Arbejdstilsynet pålægger i visse tilfælde arbejdsgiveren at foretage målinger, der dokumenterer arbejdsforholdene. Målingerne kan være periodiske eller enkeltstående.
Desuden kan Arbejdstilsynet kræve, at arbejdsgiveren får foretaget undersøgelser og prøver for at konstatere, om arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige.
Vejledningen omfatter den dokumentation, der vedrører:
- Luftens indhold af gasser, dampe, støv og andre partikulære luftforureninger fra stoffer og materialer.
- Koncentrationen af sundhedsskadelige stoffer eller deres metabolitter i biologiske væsker.
- Omfanget af biokemiske forandringer i biologiske væsker.
Arbejdstilsynet kræver, at en dokumentationsmåling udføres som en detaljeret måling eller på en anden lige så kvalificeret måde. Det vil sige, at målingerne skal give en detaljeret beskrivelse af eksponeringen i forhold til grænseværdien.
Dokumentationsmålinger udføres i overensstemmelse med Dansk Standards standarder på området, herunder bl.a.:
- DS/EN 689: 1995, Luftundersøgelse - Arbejdspladsluft, vejledning i vurdering af eksponering ved inhalation af kemiske stoffer i forhold til grænseværdier og målestrategi.
- DS/EN 482: 2012, Arbejdspladsluft - Generelle krav til ydeevne ved procedurer til måling af kemiske stoffer.
Vejledning i arbejdshygiejniske undersøgelser af luftforurening og i biologisk monitering kan fx fås i Basisbog om Teknisk arbejdshygiejne bind 1 (1996) og 2 (1997), der kan findes på NFA's hjemmeside.
Dokumentationsmåling af lufthastigheder foretages efter nedenstående vejledning eller efter en vejledning, der fordrer lignende kvalitet:
- DS/ISO EN 7726: 2001, Ergonomi i termisk miljø - Instrumenter til måling af fysiske størrelser.
1. Luftforureningsmålinger
1.1. Prøvetagning
Det skal kunne dokumenteres, hvilken strategi der er brugt til at fastlægge:
- Antal målepositioner
- Antal prøver, som skal udtages på den enkelte måleposition
- Målingernes hyppighed, det vil sige antal måledage pr. år
- Brugt måleudstyr
- Nøjagtighed af den brugte prøvetagnings- og analysemetode
- Vurderingskriterier for måleresultater.
Det tekniske udstyr, der bruges til prøvetagning, skal være i overensstemmelse med de retningslinjer, der er beskrevet i standarderne på området. Måleudstyret skal kalibreres efter samme retningslinjer. Endelig skal resultatet af kalibreringen kunne dokumenteres, fx i en logbog, hvor datoen for og resultatet af kalibreringen er angivet.
Luftforureningsprøver skal foretages af akkrediterede laboratorier eller af en autoriseret arbejdsmiljørådgiver, der kan foretage undersøgelserne med lignende kvalitet.
1.2. Analyse
Analyser skal foretages af akkrediterede laboratorier eller af en autoriseret arbejdsmiljørådgiver, der kan foretage undersøgelser med lignende kvalitet.
1.3. Rapportering af luftforureningsmålinger
Rapporter om luftforureningsmålinger skal:
- Beskrive formålet med undersøgelsen
- Angive antallet af målepositioner i eksponeringszonen
- Indeholde en statistisk vurdering af måleresultater i forhold til grænseværdien
Grænseværdier for stoffer og materialer - AT-vejledning C.0.1
- Angive, hvordan virksomhedens sikkerhedsorganisation har været inddraget i undersøgelsen
- Indeholde prøvningsrapporter og måleresultater, der i form og indhold skal svare til bilag 1 i denne vejledning.
Ved akkrediterede analyser skal rapporten desuden:
- Indeholde en erklæring om, at prøveresultaterne udelukkende gælder for de analyserede prøver.
- Påføres det akkrediterede laboratoriums logo og akkrediteringsnummer.
2. Biologiske målinger
2.1. Prøvetagning
Det tekniske udstyr, der bruges til prøvetagning, skal være i overensstemmelse med de tekniske krav, der beskrives i afsnit 2.1.1. om tekniske krav til udstyr til udtagning af veneblodprøver.
Blodprøver skal tages af en person, der er uddannet læge, bioanalytiker (hospitalslaborant) eller sygeplejerske med lov til at foretage blodprøver. Bekendtgørelsen om arbejde med stoffer og materialer oplyser herom.
2.1.1. Tekniske krav til udstyr til udtagning af veneblodprøver
Arbejdet med udtagning af veneblodprøver skal tilrettelægges, så der er truffet effektive foranstaltninger mod HIV-infektion.
AIDS og forebyggelse af HIV-infektion - AT-vejledning C.0.14
Til venepunktur skal der sædvanligvis bruges en kanyle af rustfrit stål. Stålkanyler, der er smurt med silikone, er egnede ved prøvetagning til Cr, Ni, osv. Rustfrit stål afgiver imidlertid tungmetaller som fx chrom og nikkel. Derfor kan det i visse tilfælde være nødvendigt at bruge specielle kanyler, hvor det opsamlede veneblod ikke kommer i kontakt med rustfrit stål. Analyselaboratoriet kan oplyse om den mest hensigtsmæssige metode til at udtage og opsamle veneblodet. Det stof, der skal måles, afgør, hvilken metode der er mest hensigtsmæssig.
Der bruges specielle glas med undertryk til at opsamle veneblod. Ved venepunktur fyldes glasset svarende til undertrykket. Brug af specielle glas med undertryk nedsætter risikoen for kontaminering. Når der tages blodprøver, må proppen ikke fjernes fra glassene. Instruktionen om prøvetagning, der følger med glasset, skal efterleves.
Andre blodprøveglas kan bruges, hvis renheden er kontrolleret. Det er nødvendigt at kontrollere proppens renhed og egnethed, fordi den kan kontaminere eller absorbere stoffer. Desuden skal man sikre sig, at blodet ikke bliver forurenet af omgivelserne.
2.1.2. Udtagning af kapillarblodprøve
Ved prøveudtagning til spormetaller bruges specielt rensede metalfri glas, som er kontrolleret for eventuelle urenheder.
Til spormetalanalyser bruges der normalt Naheparin som antikoagulans, da EDTA kan tilføre prøven urenheder. Til serumanalyser bruges der normalt glas uden tilsætning af antikoagulans.
Til kapillarblodprøveudtagning skal der bruges en steril lancet, som er fremstillet til at perforere åren.
Til opsamling af kapillarblod skal der bruges kapillarrør, der er behandlet med antikoagulans. Kapillarrørene skal være rene og kontrolleret for kontaminering.
Ved brug af kapillarblod er det vigtigt at sikre, at prøven blandes grundigt med antikoagulans.
2.1.3. Indsamling af urinprøver
Til arbejdsmiljøundersøgelser opsamles urinprøver på udvalgte tidspunkter, fx om morgenen eller ved arbejdstids ophør.
Urinen skal opsamles direkte i egnede beholdere. Urinflaskernes renhed skal være kontrolleret. Der kan sædvanligvis bruges urinflasker af polyethylen eller polypropylen. Ved spormetalanalyser skal flaskerne være rensede efter forskrifterne. Visse stoffer kan absorberes til ovennævnte plastmateriale, fx opløsningsmidler. I disse tilfælde skal der bruges glasflasker.
2.2. Analyse
Analyser skal foretages af akkrediterede laboratorier eller af en autoriseret arbejdsmiljørådgiver, der kan foretage undersøgelserne med lignende kvalitet.
2.3. Rapportering af biologiske målinger
Rapporter om biologiske målinger skal følge de krav, der gælder for arbejdsmedicinske undersøgelser. Bekendtgørelsen om arbejdsmedicinske undersøgelser efter lov om arbejdsmiljø oplyser herom. Desuden skal rapporterne:
- Beskrive formålet med undersøgelsen
- Indeholde en statistisk vurdering af måleresultaterne i forhold til grænseværdien, typiske værdier o.l.
- Angive, hvordan virksomhedens arbejdsmiljøorganisation har været inddraget i undersøgelsen
- Indeholde prøvningsrapporter, der i form og indhold svarer til bilag 2 i denne vejledning.
Jens Jensen
Læs også
Arbejdstilsynets vejledninger
Grænseværdier for stoffer og materialer - AT-vejledning C.0.1
AIDS og forebyggelse af HIV-infektion - AT-vejledning C.0.14
BrancheFællesskaberne for Arbejdsmiljø
BrancheFællesskaberne for Arbejdsmiljøs vejledninger kan findes på:
BrancheFællesskaberne for Arbejdsmiljø
Bilag
1 - Prøvningsrapport
2 - Prøvningsrapport
