Anvendelse af forbud og strakspåbud

Kvalitetsprocedure: G-207 Anvendelsesområde: Generelt for tilsyn Ansvarlig enhed: AFC, Metoder og Virkemidler Ikrafttræden: 1. januar 2016 Senest revideret: 1. juli 2019

Denne kvalitetsprocedure beskriver, hvornår du som tilsynsførende skal give forbud eller strakspåbud. Du afgiver forbud og strakspåbud mundtligt på virksomheden og dokumenterer dem i besøgsrapporten.

Forbud og strakspåbud følges op af en skriftlig afgørelse, der dokumenterer det afgivne forbud eller strakspåbud. Læs om kravene til den skriftlige afgørelse i kvalitetsprocedure G - 202 om afgørelser.

Det er en forudsætning for afgivelse af alle former for forbud eller strakspåbud, at der sker en konstateret væsentlig overtrædelse af en regel i arbejdsmiljølovgivningen.


Flowdiagram for anvendelse af forbud og strakspåbud


Afgørelsestyperne forbud og strakspåbud

Forbud er en afgørelsestype, der fastslår, at virksomheden skal stoppe arbejdet øjeblikkeligt, og ikke må fortsætte arbejdet på samme måde, da Arbejdstilsynet vurderer, at der er overhængende og betydelig fare for medarbejdernes eller andres sikkerhed eller sundhed i den aktuelle situation.

Når du afgiver dit forbud påbyder du, at faren straks imødegås. Dette kan ske ved at du fx kræver,

  1. at de tilstedeværende øjeblikkeligt fjerner sig fra farezonen, eller
  2. at brugen af en maskine, en maskindel, en beholder, en præfabrikeret konstruktion, et apparat, et redskab, et andet teknisk hjælpemiddel eller et stof eller et materiale standses, eller
  3. at arbejde i øvrigt standses.

Strakspåbud er en afgørelsestype, der fastslår, at virksomheden straks skal tage initiativ til at etablere de nødvendige foranstaltninger til påbuddets efterkommelse.

Du kan anvende strakspåbud:

  • Hvor der er en betydelig fare i en konkret situation, men hvor faren ikke er overhængende (strakspåbud type 1), eller
  • Hvor der ikke foreligger en betydelig fare, men formålet med afgørelsen vil forspildes eller hvis afgørelsen kan efterkommes straks (type 2).

Konstateringskravene til forbud og strakspåbud er forskellige

Din konstatering ved et forbud skal ske ved egne iagttagelser

Det er et generelt krav ved forbud, at du ved selvsyn (ved egne iagttagelser) har konstateret den overhængende og betydelig fare. Læs mere om kravene til denne form for konstatering i afsnit 2 A i instruks om konstatering.

Din konstatering ved et strakspåbud kan også hvile på andet end egne iagttagelser.
Du kan afgive et strakspåbud, når din konstatering beror på egne iagttagelser af en overtrædelse, men også hvis din konstatering beror på observationer, oplysninger m.v., så længe betingelserne er opfyldt herfor i forhold til instruksen om konstatering.

En konkret risikovurdering afgør om, der skal afgives forbud eller strakspåbud

Før du afgiver et forbud eller et strakspåbud, skal du foretage en konkret risikovurdering af den aktuelle fare ved den konstaterede overtrædelse.

Du skal i den forbindelse overveje følgende:

  1. Hvor sandsynligt er det, at faren eller skaden ved den konstaterede overtrædelse indtræder (for at kunne vurdere om faren er overhængende),
  2. Hvor sandsynlig er det, at der sker en alvorlig personskade i så fald (for at kunne vurdere om faren er betydelig
  3. Er der behov for, at der træffes midlertidige foranstaltninger her og nu i situationer, hvor der foreligger betydelig fare, men hvor den endelige løsning ikke kan etableres med det samme?
  4. Vil formålet med afgørelsen forspildes, hvis der ikke træffes foranstaltninger straks?
  5. Kan et strakspåbud faktisk efterkommes med det samme eller inden for en kortere periode?

Det er væsentligt, at du er bevidst om præcist, hvorfor du afgiver et forbud eller et strakspåbud, da reaktionsvalget har afledte konsekvenser. Derfor skal du også i begrundelsen for afgørelsen nævne, hvis der er overhængende og/eller betydelig fare, og i den forbindelse begrunde, hvori den overhængende og/eller betydelige fare består.

I din vurdering af om du skal afgive forbud eller strakspåbud, skal du ikke forholde dig til om sagens konkrete omstændigheder kan føre til eventuelle strafferetlige konsekvenser.

Forbud – hvor der foreligger overhængende og betydelig fare

Hvis der er overhængende og betydelig fare i en konkret arbejdssituation skal du afgive et forbud.

Overhængende fare

Faren er overhængende, hvis

  1. den er tilstede i den konkrete arbejdssituation, som du ved egne iagttagelser konstaterer, og
  2. det på grund af arbejdets karakter er sandsynligt, at en ulykke eller en akut fysisk eller psykisk overbelastning som følge heraf kan indtræde.

Et eksempel på en arbejdssituation, hvor faren kan være overhængende er:

- Hvor personen arbejder ved en uafskærmet maskine, og hvor hænderne i forbindelse med arbejdet kan komme i kontakt med de bevægelige dele. Det er ikke en forudsætning, at du som tilsynsførende ser fingrene helt tæt på de bevægelige dele, men det kræver, at du ser personen arbejde ved maskinen, som er uafskærmet i arbejdssituationen.

Se i øvrigt bilag 1, der indeholder flere eksempler på situationer, hvor der er overhængende fare.

Betydelig fare

Der er betydelig fare, hvis skadespotentialet er højt. Det betyder, at der er betydelig fare, når det er sandsynligt, at der opstår en alvorlig personskade.

En alvorlig personskade indebærer, at en person, fx ved en ulykke eller ved en sundhedsfarlig påvirkning fra stoffer og materialer, kan dø eller pådrage sig fx en amputation, invaliditet, brud, større sårskader, funktionsnedsættende ætsninger og forbrændinger eller ætsninger eller forbrændinger på store dele af kroppen, forgiftninger, kræft m.v. En alvorlig personskade kan også opstå ved overtrædelse af reglerne om ergonomisk og psykisk arbejdsmiljø.

Mindre alvorlig personskade er fx mindre forbrændinger og ætsninger (med mindre der er funktionsnedsættelser), mindre forstuvninger på arme og ben, hudafskrabninger, blå mærker m.v.

Det er ikke afgørende for konstatering af en betydelig fare, at en evt. ulykke konkret har medført alvorlig tilskadekomst.

Se i øvrigt bilag 1 og 2, der indeholder eksempler på situationer, hvor der er betydelig fare, og hvor der ikke er betydelig fare (kun bilag 2)

Når du giver et forbud, skal du også oprette en rapport om grov overtrædelse. Se kvalitetsprocedure G - 204 om grove overtrædelser


Strakspåbud hvor der foreligger betydelig fare (type 1)

Du skal bruge strakspåbud, hvis der er en betydelig fare i en konkret arbejdssituation, men faren ikke er overhængende.

Se beskrivelsen af hvornår der foreligger overhængende eller betydelig fare ovenfor i afsnittet om anvendelsesområdet for forbud.

Faren kan være betydelig, men ikke overhængende, hvis den ansatte på konstateringstidspunktet ikke er i nærheden af faren.

Faren kan også være betydelig, men ikke overhængende, hvis der er tale om en sundhedsfarlig påvirkning, hvor skaden ikke altid indtræder med det samme. Det gælder fx efter en voldsepisode eller ved udsættelse for kræftfremkaldende stoffer.

Se bilag 1 og 2, der indeholder eksempler på hvornår der henholdsvis er og ikke er betydelig fare.

Strakspåbuddet kan bestå i at kræve, at virksomheden iværksætter den endelige løsning straks. Det kan fx være ved etablering af rækværk på stillads eller ved genmontering af sikringsdele på maskine som forudsat af fabrikant.

Strakspåbuddet kan også bestå i, at der skal træffes midlertidige foranstaltninger her og nu, for at imødegå en betydelige fare, som der afgives et påbud med frist om. Det kan være, hvor den endelige løsning til imødekommelse af påbuddet med frist ikke kan iværksættes straks, hvor det er tidskrævende at etablere den endelige løsning, eller hvor der ikke findes en umiddelbar løsning.

Strakspåbud om midlertidige foranstaltninger kan fx være situationer, hvor der arbejdes under forhold med ingen eller mangelfulde foranstaltninger mod påvirkninger fra stoffer og materialer Løsningen på strakspåbud om midlertidige foranstaltninger kan fx vedrøre anvendelse af personlige værnemidler, afspærring af faren, udluftning og rengøring.

Hvis dit strakspåbud type 1 også omhandler en grov overtrædelse, skal du huske at oprette en rapport om grov overtrædelse. Se kvalitetsprocedure G - 204 om grove overtrædelser. For kravene til konstatering af en grov overtrædelse se instruks om konstatering. IN 18 – 8.

Strakspåbud hvor der ikke foreligger betydelig fare (type 2)

Du skal bruge strakspåbud i to situationer, hvor der ikke foreligger betydelig fare.

Du skal bruge strakspåbud, hvis formålet med afgørelsen forspildes, hvis der ikke træffes foranstaltninger straks.

Det kan dels være tilfældet, hvor der er etableret en midlertidig arbejdsplads, der ophører, når arbejdet er udført, fx ved byggepladser. Det kan også være tilfældet på skiftende arbejdssteder ved kortvarige midlertidige arbejdsprocesser, fx ved rengøring eller service- og håndværksarbejde.

Konkrete eksempler på strakspåbud, hvor formålet vil forspildes, hvis der ikke træffes foranstaltninger straks er:

a) Manglende generel oprydning eller rengøring af arbejds- og færdselsområder på en byggeplads, hvor der ikke er skadesforværrende faktorer.
b) Manglende eller væsentlige mangler i plan for sikkerhed og sundhed for en byggeplads.
c) Hvor ansatte aktuelt har været udsat for en traumatisk hændelse, og der ikke er iværksat nødvendig psykisk førstehjælp.
d) Konkret instruktion af de ansatte og tilsyn med arbejdet.

Det er en forudsætning for at anse et strakspåbud som et type 2 strakspåbud, at der ikke foreligger betydelig fare. Foreligger der betydelig fare, er der tale om et strakspåbud af type 1, uanset at du vurderer, at formålet med afgørelsen vil forspildes, hvis der ikke træffes foranstaltninger straks.

Du skal også bruge strakspåbud, hvis et påbud faktisk kan efterkommes med det samme eller inden for en kortere periode.

Det er tilfældet, hvor foranstaltningerne kan etableres/iværksættes med det samme og overtrædelsen fx skyldes, at virksomheden ikke bruger tilgængeligt sikkerhedsudstyr, uden at dette dog medføre at der opstår betydelig fare, Andre eksempler herpå kan være krav om:

a) Udsugning, hvor der findes et udsugningsanlæg, som ikke bruges.
b) Anvendelse af tekniske hjælpemidler til håndtering af lettere byrder, hvor den manuelle håndtering vurderes at indebære en sundhedsskadelig påvirkning efter længere tids eksponering, og hvor løfteordning findes på virksomheden men ikke bruges.
c) At lovliggøre stillads, hvor det drejer sig om formelle forhold som fx skiltning,
d) Foranstaltninger, som kan efterkommes med en enkelt løsning, hvor arbejdsgiveren fx kan købe værktøj eller kan rekvirere en håndværker til en enkel opgave.
e) Børn og unges arbejde i strid med reglerne.
f) Hvor ansatte udsættes for en daglig støjbelastning på over 85 dB(A), og hvor strakspåbuddet drejer sig om brug af personlige værnemidler, mens virksomheden får et påbud med frist til at implementere en mere strukturel løsning.

Hvor ansatte udfører arbejde omfattet af reglerne i bekendtgørelse om arbejdsmiljøfaglige uddannelser, men ikke har gennemgået den relevante uddannelse, skal du også give strakspåbud ikke betydelig fare. For de særlige situationer hvor der sker overtrædelse af reglerne om gaffeltruck- og kranførercertifikat og hvor dette skal føre til en GO-sag, skal du huske at oprette en rapport om grov overtrædelse.

Det er en forudsætning for at anse et strakspåbud som et type 2 strakspåbud, at der ikke foreligger betydelig fare. Foreligger der betydelig fare, er der tale om et strakspåbud af type 1, uanset at du vurderer, at påbuddet kan efterkommes med det samme eller inden for en kortere periode.

Efterkommelse

Forbud

Et forbud indebærer, at arbejdet ikke må genoptages, før det kan udføres fuldt forsvarligt.

Strakspåbud

Efterkommelsesfristen for strakspåbud er straks. Dette betyder, at modtageren af påbuddet straks skal tage initiativ til at etablere de nødvendige foranstaltninger til påbuddets efterkommelse. Arbejdet med at etablere de foranstaltninger,der skal til for, at påbuddet kan anses for efterkommet, må kun strække sig over en kortere periode, og der må ikke være en betydelig fare.

Bilag

1 - Forbud eller strakspåbud betydelig fare

2 - Strakspåbud betydelig fare eller ikke betydelig fare