Træ og møbler

Arbejdstilsynet gennemførte i 2011-15 en række særlige tilsynsindsatser med mere fokus på dialog og vejledning. På denne side kan du læse om resultaterne af indsatsen i branchen træ og møbler.

Indsatsen i Træ og møbler er gennemført i perioden fra den 1.februar 2012 til 31.december 2012. Der er besøgt i alt 107 virksomheder fordelt over hele landet. Denne side beskriver status og resultater.

Der blev ført særligt tilsyn i følgende enkeltbrancher:

Branche  Antal virksomheder 
161000 Udsavning og høvling af træ

 8

162100 Fremstilling af finerplader og træbaserede plader 

 6

162300 Fremstilling af bygningstømmer og snedkeriartikler 

 22

162400 Fremstilling af træemballage 

 5

162900 Fremstilling af andre træprodukter, varer af kork, strå mv 

 8

310100 Fremstilling af kontor- og butiksmøbler 

 16

310200 Fremstilling af køkkenmøbler 

 9

310900 Fremstilling af andre møbler 

 32

469000 Ikke-specialiseret engroshandel 

 1

Disse brancher omfatter virksomheder, der producerer spær til fx sportshaller, lister, vinduer, døre, inventar til køkkener, reoler til dagligstuer, borde til konferencelokaler, skafter til haveredskaber, knagerækker, stumtjenere m.v.

I indsatsen er virksomhederne blevet besøgt to gange. Det første besøg var et vejledningsbesøg, mens det andet besøg også indeholdt kontrol af arbejdsmiljøet. Der har været fokus på psykisk arbejdsmiljø og muskelskeletbelastninger. 

Indsatsmetoden er yderligere beskrevet på Arbejdstilsynets hjemmeside

Ved indsatsstart blev de enkelte virksomheder forberedt på besøget ved:

  • Telefonisk henvendelse fra Arbejdstilsynet. De tilsynsførende fik kontakt med virksomheden samt oplysninger om virksomhedens produktion, antal medarbejdere og medarbejdernes faglige baggrund. Der blev desuden aftalt en besøgsdato med en ledelsesrepræsentant fra virksomheden, og programmet for dagen blev fastlagt.
  • Anmeldebrev med link til relevant informationsmateriale og besøgsdagens program, så virksomheden kunne forberede sig til besøget.

Forløbet med 1. besøg, mellemliggende periode og 2. besøg

Arbejdstilsynets vurdering af 1. besøgene er, at virksomhederne generelt har taget positivt imod besøgene og deltaget konstruktivt i dialogen om de emner, der er blevet vejledt om. De tilsynsførende oplever, at vejledningsbesøgene har givet mulighed for, at virksomhederne fortæller åbent om de udfordringer, de står med. Derved kan virksomhederne i dialog med Arbejdstilsynet få en mere specifik og brugbar viden om deres eget arbejdsmiljø. På indsatsens 1. besøg har der været fokus på dialog og mundtlig vejledning inden for de to områder psykisk arbejdsmiljø samt muskelskeletbelastninger. Der har på langt de fleste virksomheder været anledning til at vejlede om disse to områder.

1. besøg

Nedenstående tabel viser, hvilke arbejdsmiljøemner, der er vejledt om på 1. besøg samt hvor mange gange. Fx er 79 virksomheder blevet vejledt om ”løft, træk og skub” og 71 er blevet vejledt om arbejdsstillinger og -bevægelser. I alt 102 virksomheder har fået mundtlig vejledning om et eller flere emner.

Mundtlige vejledninger

Antal arbejdsmiljø-problemer    Antal virksomheder, der har fået mundtlige vejledninger på første besøg  Antal virksomheder, der har arbejdet videre med mellem de to besøg 
Ergonomisk arbejdsmiljø  051 Løft, træk og skub 

 79

 69

  052 Fysisk anstrengende arbejde 

 17

 11

  053 Arbejdsstillinger og bevægelser 

 71

 55

  054 Ensidigt, belastende arbejde 

 17

 5

  055 Ensidigt, gentaget arbejde 

 18

 5

  056 Gravides løft, stående arbejde 

 1

 
  057 Øvrigt ergonomisk arbejdsmiljø 

 24

 13

Psykisk arbejdsmiljø  061 Stor arbejdsmængde og tidspres 

 25

 15

  063 Høje følelsesmæssige krav 

 14

 3

  064 Mobning, herunder seksuel chikane 

 22

 7

  065 Vold og traumatiske hændelser 

 27

 14

  066 Skiftearbejde og arbejde på forskudte arbejdstider 

5

 
  068 Øvrigt psykisk arbejdsmiljø 

 39

 21

Af tabellen ses det, at de mundtlige vejledninger især har drejet sig om emnerne løft, træk og skub samt arbejdsstillinger og -bevægelser, når det gælder det ergonomiske arbejdsmiljø, samt vedrørende traumatiske hændelser og stor arbejdsmængde og tidspres, når det gælder psykisk arbejdsmiljø.

Disse mundtlige vejledninger er givet under en drøftelse mellem Arbejdstilsynet og virksomheden i forhold til arbejdsmæssige belastninger, som virksomheden selv er bevidst om og evt. allerede arbejder med, eller som Arbejdstilsynet har inddraget ved gennemgangen af virksomheden. Vejledningerne har handlet om, hvorledes belastningerne kan mindskes. På første besøg har der ikke været tale om nogen kontrol af arbejdsmiljøet, og de mundtlige vejledninger er derfor ikke et udtryk for, at Arbejdstilsynet har konstateret overtrædelser af lovgivningen.

Ergonomi

Arbejdsstillinger og arbejdsbevægelser er et emne, der er vejledt om på 71 virksomheder ved førstebesøg. Vejledningen har eksempelvis drejet sig om håndtering af dele til kassereoler, hvor en medarbejder stod det meste af en arbejdsdag ved den samme maskine. I disse situationer har vejledningen omhandlet mulige måder, hvorpå virksomheden kan arbejde med løsning og håndtering af problemerne. Fx:

  • Hensigtsmæssig fordeling af daglige arbejdsbelastninger i medarbejdergruppen – rotation mellem forskellige opgaver på virksomheden.
  • Arbejde med vurderingskriterier for at se, om en arbejdsstilling er belastende
  • Overvejelser om egnede hjælpemidler, som kan bruges for at undgå belastende arbejdsstillinger
  • Hvordan tidspres øger risikoen for uhensigtsmæssige arbejdsstillinger

Et andet eksempel dialog og vejledning: Medarbejderne pudsede stole manuelt med en pudsemaskine hele arbejdsdagen. Arbejdsstillingen var belastende på grund af vægten på pudsemaskinen og på grund af den næsten konstante belastning af de samme muskelgrupper i nakke/skulder/arm/ryg og i benene, fordi medarbejderen stod hele dagen.

Aktiviteter, som virksomhederne har sat i gang mellem de to besøg, har fx været:

Medarbejderen med kassereolerne fik i samarbejde med sin ledelse vejledning af en fysioterapeut til at foretage mindre belastende arbejdsstillinger. Virksomheden indførte rotation i opgaverne på virksomheden, så medarbejderen ikke står med den samme opgave hele arbejdsdagen.

Medarbejderne som pudsede stole havde mellem det første og andet besøg indført lettere pudsemaskiner og flere små pauser, hvor det var muligt at hvile benene. Stole blev stillet til rådighed tæt ved, hvor pudsearbejdet blev udført.

Løft, træk og skub er et emne, som der er vejledt om på 79 virksomheder på første besøg.
Vejledningen har eksempelvis drejet sig om situationer, hvor der er tunge løft af kasser med metalbeslag til møbler. I disse situationer har den mundtlige vejledningen fx omhandlet løsning på konkrete arbejdsmiljøproblemer:

  • Pallen, hvor kasserne med metalbeslagene var anbragt, blev flyttet ud i rummet således at medarbejderne kunne komme til kasserne og trække dem over på et rullebord uden at foretage et løft.
  • På en anden virksomhed blev det oplyst, at medarbejderne indimellem skulle løfte tungt værktøj op i skulderhøjde. Vejledningen handlede i dette tilfælde om, at virksomheden skulle finde en måde at løfte dette værktøj på ved hjælp af et teknisk hjælpemiddel.

Efter første indsatsbesøg blev der sendt et ”opfølgningsbrev” ud til virksomhederne om, hvad der var blevet talt om på første besøg samt sendt links til relevante hjemmesider. Brevet fungerede som et dokument, hvor både virksomheden og Arbejdstilsynet kunne se, hvad der blev vejledt om på første besøg. Det er vurderingen, at disse breve blev brugt aktivt i perioden mellem første og andet besøg
Aktiviteter, som virksomhederne har sat i gang mellem de to besøg, har fx været:

  • Ændring på placeringen af kasser, som skulle håndteres
  • Undervisning i hensigtsmæssige løft af ekstern rådgiver
  • Indkøb af teknisk redskab til at foretage løft af tungt værktøj
  • Undervisning i anvendelsen af det tekniske redskab

Psykisk arbejdsmiljø

Stor arbejdsmængde og tidspres har været emne for mundtlige vejledninger på 25 virksomheder. De mundtlige vejledninger inden for det psykiske arbejdsmiljø har blandt andet drejet sig om:

  • At prioritere at få et overblik over nye ordre til virksomheden, således at der ikke opstår ”flaskehalse”
  • At afholde møder, hvor de er muligt at planlægge arbejdet i detaljer.
  • At fordele opgaverne på så mange medarbejdere som muligt

Arbejdstilsynets indtryk er at krisen har sat sit spor i branchen. Mange virksomheder arbejder ihærdigt på at få så mange ordrer, at de kan undgå at afskedige medarbejdere eller at lukke virksomheden. Flere er begyndt at producere nye typer varer ud over de sædvanlige. Fx er en møbelfabrik begyndt at producere skafter til køkkenhaveredskaber. Andre arbejder på at få afsat deres varer udenfor Danmarks grænser.

Vi besøgte fortrinsvis små virksomheder med under 20 medarbejdere, hvor ledelse og medarbejderne tager hver sin del af ansvaret for, at virksomheden kan overleve. Det kom blandt andet til udtryk ved, at tonen på værkstedet var god, at der de fleste steder blev afholdt møder til organisering af det daglige arbejde, og at flere sørgede for at afholde fx frokostpauser samtidigt, og at der blev afholdt kulturelle arrangementer i fritiden.

En virksomhed oprettede en personaleforening efter vores første besøg, mens en anden virksomhed indførte møder, hvor medarbejderne kunne deltage i planlægningen af opgaverne.

På en vinduesfabrik havde de udpeget en medarbejder, som skulle fungere som mentor for nyansatte og lærlinge. Årsagen var, at de havde dårlige erfaringer med at alle skulle instruere de nytilkomne på arbejdspladsen. Ikke alle havde været lige tålmodige og venlige over for de ”nye” på værkstedet. Mentoren derimod havde både lyst og evnen til at instruere på en konstruktiv og venlig facon, hvilket i øvrigt var med til at fremme den gode tone på værkstedet.

Arbejdstilsynet bemærkede, at den faglige stolthed ved håndværket var almindeligt udbredt, fx ved at bygge et flot møbel og få anerkendelse af kollegerne, ledelsen, og kunden. Dette påvirker det psykiske arbejdsmiljø i en positiv retning.

Emnerne ”øvrige ergonomiske og psykisk arbejdsmiljø” i tabellen dækker over en gruppe af mundtlige vejledninger, som rækker ud over et arbejdsmiljøproblememne eller på andre måder går på tværs. Det kan fx være:

  • Arbejde med at få en ekstern underviser i forhold til arbejdsstillinger og -bevægelser ved de forskellige træbearbejdningsmaskiner.
  • APV ude på en byggeplads, hvor vinduerne sættes i.
  • Sundhedsfremme i form af oprettelse af personaleforeninger, som tager sig af fx arrangementer for medarbejderne i deres fritid.
  • Sygefraværssamtaler og hvordan de foretages på en hensigtsmæssig måde
  • Arbejde med samarbejde og kommunikation medarbejderne imellem
  • Arbejdspladskulturen og tonen på værkstedet
  • Oplæring og instruktion af nye medarbejdere.

Mellemliggende periode

69 af 79 virksomheder har på andet besøg arbejdet videre med ” løft, træk og skub, 55 af 71 virksomheder har arbejdet videre med arbejdsstillinger og -bevægelser. Det er således en stor del af virksomhederne, som har arbejdet videre med vejledningen fra første besøg, som det kan ses af ovenstående oversigt.

I alt har 93 procent af virksomhederne arbejdet videre med et eller flere arbejdsmiljøproblemer mellem første og andet besøg

2. besøg

Reaktioner og afgørelser
Andet besøg lå 1-4 mdr. efter det første besøg og indeholdt også en kontrol af arbejdsmiljøet, hvor der i modsætning til 1. besøg blev taget stilling til og truffet afgørelser om eventuelle overtrædelser af Arbejdsmiljøloven. Der blev som udgangspunkt afholdt aftalte og planlagte samtaler med medarbejdere. På de virksomheder, som havde forhold i det ergonomiske arbejdsmiljø, som skulle vurderes, blev der ved en rundgang på virksomheden set på udførelse af arbejdsopgaver, hvor der var risiko for tunge løft og uhensigtsmæssige arbejdsstillinger.

Antal af afgørelser og vejledninger om muskelskeletbelastninger og psykisk arbejdsmiljø truffet på andet besøg

Antal reaktioner     Reaktionstype
Strakspåbud  Påbud  Afgørelse uden påbud  Vejledning 
AMP-gruppe  AMP         
Ergonomisk arbejdsmiljø  Arbejdsstillinger og bevægelser 

 0

 1

 1

 1

  Løft, træk og skub 

 1

 7

 0

 5

  Total (AMP-emne) 

 1

 8

 1

 6

Psykisk arbejdsmiljø  Vold og traumatiske hændelser 

 0

 0

 0

 1

  Total (AMP-emne) 

 0

 0

 0

 1

Ergonomi 

Antal reaktioner og afgørelser

Arbejdstilsynet har givet 16 reaktioner (heraf 10 afgørelser) om muskelskeletbelastninger, som fordeler sig på følgende arbejdsmiljøproblemer:

  • Arbejdsstillinger og -bevægelser: 3 reaktioner
  • Løft, træk og skub: 13 reaktioner

Eksempel på en afgørelse:

En møbelfabrik, som blandt andet producerer inventar til konferencelokaler, fortalte ved Arbejdstilsynets første besøg, at der jævnligt forekommer tunge løft, når de skal samle et større møbel i deres samlehal. En mulig løsning vedrørende en teknisk hjælpeanordning blev drøftet ved første besøg. Ved andet besøg var arbejdsmiljøproblemet ikke løst, og Arbejdstilsynet afgav en afgørelse om tunge løft af møbeldele.

Psykisk arbejdsmiljø

Arbejdstilsynet har i den særlige indsats i Træ og møbler ikke afgivet afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø. Der er givet en enkelt skriftlig vejledning om traumatiske hændelser, som omhandler virksomhedens førstehjælp ved fx arbejdsulykker. Desuden er det Arbejdstilsynets indtryk, at branchen ikke er belastet af for store arbejdsmængder og tidspres. Som de selv udtrykker det, mangler de ligefrem opgaver i perioder på grund af finanskrisen. Den situation kan skabe bekymringer, men ikke et stort arbejdspres eller mobning. På flere virksomheder mente de, at samarbejdet ligefrem var blevet styrket, da de er nødt til at bevare det gode samarbejde for at komme godt igennem krisen.

Generel vurdering af indsatsen

Det er Arbejdstilsynets generelle vurdering, at

  • Virksomhederne har udtrykt tilfredshed med Arbejdstilsynets mundtlige vejledninger ved førstebesøgene samt været tilfredse med hele forløbet.
  • Der er på 93 procent af virksomhederne arbejdet videre med de emner, som der er blevet vejledt om ved førstebesøgene.
  • Der er afgivet ti afgørelser om ergonomisk arbejdsmiljø samt seks skriftlige vejledninger.
  • Virksomhederne har brugt Arbejdstilsynet til at spille bold op ad og fået stillet afklarende spørgsmål undervejs ved de mundtlige vejledninger. Og de har ”lukket op” for Arbejdstilsynet.
  • Virksomhederne og de tilsynsførende har oplevet en rød tråd mellem de to besøg, fordi det var de samme personer, som var til stede på begge besøg, og fordi man derfor nemmere har kunnet samle op på førstebesøgs emner og udfordringer.