Særlig tilsynsindsats - dialog og vejledning: Slagterier 2011-15

Vedrørende psykiske arbejdsmiljø drejede det sig primært om stor arbejdsmængde og tidspres, skiftearbejde og arbejde på forskudte tider og i mindre omfang traumatiske hændelser og mobning.

Disse mundtlige vejledninger blev givet under en drøftelse mellem Arbejdstilsynet og virksomheden i forhold til arbejdsmæssige belastninger, som virksomheden selv var bevidst om og evt. allerede arbejdede med, eller som Arbejdstilsynet inddrog ved gennemgangen af virksomheden.

Vejledningerne handlede om, hvorledes belastningerne kunne mindskes. På 1. besøg var der ikke tale om nogen kontrol af arbejdsmiljøet, og de mundtlige vejledninger er derfor ikke et udtryk for, at Arbejdstilsynet har konstateret overtrædelser af lovgivningen.

Muskel- og skeletbesvær

Løft, træk og skub

Løft, træk og skub blev der givet mundtlige vejledninger om i alt 95 gange på 1. besøg.

Vejledningerne har primært drejet sig om tunge løft, og eksempelvis, hvor der var tunge løft af sække med mel og salt mv., folieruller til fx pakkemaskiner, og kasser med fisk og kød.

Løftene foregik typisk til og fra paller eller maskiner i lav højde, og med stor rækkeafstand og foroverbøjet ryg.

Arbejdstilsynets vejledning bestod fx i at:

• Vejlede om reglerne for løft, da det var uklart for mange virksomheder, hvornår et løft skulle betragtes som sundhedsskadeligt.
• Anvende løfteudstyr, som fx gaffelstablere til at løfte paller op i højden, så håndtering kan foregå i en hensigtsmæssig højde, og ofte uden at sække mv. skal løftes, men kan trækkes over på andet udstyr. Virksomhederne havde ofte tilgængeligt udstyr, men var ikke opmærksomme på mulighederne for anvendelse.
• Anvende sække, kasser og dunke med mindre vægt. I visse tilfælde, hvor fx en kasse fyldes og palleteres på en position i virksomheden, og afpalleteres et andet sted i virksomheden, at kasserne fyldes med mindre vægt, og ikke stables så højt på pallerne.
• Anskaffe egnet løfteudstyr, som kan anvendes for at undgå løft og bæring af tunge byrder.

Der blev givet få strakspåbud, dog eksempelvis, hvor en person løftede en folierulle, som vejede 55 kg., uden at anvende det løfteudstyr, som var til rådighed

Arbejdsstillinger – og bevægelser

Arbejdsstillinger og -bevægelser blev der givet mundtlige vejledninger om i alt 71 gange på 1. besøg.

Uhensigtsmæssige arbejdsstillinger og bevægelser har eksempelvis drejet sig om situationer, hvor der i forbindelse med pakkeopgaver blev arbejdet med forover-bøjning af kroppen, lange rækkeafstande og med hævede arme og skuldre.

Inventaret kan være uhensigtsmæssigt indrettet, så medarbejderne ikke kan komme tæt på emnerne, som skal håndteres, eller inventar og maskiner kan enten være for høje - eller for lave.

Et andet typisk eksempelvis har været håndtering til og fra reolvogne, hvor nogle af emnerne skulle håndteres i meget lav højde, eller i meget stor højde.

Arbejdstilsynets mundtlige vejledning omhandlede fx:

• At tilpasse inventar og maskiner, så medarbejderne kan arbejde med hensigtsmæssige arbejdsstillinger og -bevægelser.
• Ved reolvogne, at de nederste - og øverste plader eller riste ikke anvendes, eller der anvendes hæve- / sænkeudstyr for reolvogne.
• At jobrokere, hvor det ikke var sat i fast system.

Ensidigt gentaget arbejde og ensidigt belastende arbejde

EGA og EBA er der givet mundtlig vejledning om på henholdsvis 9 og 7 virksomheder.

Vejledningerne har eksempelvis drejet sig om pakning af kød – og fiskepålæg, og i mindre omfang udbening af kød med kniv.

Arbejdet blev udført i moderat til højt tempo, og i nogle tilfælde var arbejdet også kraftbetonet.

I de senere år, har især de lidt større virksomhederne automatiseret arbejdsprocesser, hvor der tidligere var arbejdspladser med EGA og EBA.

Arbejdstilsynets vejledning bestod fx i at:

• Jobrokere fra arbejdspladser med højrepetitivt EGA til andet mindre belastende arbejde.
• Jobrokere fra arbejdspladser med EBA til andet mindre belastende arbejde.
• Jobrokere, hvor det ikke var sat i fast system og hvor det var den eneste mulighed for variation i arbejdsopgaverne.

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø blev der givet mundtlige vejledninger om på i alt 34 gange.

I langt de fleste virksomheder har der været fokus på, at medarbejderne trives godt på arbejdspladsen, og at der er et godt psykisk arbejdsmiljø.

De fleste vejledninger blev givet indenfor nedennævnte emner:

Stor arbejdsmængde og tidspres

Flere virksomheder oplyste, at der har været problemer med stor arbejdsmængde og tidspres, som de fx har fået løst ved bedre kommunikation mellem salgs – og produktionsafdelinger, så leveringstiderne ikke er pressede, og ved at medarbejderne hjælper hinanden.

Mobning og seksuel chikane

Mobning, og i mindre omfang seksuel chikane, har der også været problemer med, og det er sager hvor typisk 2 personer er indblandet, og hvor virksomhederne, så snart de har fået kendskab til den uacceptable adfærd, i de fleste tilfælde straks har fået løst problemerne.

Nogle af de lidt større virksomheder har en mobbepolitik

Traumatiske hændelser

Der var virksomheder, hvor der havde været traumatiske hændelser fx i forbindelse med arbejdsulykker eller pludselig opstået sygdom.

Flere virksomheder har medarbejdere, som er uddannede førstehjælpere, og mange af de lidt større virksomheder har hjertestartere.

Førstehjælperne var i mindre omfang uddannede til at tage hånd om psykisk førstehjælp ved traumatiske hændelser, og mange virksomheder havde ikke beredskabsplaner, som de kan støtte sig til, hvis det skulle blive aktuelt.

Skiftearbejde og arbejde på forskudte arbejdstider

I en mindre del af virksomhederne, arbejdes der på skiftehold eller med forskudt arbejdstid.

Ikke alle var opmærksomme på, at det er hensigtsmæssigt at skifte "med uret", af hensyn til personers døgnrytme, ligesom det ikke var alle, der var opmærksom på reglerne om helbredsundersøgelser.

Arbejdstilsynets vejledning bestod fx i at:

• Udarbejde mobbepolitik på lidt større virksomheder
• Udarbejde beredskabsplaner med anvisninger for iværksættelse af tiltag ved ulykker og traumatiske hændelser, og herunder psykisk førstehjælp.
• Anbefalinger om stor arbejdsmængde og tidspres
• Anbefalinger om skiftearbejde mv.

Forebyggelsespakker

I samarbejde med Arbejdstilsynet har Fonden for forebyggelse og fastholdelse udarbejdet en Forebyggelsespakke, der kunne søges af alle virksomheder i Slagterier, herunder alle de virksomheder, der er omfattet af indsatsen. Forebyggelsespakken sigter mod at forbedre arbejdsmiljøet og fremme sundheden på arbejdspladsen.

Pakkerne er nærmere beskrevet på arbejdsmiljoviden.dk

Arbejdstilsynet har ved 1. besøgene på virksomhederne informeret om indholdet i Forebyggelsespakkerne og vejledt virksomhederne om muligheden for at søge et forløb med en Forebyggelsespakke. 

Mellemliggende periode

Andet besøg lå 1 – 4 måneder efter det første besøg

Ved det andet og afsluttende besøg fremgik det, at virksomhederne i perioden mellem første og andet besøg, havde arbejdet meget målrettet med at forholde sig til Arbejdstilsynets vejledning om muskel- og skeletområdet og om psykisk arbejdsmiljø.

Virksomhederne havde arbejdet med løsninger i forhold til langt de fleste mundtlige vejledninger.