PCB i bygninger

At-intern instruks IN-9-3. Arbejdsmiljøemne: Kemi, støv og biologi. Ansvarlig enhed: AFC, 6. kontor Ikrafttræden: 16. december 2011. Senest revideret: 1. april 2014. Erstatter At-intern instruks 3/2011

1. Emne og baggrund

Denne instruks beskriver Arbejdstilsynets praksis ved tilsyn med arbejde, hvor:

  • PCB-holdige bygningsdele og materialer skal fjernes,
  • der gøres indgreb i bygningsdele og materialer med begrundet mistanke om indhold af PCB,
  • der arbejdes i lokaler, hvor der er konstateret PCB i indeluften, og
  • der arbejdes i lokaler med risiko for PCB i indeluften.


Instruksen beskriver også, hvornår der skal stilles krav om at foretage undersøgelser og målinger for PCB.

Der kan være PCB i mange bygninger opført eller renoveret i perioden 1950 – 1977. Det gælder bl.a. i gummifuger, kantforsegling af termoruder, udvendig maling og kondensatorer i lysarmaturer.

Læs om PCB og PCB i indeklimaet på www.pcb-guiden.dk

I stedet for PCB er der i nogen materialer anvendt klorerede paraffiner (KP), fx i fuger. De er tungt fordampelige, og anses derfor ikke for at være et problem i forhold til indeklima. Ved indgreb i materialer med KP skal der overvejende iværksættes de samme foranstaltninger, som når der gøres indgreb i materialer med PCB. Dog kan man ved arbejde med mellem- og langkædede KP klare sig med:

  • Filtrerende åndedrætsværn med P2 filter
  • Handsker af handskemateriale, der beskytter mod klorparaffiner
  • Støvafvisende overtræksdragt.

2. Instruks

2.1 Arbejde med renovering, udskiftning eller nedrivning

2.1.1 Byggearbejde, hvor der gennem undersøgelser er påvist PCB

Når der er konstateret PCB, skal du vurdere, om arbejdet er planlagt, tilrettelagt og udføres forsvarligt. Som grundlag for vurderingen anvendes bilag 1, samt BAR-vejledningen om håndtering og fjernelse af PCB-holdige bygningsmaterialer.

2.1.2 Hvornår og hvordan du skal afgive påbud

Ved konstatering af overtrædelser skal du afhængigt af den konkrete situation reagere overfor arbejdsgivere, bygherrer eller projekterende. Det vil normalt være indenfor nedenstående områder:

Arbejdsgivere:

  • Ved støvudvikling eller opvarmning skal støv-, røg- og lugtudvikling så vidt muligt imødegås på stedet. Det kan fx ske ved hjælp af procesventilation, afsug på maskiner, rumventilation og inddækning med eventuelt undertryk, jf. § 31, stk.1, 3 og 4, i bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejde. Andre må ikke arbejde eller opholde sig nær området jf. § 31, stk.5.
  • Hvis der ikke anvendes de nødvendige personlige værnemidler, reageres der efter bekendtgørelse om brug af personlige værnemidler § 3 og § 4.
  • Hvis der ikke er etableret de nødvendige velfærdsforanstaltninger, reageres der efter § 44 i bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejde, jf. relevante bestemmelser i bekendtgørelsens kapitel 9. Husk dog undtagelserne fra bestemmelserne i kapitel 9 i bekendtgørelsens § 1, stk. 3, om bl.a. kortvarigt arbejde. Her gælder i stedet bekendtgørelse om skiftende arbejdssteder. Foranstaltningerne vil dog som udgangspunkt være de samme, som gælder efter kapitel 9.
  • Hvis velfærdsforanstaltningerne ikke benyttes, reageres der overfor arbejdsgiveren, som skal sikre, at de ansatte i nødvendigt omfang faktisk benytter velfærdsforanstaltningerne, jf. § 60, stk. 4, i bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejde, herunder at de ansatte vasker hænder og ansigt, inden der spises, drikkes eller ryges mv. Påbud til arbejdsgiveren efter § 60, stk. 4, skal normalt gives i kombination med enten påbud om instruktion efter § 18 i bekendtgørelse om arbejdets udførelse eller tilsyn efter § 16 i arbejdsmiljøloven.
  • Hvis du konstaterer overtrædelser, som er omfattet af de foregående punkter, og der ikke er udarbejdet en vurdering (arbejdsplan) med henblik på, at arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, jf. § 7, stk. 2, i bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejde, reageres der overfor arbejdsgiveren.
  • Hvis de ansatte ikke er tilstrækkeligt instrueret om ovenstående punkter og indholdet i vurderingen (arbejdsplanen), reageres der overfor arbejdsgiveren efter § 18 i bekendtgørelse om arbejdets udførelse.

Bygherrer:

  • Hvis bygherren ikke har udarbejdet PSS for arbejde, hvor der er risiko for påvirkning fra PCB, og to eller flere virksomheder arbejder på byggepladsen/arbejdsstedet samtidigt, reageres efter § 6, stk. 1, nr.2, i bekendtgørelse om bygherrens pligter. Vær opmærksom på, at bygherren skal udpege en koordinator, som skal koordinere arbejdet.

Den projekterende:

  • Det skal fremgå af projektmaterialet, når der er PCB i de bygningsdele og materialer, der skal bearbejdes eller rives ned. Hvis ikke der er taget hensyn til PCB i projektmaterialet, kan der afgives en reaktion til den ansvarlige projekterende. Reaktionen kan være et påbud eller et strakspåbud, som afgives, hvis ændringer i projektmaterialet rent faktisk vil kunne ændre på byggeprocessen. Er arbejdet færdigt eller så langt fremskredet, at et evt. påbud reelt ikke vil ændre noget, kan der afgives en afgørelse uden påbud (AUP). Reaktionerne kan afgives efter § 6 og § 10.
  • Kan der ikke konstateres en overtrædelse, fx fordi der mangler oplysninger, kan der i stedet gives en vejledning.

2.1.3 Byggearbejde, hvor der ikke er undersøgt for PCB

Hvis du har en begrundet mistanke om, at der forekommer PCB, skal du bl.a. registrere følgende forhold:

  • Hvordan arbejdet rent faktisk udføres.
  • Hvilke bygningsdele eller materialer, der gøres indgreb i, og hvordan de ser ud.
  • Hvilke redskaber og maskiner, der bruges, fx hurtiggående maskiner.
  • Om der udvikles støv, røg, lugt el. lign. (røg, lugt o. lign. kan være indikatorer for opvarmning).
  • Om der er lugt af rådne æg, når der skæres i gummiagtige fuger.
  • Om der anvendes personlige værnemidler og i givet fald hvilke.
  • Om der er sikret mod spredning af støv og eventuelle dampe o.l.

Du skal dertil undersøge følgende:

  • Om bygningen er opført og/eller renoveret i perioden 1950 til 1977, herunder om der er udskiftet vinduer i perioden.
  • Om arbejdsgiveren har forespurgt bygherren, den projekterende el.lign. om eventuelt PCB-indhold i de bygningsdele eller materialer, der skal gøres indgreb i eller rives ned.
  • Om der er foretaget en vurdering af, om bygningsdele eller materialer kan indeholde PCB i forhold til perioden, de stammer fra, deres udseende, type mv.
  • Om der er foretaget undersøgelser for PCB-indhold i de bygningsdele eller materialer, der bearbejdes eller rives ned.
  • Om der er udarbejdet en særlig vurdering af arbejdet (arbejdsplan), jf. § 7, stk. 2, i bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejde. 
  • Om de ansatte er tilstrækkeligt instrueret og hvad, de har fået at vide om arbejdet.

Ovennævnte registreringer og undersøgelser kan danne grundlag for afgivelse af påbud.

2.1.4 Hvornår og hvordan du skal afgive påbud

Når du har en begrundet mistanke om, at de bygningsdele, der bearbejdes eller rives ned, indeholder PCB, skal du sørge for at inddrage relevante dele af nedenstående elementer ved udarbejdelse af påbud, så de danner grundlag for begrundelsen ved afgivelse af undersøgelsespåbud.

Nedenstående elementer skal også inddrages og danne grundlag for begrundelsen ved afgivelse af påbud om foranstaltninger til imødegåelse af mulig påvirkning fra PCB.

  • Bygningen er opført i perioden 1950 til 1977, eller den er helt eller delvist renoveret i samme periode.
  • De bygningsdele eller materialer, der bearbejdes eller som rives ned, oplyses eller vurderes at stamme fra perioden 1950 til 1977. Ved termoruder er det perioden 1967 til 1973.
  • Fuger rundt om vinduer, mellem betonelementer eller andre bygningsdele bearbejdes eller fjernes, og de fremtræder gummiagtige samt stammer fra ovennævnte tidsperiode. Det kan være en yderligere indikator på indhold af PCB, at der lugter af rådne æg, når der skæres i fugerne.
  • Der slibes eller foretages anden bearbejdning på maling på udsatte steder, fx på svalegange, hvor bygningen er opført eller malet i ovennævnte tidsperiode.
  • Der er ikke foretaget undersøgelse for PCB i de konkrete bygningsdele eller materialer, der bearbejdes eller rives ned.
  • Arbejdsgiveren har ikke forespurgt bygherren, koordinatoren, den projekterende eller andre relevante, om der er foretaget undersøgelser eller vurderinger af PCB.
  • Arbejdet udføres ikke ud fra retningslinjer om, at bygningsdelene indeholder PCB.
  • Der anvendes ikke de personlige værnemidler, som ville skulle anvendes, når bygningsdelene indeholder PCB.
  • Der er ikke foretaget tiltag til at sikre mod spredning af støv eller dampe.
  • De ansatte er ikke instrueret i bl.a. hygiejneforanstaltninger, og hvordan arbejdet kan udføres forsvarligt.

2.1.5 Strakspåbud om at foretage undersøgelser – arbejdsmiljølovens § 21

Er der begrundet mistanke om, at de ansatte kan blive udsat for påvirkninger fra PCB, skal du vurdere, om arbejdsgiveren har overholdt sin pligt til at undersøge, om arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige, jf. arbejdsmiljølovens § 21. Desuden skal du vurdere, om arbejdsgiveren har taget højde for den potentielle risiko for udsættelse for PCB, fx ved, at der anvendes personlige værnemidler.

Har arbejdsgiveren i ovennævnte situation ikke overholdt sin undersøgelsespligt, kan du afgive et undersøgelsespåbud efter arbejdsmiljølovens § 21. Husk i beskrivelsen at gøre rede for de relevante dele af de ovenstående elementer, der er konstateret eller oplyst. I begrundelsen skal du huske at anføre, at det er Arbejdstilsynets vurdering, at forholdene giver anledning til, at arbejdsgiveren foretager undersøgelser for at konstatere, om forholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige. Påbuddet afgives normalt som strakspåbud.

2.1.6 Strakspåbud om at sikre, at arbejdet udføres forsvarligt - arbejdsmiljølovens § 38, stk. 1

Du skal samtidigt med, at du afgiver undersøgelsespåbud, afgive strakspåbud til virksomheden om, at arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. I beskrivelsen anføres det, at Arbejdstilsynet har konstateret, at der er begrundet mistanke om, at der arbejdes med bygningsdele eller materialer, der indeholder PCB, og at virksomheden derfor har fået et undersøgelsespåbud. I begrundelsesafsnittet anfører du, at det er Arbejdstilsynets vurdering, at virksomheden i sin planlægning, tilrettelægning og udførelse af arbejdet skal tage højde for, at der kan være PCB i de bygningsdele eller materialer, der bearbejdes eller rives ned. Påbuddet afgives som strakspåbud.

I vejledningsafsnit i strakspåbuddet efter § 38, stk. 1, skal du anføre, at påbuddet om, at arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, vil kunne efterkommes ved anvendelse af egnede personlige værnemidler i nødvendigt omfang. Der kan hertil på baggrund af det konkrete arbejde, der udføres, også være behov for at angive iværksættelse af nødvendige tiltag til at sikre mod spredning af støv mv. og hygiejneforanstaltninger. Der bør i øvrigt henvises til branchevejledningen om håndtering og fjernelse af PCB-holdige bygningsmaterialer udarbejdet af Branchearbejdsmiljørådet for bygge og anlæg på www.bar-ba.dk.

2.1.7 Opfølgning på virksomhedens tilbagemelding på undersøgelsespåbuddet - § 21 i arbejdsmiljøloven

Når Arbejdstilsynet har modtaget tilbagemeldingen fra virksomheden på § 21 påbuddet, og undersøgelsen bekræfter, at de berørte bygningsdele eller materialer indeholder PCB, foretages et nyt tilsynsbesøg på arbejdsstedet/byggepladsen. Du skal kontrollere, om arbejdet i sin helhed er planlagt, tilrettelagt og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Ved overtrædelser afgives de nødvendige strakspåbud. Se bl.a. Bilag 1.

2.1.8 Kortvarigt arbejde – omkring 2 dage

I situationer, hvor arbejdet kan betragtes som kortvarigt (omkring 2 dage) kan du undlade at afgive undersøgelsespåbud efter § 21 i arbejdsmiljøloven, da arbejdet normalt vil være færdigt, inden resultatet af prøverne vil foreligge. Det begrundes i, at det typisk vil tage nogle dage at gennemføre en undersøgelse af, om der forekommer PCB. Ved begrundet mistanke om PCB afgives der som beskrevet ovenfor stadig strakspåbud om foranstaltninger til imødegåelse af påvirkning fra PCB efter arbejdsmiljølovens § 38, stk. 1.

I vejledningsafsnittet i strakspåbuddet efter § 38, stk. 1, angives der udover det ovenfor beskrevne, at virksomheden selv kan gennemføre undersøgelse for PCB-indhold i de bygningsdelene eller materialer, der bearbejdes eller rives ned. Hvis det konstateres ved undersøgelsen, at der ikke forekommer PCB, vil det ikke være nødvendigt for virksomheden at anvende personlige værnemidler eller andre tiltag i forhold til PCB.

2.1.9 Bygherrens samt rådgiveres og projekterendes ansvar, når der ikke er foretaget undersøgelser for PCB i bygningsdele eller materialer, der bearbejdes eller rives ned

Konstateres det, at bygningsdele eller materialer bearbejdes eller rives ned i bygninger fra perioden 1950 til 1977, fx hvor der skiftes vinduer, og fugerne er gummiagtige, skal du - når der arbejder to eller flere virksomheder samtidigt på byggepladsen - undersøge, om der i bygherrens plan for sikkerhed og sundhed (PSS) er taget stilling til evt. forekomst af PCB. Hvis ikke, afgives strakspåbud til bygherren efter § 6, stk.2, nr. 2, jf. stk. 1, nr. 2 og bilag 1, nr. 2 i bekendtgørelse om bygherrens pligter.

Konstateres det i forbindelse med tilsyn på en byggeplads, hvor der er begrundet mistanke om, at de bygningsdele eller materialer, der bearbejdes eller rives ned, indeholder PCB, at bygherrens rådgiver ikke har overholdt sin pligt til at rådgive bygherren om forundersøgelser, kan der reageres overfor den rådgivende virksomhed.

Du skal som tilsynsførende sammen med centerjuristen afklare, hvilken reaktion der afgives. Der kan i enkelte tilfælde evt. afgives strakspåbud til rådgiveren efter § 9 i bekendtgørelse om projekterende og rådgiveres pligter, når den faktiske byggeproces kan ændres. I mange tilfælde vil en afgørelse uden påbud (AUP) efter § 9 være relevant. Kan der ikke konstateres en overtrædelse, fx fordi der mangler oplysninger, kan der i stedet gives en vejledning.

Konstaterer du, at bygherren i planen for sikkerhed og sundhed har angivet, at der skal foretages undersøgelser for PCB, men den projekterende ikke har taget højde for dette i projektmaterialet, kan der afgives en reaktion til den projekterende efter bekendtgørelse om projekterende og rådgiveres pligter. Se tidligere afsnit 3.1.2 – ”Den projekterende”.

2.1.10 Regelgrundlag

Ved påbud til arbejdsgiveren skal bl.a. følgende bekendtgørelser og paragraffer tages i betragtning:

  • Arbejdsmiljølovens § 21 og § 38, stk. 1, jf. § 77, stk. 1.
  • Bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejde, bl.a.§ 9 om skiltning, § 31, stk. 3, 4 og 5, om imødegåelse af fx støvudvikling samt for så vidt angår affald § 59, stk. 1, nr. 4, samt evt. stk. 2 om rengøring. I forhold til hygiejneforanstaltninger § 44, jf. relevante bestemmelser i kapitel 9, fx §§ 60 - 64 og § 66. Vær særlig opmærksom på § 60, stk. 4, om, at velfærdsforanstaltningerne skal anvendes, når der er risiko for at komme i berøring med stoffer og materialer, som det af sundhedshensyn er vigtige at få fjernet fra huden.
  • Bekendtgørelse om brug af personlige værnemidler §§ 3 og 4. I vejledningsafsnittet bør der henvises til relevante punkter i § 5, fx at de personlige værnemidler skal være egnet til den konkrete brug. Vær også opmærksom på § 9 om, at området skal skiltes med,
    hvilke personlige værnemidler der skal anvendes.
  • Bekendtgørelse om arbejdets udførelse. Se særligt § 4, § 7, stk. 1 og § 16. Det kan være relevant at vejlede bl.a. ud fra § 7, stk. 3, om pauser og begrænset arbejdstid ved brug af personlige værnemidler og ud fra kapitel 4 om oplæring og instruktion.
  • Bekendtgørelse om arbejde med stoffer og materialer herunder §§ 6, 7 og 8, jf. kapitel 4 og 5.
  • Bekendtgørelse om unges arbejde. Se særligt § 9 og § 12, jf. bilag 4, hvorefter unge under 18 år ikke må udføre arbejde med PCB medmindre det er et nødvendigt led i en lovreguleret kompetencegivende uddannelse, jf. § 10.

2.2 Arbejde i rum forurenet med PCB

2.2.1 Når der er målt PCB i bygningsdele eller materialer

Der kan være PCB i indeklimaet, hvis der er konstateret PCB i fuger eller andre bygningsdele. Sandsynligheden for, at der er høje værdier af PCB i indeklimaet, når der er konstateret PCB i bygningsdele eller materialer, kan variere meget.

De seneste undersøgelser viser, at der er meget få kontorer og institutioner med værdier over 3.000 ng/m3 (30 - 230 ejendomme), så der vil formodentlig kun være grundlag for påbud i få tilfælde.

Hvis der forekommer PCB i indvendige malinger, fuger eller tilsvarende, er der stor sandsynlighed for, at der forekommer PCB i indeluften. Hvis der kun er PCB i udvendige fuger, er sandsynligheden for nævneværdige PCB-niveauer i indeluften lille. 

Forhold der øger risikoen for høje PCB-niveauer i indeklimaet:

  • Indvendige fuger med PCB.
  • Høj koncentration i fuger (> 50 ppm).
  • Stort fugeareal, fx lange og/eller brede fuger (både dør-, vindues- og elementfuger).
  • Andre materialer med PCB, fx PCB–holdige malinger og gulvmasser.
  • Mangelfuld rengøring og meget støv.
  • Mangelfuld ventilation.
  • Høje temperaturer.
  • Nuværende eller tidligere PCB-holdige kondensatorer der lækker

2.2.2 Når der ikke er foretaget målinger

Hvis der ikke er foretaget målinger for PCB, hverken i indeklimaet eller af bygningsdele og materialer, kan der være risiko for, at der er PCB i indeluften.

Sandsynligheden varierer på samme måde, som nævnt ovenfor. Da man ved manglende måling ikke ved, om der er PCB i bygningsdele eller materialer, kan der også være mulighed for, at der slet ikke forekommer PCB i indeklimaet.

Ved mistanke kan det derfor være hensigtsmæssigt først at konstatere, om der overhovedet forekommer PCB i bygningsdele eller materialer, da prøvetagning fra bygningsdele og materialer er nemmere at udføre end luftprøver. Se afsnit 2.2.3 herom.

2.2.3 Hvornår skal du afgive påbud?

Der er konstateret PCB i indeklimaet

Hvis der er konstateret høje værdier af PCB i indeluften, afgives der som udgangspunkt påbud eller vejledning.

Påbuddet eller vejledningen afgives efter en konkret vurdering af blandt andet arbejdstid, niveau af PCB i luften m.m. Nedenstående tabel er vejledende. Det skal bemærkes, at de niveauer, som Arbejdstilsynet anvender, tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens anbefalinger til aktionsværdier, men er sat i forhold til, at man kun er på arbejde en del af ugens timer.

Den laveste værdi i tabellen svarer således til Sundhedsstyrelsens anbefalinger til aktionsværdier multipliceret med fire, da arbejdstiden ved fuldtidsbeskæftigelse på ugebasis er ca. ¼ af den samlede tid af ugens totale timetal.

Arbejdstilsynets grænseværdi for arbejde med PCB er 10.000 ng/m3 (dog målt over 8 timer). Det accepteres normalt ikke, at denne værdi overskrides andet end kortvarigt og lejlighedsvist. 

Koncentrationer
ng/mg3
Typisk reaktion
Over 10.000 Der afgives som udgangspunkt et strakspåbud om, at der skal træffes foranstaltninger straks, så koncentrationen sænkes.
Der kan vejledes om midlertidige og varige foranstaltninger, der kan bidrage til at sænke niveauet. Foranstaltningerne kan være rengøring, ventilation, temperatursænkning, udskiftning el.lign.
10.000-3.000 Påbud gradueres efter arbejdstiden. Arbejdstilsynet accepterer kun kortvarigt og lejlighedsvist arbejde ved værdier nær de 10.000 ng/m3, som er Arbejdstilsynets grænseværdi.
Afhængig af arbejdstiden for den enkelte, afgives der som udgangspunkt et påbud med frist om, at der skal træffes foranstaltninger så koncentrationen sænkes. Afhængig af arbejdstiden for den enkelte, antallet af beskæftigede og karakteren af kilden (nem eller vanskelig at fjerne/indkapsle) kan fristen være mellem tre måneder og et år ved fuldtidsarbejde.
Der kan vejledes om midlertidige og varige foranstaltninger, der kan bidrage til at sænke niveauet. Foranstaltningerne kan være rengøring, ventilation, temperatursænkning, udskiftning el. lign.
3.000-1.200 Påbud gradueres efter arbejdstiden. Det er arbejdstiden for den enkelte der er relevant.
Afhængig af arbejdstiden for den enkelte afgives der som udgangspunkt et påbud med frist om, at der skal træffes foranstaltninger så koncentrationen sænkes. Afhængig af arbejdstiden for den enkelte, antallet af beskæftigede og karakteren af kilden (nem eller vanskelig at fjerne/indkapsle) kan fristen være mellem et og to år ved fuldtidsarbejde.
Der kan vejledes om midlertidige og varige foranstaltninger, der kan bidrage til at sænke niveauet. Foranstaltningerne kan være rengøring, ventilation, temperatursænkning, udskiftning el. lign
Under 1.200 Ingen reaktion.

Hvis midlertidige foranstaltninger, såsom ventilation, rengøring og temperaturstyring har bragt koncentrationerne ned på et lavere niveau, skal du reagere svarende til dette lavere niveau.

Kondensatorer i lysarmaturer kan være et arbejdsmiljøproblem, da de kan lække PCB i høje koncentrationer. Du kan i dialog med virksomhederne mundtligt vejlede om, at en lækkende kondensator kan forurene et helt rum, og at det vil være vanskeligt at fjerne den sundhedsmæssigt forsvarligt. Miljøstyrelsen har udsendt en vejledning om fjernelse af kondensatorer med PCB.

Rådgivningspåbud

PCB

Når Arbejdstilsynet afgiver påbud, der vedrører dokumenteret risiko for sundhedsskadelig påvirkning fra PCB i indeklimaet, skal der afgives rådgivningspåbud.

Der er konstateret PCB i bygningsdele

Hvis der er konstateret PCB i fuger eller andre materialer, kan der også være PCB i indeklimaet.

Du skal vurdere, om der skal gives påbud om undersøgelse (indeklimamålinger) efter arbejdsmiljølovens § 21. Vurderingen afhænger af arbejdstiden i lokalerne og risikoen for, at den konstaterede PCB kan give høje koncentrationer i indeklimaet, se afsnit 2.2.1. Ved indvendige materialer med andet end ubetydelige koncentrationer af PCB i fugematerialet (> 50 ppm), bør der som hovedregel gives påbud om indeklimamålinger. Der skal vejledes om, at måleprogrammet skal tage hensyn til usikkerheden på målingerne.

Der er ikke foretaget målinger

Hvis bygningen er opført i perioden 1950 - 77, eller der er foretaget relevante ændringer, fx udskiftet vinduer i perioden og fugerne er gummiagtige, skal det vurderes, om der skal stilles krav om målinger. Vurderingen afhænger af arbejdstid i lokalerne og risikoen for, at den mulige PCB kan give høje koncentrationer i indeklimaet.

Sandsynligheden for PCB stiger med de samme forhold som nævnt ovenfor i afsnit 2.2.1. Da man ved manglende måling ikke ved, om der er PCB i bygningsdele eller materialer, kan der også være mulighed for, at der slet ikke forekommer PCB i indeklimaet.

Er der indvendige gummiagtige fuger fra PCB-perioden, bør der som hovedregel gives påbud om målinger, og der skal vejledes om, at måleprogrammet skal tage hensyn til usikkerheden på målingerne.

Hvis der er usikkerhed om forekomst af PCB, kan det i nogle tilfælde være mest hensigtsmæssigt først at konstatere, om der overhovedet forekommer PCB i bygningsdele eller materialer, da prøvetagning fra bygningsdele og materialer er nemmere at udføre end luftprøver. Der kan derfor vejledes om, at man eventuelt kan starte med målinger af PCB i bygningsdele og materialer.

Hvis disse målinger viser, at der ikke findes PCB i de relevante bygningsdele eller materialer, er der ikke grund til at give påbud om foranstaltninger til at sænke PCB-niveauet i lokalerne.

Rengøringspersonale

Hvis der konstateres PCB i indvendige bygningsdele og materialer eller i indeklimaet udover ubetydelige mængder, skal rengøringspersonalets arbejdsgiver orienteres af virksomheden med henblik på at tage det op i arbejdsmiljøorganisationen, således at foranstaltningerne til beskyttelse mod PCB kan samordnes mellem virksomhederne. Der kan være behov for beskyttelsesforanstaltninger ved første rengøring i rum, der har stået ubrugt i længere tid.

2.2.4 Regelgrundlag

Ved påbud om indeklima skal bl.a. følgende bekendtgørelser og paragraffer tages i betragtning:

Arbejdsmiljøloven § 21 og § 38

Bekendtgørelse om faste arbejdsstedets indretning § 29

Bekendtgørelse om arbejdets udførelse § 16

Bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed § 32, stk. 1 og 2

Referencer

Arbejdstilsynet, Miljøstyrelsen, Sundhedsstyrelsen, Energistyrelsen og Socialministeriet har sammen udarbejdet en generel information om PCB i bygninger:

Faktaark om PCB. De samme myndigheder samt Slots- og Ejendomsstyrelsen har desuden udarbejdet PCB-guiden.

Sundhedsstyrelsen har udgivet materiale om vurderingen af sundhedsrisikoen ved udsættelse for PCB i indeklimaet.

Energistyrelsen har udarbejdet vejledning for måling af PCB i indeklimaet.

Branchearbejdsmiljørådet Bygge & Anlæg har udarbejdet: Branchevejledning om håndtering og fjernelse af PCB-holdige bygningsmaterialer.

Miljøstyrelsen, vejledning nr. 10, 2015 om håndtering af PCB-holdige kondensatorer i lysarmaturer

For i praksis at lette arbejdet med at identificere, håndtere og bortskaffe PCB-holdigt affald i forbindelse med renovering og nedrivning har Københavns Kommunes Center for Miljø valgt at udarbejde en vejledning om dette

Øvrige referencer

Identifisering av PCB i norske bygg

Svenske undersøgelser og retningslinier Åtgärder vid sanering av PCB-haltiga fogmassor

Bilag

1 - Arbejde med PCB-holdige bygningsdele, materialer og affald