 m

Fald fra højder under ca. 2 m kan betyde, at man kommer til skade. Man skal derfor vurdere, om der er forhold ved arbejdet, vejrforhold eller underlaget, der betyder, at der er særlig fare for nedstyrtning. Det kan fx være et glat underlag, kraftig blæst, dårlig sigtbarhed, brug af maskiner og opmærksomhedskrævende arbejde, der udføres tæt på det sted, hvor man kan falde ned.

Arbejde langs kanter o.l. ved højder under ca. 2 m

Risiko for fald ned i bygninger og konstruktioner

Der er risiko for at komme alvorligt til skade, hvis man falder ned i en bygning, konstruktion o.l. uanset, hvor langt man falder. Risikoen opstår bl.a., hvis der er huller i etageadskillelse og dæk samt ved niveauspring i bygninger. 

Risiko for fald ned i bygninger og konstruktioner

Arbejde på ikke bæredygtigt underlag

Der er risiko for at komme alvorligt til skade, hvis man falder igennem et ikke bæredygtigt underlag uanset, hvor langt man falder. Man skal derfor vurdere, om der er ansatte, der arbejder eller færdes på eller i nærheden af et ikke bæredygtigt underlag som fx forskalling eller indskudsbrædder, der kan bryde sammen, hvis man går eller står på det.

Arbejde på ikke bæredygtigt underlag

Rækværk, der konstrueres på byggepladsen

Rækværk, der laves på byggepladsen, skal konstrueres efter EN/DS-standard 13374 om midlertidige rækværk eller mindst på et tilsvarende sikkerhedsniveau. 

Rækværk, der konstrueres på byggepladsen

Læs også

Arbejdstilsynets vejledninger

Fald fra højden ved arbejde på tage - AT-vejledning 2.4.2

Baggrund

Bygge- og anlægsarbejde - Bekendtgørelse 2107 - 2021

Anvendelse af tekniske hjælpemidler - Bekendtgørelse 428 - 2022 - med senere ændringer

At-vejledning A.2.1 ophæves. Den erstattes af denne vejledning samt af At-vejledning 2.4.2 om fald fra højden ved arbejde på tage.

Indhold

Indhold

Henter PDF