Bilag 1 - Formål med årsplanen

Formålet er at beskrive, hvordan BFA – i det kommende år – vil bidrage til arbejdsmiljøindsatsen med information og vejledning om arbejdsmiljø. Årsplanen skal sikre, at BFA’ernes arbejde er virksomhedsrettet og ligger inden for BFA’ernes formål, jf. bekendtgørelse om branchefællesskaber
for arbejdsmiljø § 30.

Årsplanen skal indeholde følgende, jf. bekendtgørelse om branchefællesskaber for arbejdsmiljø § 31:

En beskrivelse af branchefællesskabets strategi for arbejdsmiljøarbejdet,

En beskrivelse af de aktiviteter, som branchefællesskabet vil arbejde med inden for årsplanen,

En angivelse af, hvilke mål for aktiviteterne branchefællesskabet har opstillet, og hvordan branchefællesskabet vil opnå disse mål,

Oplysninger om, hvilke effektmål branchefællesskabet har opstillet og hvilke metoder, der skal anvendes til måling af effekten,

Oplysninger om, i hvilket omfang andre branchefællesskaber og øvrige arbejdsmiljøaktører vil blive inddraget i aktiviteterne,

Oplysninger om deltagelse i tværgående aktiviteter og Et budget for det kommende års aktiviteter.

Hvis årsplanen indeholder flerårige aktiviteter, skal de afsluttes senest to år efter tilskudsåret, dvs. at de max. kan løbe over tre år. Flerårige aktiviteter beskrives under den enkelte aktivitet. I beskrivelsen af flerårige aktiviteter skal der være en beskrivelse af planlagt indhold og budget fordelt på hvert år. Året skal skrives i årstal og ikke som nummer, på den måde er det lettere at følge midlerne år for år.

Tværgående aktiviteter skal beskrives særskilt i årsplanen af det hovedansvarlige BFA. De øvrige BFA’er kan nøjes med at henvise til denne beskrivelse.

Som led i sagsbehandlingen af årsplanen kan AFC indhente supplerende bidrag og præciseringer med henblik på at sikre, at årsplanen med budget lever op til bekendtgørelsens krav.

Når BFA’s årsplan og budget lever op til kravene i bekendtgørelsen, godkender AFC årsplan og budget.