Samlet status for de særlige indsatser 2011-15

Det første besøg var primært et vejledningsbesøg, hvor Arbejdstilsynet mundtligt vejledte om, hvordan virksomheden kunne arbejde videre med både eventuelle udfordringer og gode elementer i arbejdsmiljøet indenfor muskel- og skeletbesvær og psykisk arbejdsmiljø. På besøget kunne både Arbejdstilsynet og virksomheden tage emner op, som den mundtlige vejledning skulle omhandle. Arbejdstilsynet gennemgik og kontrollerede ikke arbejdsmiljøet som ved almindeligt tilsyn. Den mundtlige vejledning var derfor ikke udtryk for, at der er konstateret en overtrædelse af Arbejdsmiljøloven. Efter det første besøg fik virksomheden selv mulighed for at gøre en indsats for at forbedre arbejdsmiljøet.

På det andet besøg drøftede Arbejdstilsynet med virksomheden, hvordan virksomheden havde arbejdet videre med de emner, Arbejdstilsynet havde vejledt om på det første besøg. Arbejdstilsynet gennemgik og kontrollerede desuden arbejdsmiljøet i forhold til det psykiske arbejdsmiljø og muskel- og skeletbesvær. Hvis der blev konstateret overtrædelser af Arbejdsmiljøloven, gav Arbejdstilsynet reaktioner som ved almindeligt tilsyn.

Arbejdstilsynet har gennemført de særlige indsatser i 18 forskellige brancher og besøgt 9.522 virksomheder. Brancherne fremgår af tabel 1.

Tabel 1: Særlige indsatser i nedslidningstruede brancher

Kilde: Arbejdstilsynet

Arbejdstilsynet har udarbejdet afsluttende statusnotater for indsatsen i hver branche. De indeholder en række nøgletal og beskriver bl.a. hvad der har været vejledt om, og hvad virksomhederne har arbejdet videre med. Notaterne er tilgængelige på Arbejdstilsynets hjemmeside. Der er også udarbejdet en kvalitativ evaluering af indsatsen i Døgninstitutioner og hjemmepleje og indsatsen i Bygge og anlæg gennemført af Crecea/Epinion i 2013, som er beskrevet sidst i afsnittet, og som også lægger på Arbejdstilsynets hjemmeside.

Første besøg

Det første besøg har været et vejledningsbesøg, og Arbejdstilsynet har derfor ikke kontrolleret og gennemgået arbejdsmiljøet som ved almindeligt tilsyn. På det første besøg har Arbejdstilsynet samlet set givet 22.823 mundtlige vejledninger i indsatserne fra 2011-2015. Heraf har 13.821 drejet sig om muskel- og skeletbesvær og 9.002 om psykisk arbejdsmiljø. Det svarer til i gennemsnit 145 vejledninger om muskel- og skeletbesvær og 95 vejledninger om psykisk arbejdsmiljø pr. 100 besøgte virksomheder. Det varierer fra branche til branche, hvordan vejledningerne har været fordelt på hhv. psykisk arbejdsmiljø og muskel- og skeletbesvær. Det ses i tabel 2 nedefor.

Tabel 2: Antal mundtlige vejledninger afgivet på første besøg vedrørende muskel- og skeletbesvær og psykisk arbejdsmiljø samt antal besøgte virksomheder

*Der er derudover afholdt møder med regioner og kommuner. For Døgninstitutioner og hjemmepleje er der ca. 60 møder med regioner og kommuner. For Dagtilbud til børn og voksne er der afholdt ca. 66 kommunemøder **Indsatsen er startet op i 2012 og afsluttet i 2013 ***Indsatsen er startet op i 2014 og afsluttet i 2015

Da første besøg var et vejledningsbesøg, er de mundtlige vejledninger ikke et udtryk for, at der er konstateret overtrædelser af Arbejdsmiljøloven. Virksomhederne har også haft mulighed for at bringe emner op, som de ønskede vejledning om.

Arbejdstilsynet har samlet set givet flere mundtlige vejledninger vedrørende muskel- og skeletbesvær end vedrørende psykisk arbejdsmiljø i indsatserne i de pågældende år. I forhold til psykisk arbejdsmiljø ses det, at der er givet flere vejledninger om psykisk arbejdsmiljø i brancher, der varetager kontakt til borgere (døgninstitutioner og hjemmepleje, transport af passagerer, dagtilbud til børn og voksne, politi), hvilket kan forklares med, at der i det arbejde, der udføres i disse brancher er nogle særlige psykiske belastninger/udfordringer, der kommer i fokus i dialogen med Arbejdstilsynet. Vægtningen mellem muskel- og skeletbesvær og psykisk arbejdsmiljø afspejler ikke nødvendigvis de faktiske forhold i brancherne med hensyn til alvorlighed, da den mundtlige vejledning både tager udgangspunkt i emner, som Arbejdstilsynet kan have bragt op og emner som virksomhederne kan bringe op.

Andet besøg

Intentionen med indsatsmetoden er, at det første indsatsbesøg skal motivere virksomhederne til selv at arbejde videre med de emner, Arbejdstilsynet har vejledt dem om.

Arbejdstilsynet spørger derfor på det andet indsatsbesøg om, hvorvidt virksomheden har arbejdet videre med de emner, Arbejdstilsynet har vejledt om på det første besøg. Tabel 3 viser, at virksomhederne, ifølge deres egne oplysninger, har arbejdet videre med en stor del af emnerne. I gennemsnit har virksomhederne arbejdet videre med 75,9 % af vejledningerne. Arbejdstilsynet har ikke foretaget en kvalitetsvurdering af aktiviteternes relevans for det emne, der blev mundtligt vejledt om på det første indsatsbesøg. Det varierer fra indsats til indsats, hvor mange af emnerne der er blevet arbejdet videre med, men i alle tilfælde er der tale om, at der ifølge virksomhedernes oplysninger er arbejdet videre med mindst 60 procent af emnerne.

At "arbejde videre med" kan omfatte alt fra overvejelser om det emne, som blev drøftet på det første besøg, til at planlægge møder, nedskrive og præcisere procedure, igangsætte kompetenceudvikling, købe tekniske hjælpemidler samt at implementere forebyggende arbejdsmiljøtiltag.

Det varierer fra indsats til indsats, hvor mange af disse emner, virksomhederne efter deres egne oplysninger har arbejdet videre med, men for hver enkelt indsats har det været mindst 60 procent af emnerne. Virksomhederne har i gennemsnit arbejdet videre med 79,8 procent af vejledningerne om muskel- og skeletbesvær og 69,9 procent af vejledningerne om psykisk arbejdsmiljø. De mundtlige vejledninger om muskel- og skeletbesvær ser således i højere grad end vejledningerne om psykisk arbejdsmiljø ud til at føre til aktiviteter. En stor del af aktiviteterne er blevet gennemført på det tidspunkt, hvor det andet indsatsbesøg finder sted. Der er dog også aktiviteter, som stadig er uafsluttede eller kun under forberedelse.

Tabel 3. nedenfor viser, hvor stor en andel af de mundtlige vejledninger, der er arbejdet videre med, fordelt på branchegrupperne.

Tabel 3: Antal mundtlige vejledninger på første besøg og antal mundtlige vejledninger, som virksomheder oplyser, at der er arbejdet videre med mellem første og andet besøg vedrørende muskel- og skeletbesvær og psykisk arbejdsmiljø

Kilde: Arbejdstilsynet.

Afgørelser/reaktioner

Det fremgår af statusnotaterne for de enkelte indsatser, at Arbejdstilsynet på det andet besøg i indsatserne har givet mellem 0 og 35 afgørelser om muskel- og skeletbesvær pr. 100 besøgte virksomheder. For psykisk arbejdsmiljø drejer det sig om mellem 0 og 10 afgørelser pr. 100 besøgte virksomheder. Tabel 4 illustrerer resultaterne for afsluttede indsatserne fra 2011 til og med 2015.

Tabel 4: Antal afgørelser fordelt på branchegrupper i særlige indsatser 2011 til 2015

Kilde: Afsluttende statusnotater for særlige tilsynsindsatser - Arbejdstilsynet

Der er afgivet 478 afgørelser på de særlige indsatser vedr. muskel-skelet besvær og 121 vedr. psykisk arbejdsmiljø. Vejledningsbesøget fører derfor ikke til, at virksomhederne har løst alle arbejdsmiljøproblemer inden for muskel- og skeletbesvær eller psykisk arbejdsmiljø. Som det blev konstateret i forbindelse med vejledningsbesøget, har der ved det andet besøg særligt kunnet konstateres problemer vedr. det psykiske arbejdsmiljø i brancher, der beskæftiger sig med andre borgere. Dog skiller transport af passagerer sig ud med meget få afgørelser.

Epinion/Creceas evaluering

Denne er gennemført som en kvalitativ evaluering af indsatsforløb dels i byggebrancherne (14 cases) og i døgninstitutioner/hjemmepleje (10 cases). Det er tilstræbt spredning af cases mht. at sikre, at både ergonomisk og psykisk arbejdsmiljø er dækket, større/mindre virksomheder samt at der i udvalget findes virksomheder (10 stk.), der har fået påbud ved andet besøg. 7 virksomheder har haft gruppesamtaler om psykisk arbejdsmiljø ved andet besøg. Evalueringsspørgsmålene var:

• I hvilket omfang virksomhederne arbejder med de konkrete emner, de har modtaget mundtlig vejledning om;
• I hvilket omfang dette fører til, at problemerne løses fuldt og helt.

I relation til sidste spørgsmål er sammenhængen mellem vejledningsemne og eventuelle påbud undersøgt.

De kvalitative undersøgelser bekræfter Arbejdstilsynets opgørelser ovenfor, ved at de fleste (19 ud af 24 virksomheder) har arbejdet med mindst et emne, de har fået mundtlig vejledning om. Det er dog de færreste, der har arbejdet med alle de emner, de er vejledt om.

Med hensyn til om problemer er løst fuldt og helt (og dermed om arbejdet med problemerne er medvirkende til at forebygge, at der skal gives påbud) er evaluator ikke helt entydig. Der fremføres en generel vurdering om, at indsatsen har fungeret efter hensigten, og haft en positiv effekt på virksomhedernes motivation for at arbejde for et bedre arbejdsmiljø. Evaluator finder at motivationen for virksomheder både ligger i "truslen" om et eventuelt påbud på andet besøg og i den viden om risici og forebyggelse, som de får med den mundtlige vejledning.

Ser man på de virksomheder, der fik et påbud på andet besøg, så har 9 ud af 10 ikke arbejdet med den type problemer, som påbuddet omhandler. De fleste påbud vedrørte forhold som den tilsynsførende var opmærksom på ved 1. besøg. Man får altså ikke løst alle arbejdsmiljøproblemerne ved mundtlig vejledning alene. Endelig noterer evaluator sig, at i bygge/anlægsvirksomhederne opnås de største forbedringer der, hvor der gives påbud på andet besøg. Der er ikke konkluderet med samme tydelighed for døgninstitutioner og hjemmepleje.

Evaluator har ikke foretaget separate analyser af virkemidlerne overfor det psykiske arbejdsmiljø, fordi hovedsigtet var at vurdere indsatsmetoden. Der er dog ikke indikationer i cases på, at det gør en større forskel, om den mundtlige vejledning har vedrørt ergonomisk eller psykisk arbejdsmiljø.

Sammenfatning af resultaterne af de særlige indsatser 2011-15

Arbejdstilsynet har i indsatserne givet mundtlig vejledning om såvel muskel- og skeletbesvær som psykisk arbejdsmiljø på det første indsatsbesøg. Det varierer fra indsats til indsats, hvor mange af disse emner, virksomhederne efter deres egne oplysninger har arbejdet videre med, men i gennemsnit har de arbejdet videre med 75,9 pct. af vejledningerne. De mundtlige vejledninger om muskel- og skeletbesvær ser i endnu højere grad end vejledningerne om psykisk arbejdsmiljø ud til at føre til aktiviteter. Det er dog varierende, hvad virksomhederne har arbejdet videre med mellem de to besøg, og Arbejdstilsynet har ikke systematisk viden om ambitionsniveauet.

Der er givet afgørelser på andet besøg, og det første indsatsbesøg fører derfor ikke til, at alle virksomhederne har løst alle arbejdsmiljøproblemer inden for muskel- og skeletbesvær og psykisk arbejdsmiljø. Antallet af afgørelser om psykisk arbejdsmiljø er dog væsentligt mindre end ved de særlige tilsynsindsatser i forhold til psykisk arbejdsmiljø, som ikke indeholdt et forløb med mundtlig vejledning. Antallet af afgørelser om psykisk arbejdsmiljø er også i forhold til antallet af mundtlige vejledninger ved første besøg relativt lavt, hvilket kunne tyde på, at virksomhederne på baggrund af Arbejdstilsynets vejledning ved første besøg efter besøget har arbejdet konstruktivt med de problemer/udfordringer, der var genstand for vejledningen ved første besøg. Det skal dog bemærkes, at antallet af mundtlige vejledninger ikke var udtryk for overtrædelse af arbejdsmiljøloven. Det betyder, at der kan være blevet vejledt om forhold, der ikke ville have ført til en afgørelse, hvis formålet med besøget havde været at finde frem til konstateringer af, om arbejdsmiljøloven var overholdt. Man kan således ikke med sikkerhed konkludere, at problemerne var mindre ved andet besøg.

Samlet set ser det således ud til, at indsatsmetodens kombination af indledende mundtlig vejledning efterfulgt af senere kontrol har fungeret efter hensigten i form af at motivere virksomhederne til at arbejde med ergonomiske og psykiske arbejdsmiljøproblemer. Konklusionen fra den kvalitative evaluering understøtter ligeledes, at de særlige indsatser har haft en forebyggende effekt på virksomhedernes arbejdsmiljø. De tilgængelige data og evalueringen giver ikke grundlag for at sammenligne "effektiviteten" i de særlige indsatser 2011-15 med andre tilsynsformer og andre indsatsmodeller, fordi man ikke har undersøgt, om den mundtlige vejledning tager udgangspunkt i problemer, der er ligeså alvorlige som de forhold, der udløser påbud eller skriftlige vejledninger ved andre tilsyn.