Arbejdstilsynets vejledning til ansøgning om tilskud til forskningsprojekter fra Arbejdsmiljøforskningsfonden

1. Hvad skal Arbejdsmiljøforskningsfonden?

Arbejdsmiljøforskningsfonden har til opgave at styrke dansk forskning og udvikling i arbejdsmiljø. Fonden lægger vægt på at støtte projekter, der giver ny viden om arbejdsmiljøet med resultater, der kan anvendes i det forebyggende arbejdsmiljøarbejde. Fonden yder støtte til forskningsprojekter, udviklingsprojekter og udredninger inden for arbejdsmiljø.

2. Hvem kan opnå støtte?

Der ydes støtte til ansøgere, der arbejder med forskning og udvikling i arbejdsmiljø fx fra universiteter, sektorforskningsinstitutioner, offentlige og private virksomheder, organisationer, konsortier med flere. Det bemærkes, at tilsagn om støtte ikke gives til enkeltpersoner uden institutionel tilknytning.

Denne vejledning vedrører forskningsprojekter. Hvis man vil søge om midler til et udviklingsprojekt eller en arbejdsmedicinsk udredning til brug for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, skal man henholde sig til vejledningen om udviklingsprojekter.

Vejledning om udviklingsprojekter

3. Hvilke forskningstemaer kan der søges støtte til?

De konkrete forskningstemaer, som fonden støtter, annonceres i opslag i dagspressen og på Arbejdstilsynets hjemmeside. Temaerne er beskrevet i fondens strategi, som kan læses på Arbejdsmiljøforskningsfondens hjemmeside.

Der kan søges om støtte til projekter med en varighed på op til 3 år.

3.a Prioriteringsparametre

Projektet skal opfylde mindst to ud af de tre prioriteringsparametre for at komme i betragtning til bevilling.

De tre parametre er:

Udbredelse, alvorlighed og potentiale

Forskning, der understøtter viden på områder, hvor et arbejdsmiljøproblem er meget udbredt, hvor problemet er meget alvorligt, eller hvor der er stort potentiale, både menneskeligt og økonomisk.

Utilstrækkeligt vidensniveau

Vil projektet kunne generere ny viden?   

Sammenhæng med de nationale arbejdsmiljømål

Forskning, som direkte eller indirekte kan understøtte arbejdet med at nå de nationale mål.

Se opslag og strategi for en nærmere beskrivelse af de nationale arbejdsmiljømål og de tre prioriteringsparametre.

4. Hvornår og hvordan søger man?

Ansøgningen skal opfylde en række formelle krav, og den skal indsendes i elektronisk form til forskningsfonden@at.dk senest kl. 12.00 den dag, der er angivet i opslaget. Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb vil blive afvist.

Ansøgeren skal udfylde og anvende Arbejdsmiljøforskningsfondens ansøgningsskema. Bemærk, at skemaet på fondens hjemmeside revideres med mellemrum, og at det derfor altid er den aktuelle version, som skal anvendes. Skemaet findes på fondens hjemmeside under ’Skemaer, vejledninger og standardvilkår’.

Ansøgningen skal være underskrevet af hhv. projektlederen og den økonomiansvarlige ved institutionen.

Bemærk: Hvis ansøgningsskemaet ikke er udfyldt, hvis der mangler underskrifter, hvis der mangler bilag til skemaet, hvis bilagene ikke opfylder kravene i vejledningen, eller hvis det maksimale antal tegn i projektbeskrivelsen overskrides, vil ansøgningen normalt blive afvist og ikke sendt til behandling i fondens udvalg. Det vil altid ske, hvis projektbeskrivelsen er på mere end 10 normalsider = 24.000 tegn inkl. mellemrum. (1 normalside = 2.400 tegn inkl. mellemrum)

Følgende bilag skal være vedlagt (se nærmere under afsnit 5, rubrik 16):

• Bilag 1 - Projektbeskrivelse
• Bilag 2 - Plan for offentliggørelse og formidling
• Bilag 3 - Detaljeret budget
• Bilag 4 - C.V. og publikationsliste

Desuden kan der vedlægges et bilag 5 med tilsagn fra samarbejdspartnere, udtalelser og anbefalinger.

Indsendelse af ansøgning:

1. Den underskrevne ansøgning og alle bilag skal indsendes elektronisk pr. e-mail i én samlet pdf-fil til forskningsfonden@at.dk mærket "ansøgning til Arbejdsmiljøforskningsfonden".
2. Bilag 1, Projektbeskrivelse, skal samtidig sendes som en Word-fil. Bilag 3 skal samtidig fremsendes som en Excel-fil.
3. Ansøgningen skal oplyse e-mailadressen på projektlederen, som fonden kan kommunikere direkte til ved skriftlige henvendelser.

5. Hvordan udfyldes ansøgningsskemaet?

Rubrik 1: Det skal angives, om ansøgningen vedrører et forsknings- eller et udviklings-/ udredningsprojekt. For nærmere vejledning, se definitionerne sidst i denne vejledning.

Det skal desuden angives, hvilket tema der søges indenfor. Der skal krydses af i ansøgningsskemaet, om projektet vedrører:

1) Viden om sammenhæng mellem arbejdsmiljø og helbred

2) Viden om virksomhedernes arbejdsmiljøindsats og/eller

3) Viden om implementering og udbredelse af interventioner og indsatser.

Der kan sættes mere end ét kryds.

Det skal desuden angives, hvilket emne i det aktuelle opslag som projektet vedrører:

• Arbejdsulykker
• Psykisk arbejdsmiljø,
• Ergonomisk arbejdsmiljø
• Kemisk arbejdsmiljø

Hvis ansøgningen retter sig mod flere af opslagets temaer, angives det, hvilket hovedtema der primært søges indenfor.

Definition af temaer og emner

Med udgangspunkt i den nye nationale strategi for arbejdsmiljøforskning er der i fondens egen strategi indført tre nye prioriterede temaer (i den nationale strategi er de benævnt ”evidenstyper”) inden for arbejdsmiljøforskningen: Viden om sammenhæng mellem arbejdsmiljø og helbred Viden om sammenhænge mellem arbejdsmiljøfaktorer og helbred er vigtige grundsten i arbejdsmiljøforskningen for at identificere grundlaget for forskning i forebyggelse, virkemidler og prædiktion af forskellige udfald som fx sygefravær, tidlig tilbagetrækning og intermediære mål som fx adfærdsændringer. Viden om virksomhedernes arbejdsmiljøindsats Der er brug for mere forskningsbaseret viden om virkemidler på arbejdsmiljøområdet. Det gælder både viden om effekten af virkemidler og viden om hvilke betingelser der skal være opfyldt, for at virkemidlerne er effektive. Viden om implementering og udbredelse af interventioner og indsatser Forskning i implementering og udbredelse af viden er centralt for, at den viden der skabes på arbejdsmiljøområdet, kan give det størst mulige grundlag for samfundsmæssig gennemslagskraft (impact).

I fondens opslag er det desuden angivet, hvilke arbejdsmiljøemner der ønskes mere viden om. Det kan være emner, der understøtter opbygning af viden om de nationale arbejdsmiljømål, eller det kan være andre emner, hvor der er behov for mere viden.

Ved genansøgning skal sagsnummer og datoen for den seneste ansøgning angives.

Rubrik 2: Oplysninger om ansøgerinstitution angives. Hvis der er tale om flere ansøgere, skal hovedansøger og de øvrige ansøgere angives.

Rubrik 3: Ansøgningen skal have en navngiven, ansvarlig projektleder, hvis arbejdsadresse og øvrige arbejdskontaktoplysninger anvendes ved fondens henvendelser. Hvis der er tale om en gruppe af ansøgere, skal den hovedansvarlige projektleder angives.

Hvis der er tale om et ph.d.-projekt, så skal hovedvejlederen eller en anden forskeruddannet person anføres som ansvarlig projektleder i rubrik 3.

Rubrik 4: Projektets hovedtitel skal oplyses.
 
Rubrik 5: Det samlede ansøgte beløb skal oplyses.

Rubrik 6: Det skal oplyses, hvor projektet udføres (alle relevante steder skal angives).

Rubrik 7: Projektets varighed i måneder skal angives. Projektets forventede start- og slutdato angives med måned og år.

Rubrik 8: Det skal oplyses, om der tidligere er søgt midler til samme eller næsten samme projekt fra Arbejdsmiljøforskningsfonden. Det skal desuden oplyses, hvis:

• der er søgt midler til projektet fra andre finansieringskilder, og der afventes svar
• der er opnået støtte til projektet fra andre finansieringskilder.

Hvis det er tilfældet, skal det angives, hvor meget der er søgt/bevilget. Afventes der svar, skal det angives, hvornår dette svar kan forventes.
 
Rubrik 9: Øvrige deltagere i projektet skal angives med navn, stilling, arbejdsadresse og institutionel tilknytning.

Rubrik 10:

Fonden opfordrer til, at man tilknytter en interessentgruppe til projektet, når dette vurderes at være relevant. En interessentgruppe består typisk af følgende interessenter:

• Relevante parter fra hhv. arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer, herunder BFA-repræsentanter
• Relevante arbejdsmiljørådgivere og -konsulenter
• Relevante forskere, danske og/eller internationale
• Relevante myndighedspersoner
• Relevante arbejdsgiverrepræsentanter og medarbejderrepræsentanter

En interessentgruppe har til hensigt at inspirere og blive inspireret af projektet. En interessentgruppes opgave er typisk:

• At involvere interessenter som ikke direkte udfører et stykke arbejde for projektet
• At yde et relevant og konstruktivt med- og modspil til projektet af faglig og politisk karakter
• At indgå i dialog med fagpersonerne om projektets perspektiver
• At synliggøre vigtige interessenters interesser i projektet
• At forankre og informere om projektet i interessenternes bagland
• At være ambassadører for projektet i relevante sammenhænge
• At hjælpe med at synliggøre del- og slutresultater fra projektet i relevante sammenhænge

Rubrik 11: Der skal udarbejdes et kort resumé af projektet (max 400 ord). Resumeet skal skrives i en læsevenlig form, der er egnet til bred offentliggørelse. Resumeet skal indeholde en beskrivelse af baggrund, formål, hypoteser, metode, forventede resultater, relevans og målgruppe(r). Resumeet skal desuden indeholde en beskrivelse af, hvordan projektet opfylder to eller tre af fondens prioriteringsparametre – se afsnit 3.a.

Rubrik 12: Det skal kort oplyses, hvordan projektet offentliggøres, hvordan projektets resultater forventes formidlet og til hvilke relevante brugere resultaterne forventes formidlet, herunder publicering i videnskabelige tidsskrifter. (max 400 ord)
 
Rubrik 13: Det skal beskrives, hvad projektets nyhedsværdi er, og hvilken betydning projektets resultater forventes at få for arbejdsmiljøet . (max 200 ord)
 
Rubrik 14: Der skal udfyldes et projektbudget for hvert enkelt kalenderår i selve ansøgningsskemaet. Der skal desuden som bilag til skemaet vedlægges et detaljeret budget inkl. overhead/adm.-bidrag for hele perioden og forslag til finansiering. Se desuden rubrik 16.3.
 
Projektbudgettet skal vise udgifter fordelt på lønudgifter bestående af VIP/AC- og TAP-løn samt driftsudgifter. Herudover skal overhead/adm.-bidraget angives. Overhead må ikke overskride 20% af budgettet (se punkt 16.3.)
 
Et månedsværk defineres som 1 persons fuldtidsarbejde i 1 måned. Ved konsulenthonorar angives alene den årlige lønudgift ud for VIP/AC-løn.
 
Ansøgerens medfinansiering skal angives. Fonden forventer som udgangspunkt en vis medfinansiering fra ansøgeren, fx ved at ansøgeren stiller personaleressourcer til rådighed.
 
Projektbudgettet skal være godkendt og underskrevet af institutionens økonomiansvarlige.
Institutionen accepterer med den økonomiansvarliges underskrift samtidig, at projektet udføres på arbejdsstedet.
 
Hvis flere ansøgerinstitutioner deltager i projektet, skal hver økonomiansvarlig for de enkelte ansøgerinstitutioner godkende og underskrive et projektbudget.
 
Hvis der er søgt/bevilget midler fra anden side, skal midlernes fordeling ligeledes angives.
 
Rubrik 15: Øvrige oplysninger kan gives her. Hvis der er tale om en genansøgning til fonden, skal det angives her, om der er foretaget væsentlige ændringer i ansøgningen. Det skal desuden angives punkt for punkt, hvordan man har rettet op på fejl eller mangler, som måtte være påpeget i begrundelsen for afslaget på den seneste ansøgning. (max 300 ord) Man kan med gul markering angive de ændringer, der er foretaget i projektbeskrivelsen (bilag 1).
 
Rubrik 16: Følgende bilag skal være vedlagt:

16.1 Bilag 1 Projektbeskrivelse
Der henstilles til, at projektbeskrivelsen udarbejdes på dansk, med mindre andet er angivet i opslaget. Projektbeskrivelsen må maksimalt fylde 10 normalsider (1 normalside = 2.400 tegn inkl. mellemrum). Bilag og referencer medregnes ikke i de ti normalsider. Ved store opdelte projekter kan der vedlægges maksimalt 2 normalsiders projektbeskrivelse per delprojekt (se afsnit 15.1.1 om delprojekter). Antal tegn skal overholdes og påføres forsiden af projektbeskrivelse/ delprojektbeskrivelse. Indeholder projektet et eller flere delprojekter, anføres dette også på forsiden med henvisning til bilag.  
 
Projektbeskrivelsen skal indeholde følgende hovedpunkter:

a) Beskrivelse af projektets hovedformål og delmål.

Angiv et kort, præcist og specifikt formål samt evt. et eller flere delformål. Angiv evt. det eller de arbejdsmiljøproblemer, som projektets resultater kan være løsning på eller afhjælpninger af. Redegør kort for, hvordan projektet opfylder to eller tre af fondens prioriteringsparametre.

b) Baggrund og status over foreliggende viden, som relaterer sig til projektet.

Giv en kortfattet, kritisk og balanceret gennemgang af den vigtigste publicerede viden på området.

Oversigten skal præsentere den vigtigste, relevante videnskabelige litteratur – evt. med henvisninger til systematiske reviews. Der skal ydermere gives en beskrivelse af projektets forankring i teori, modeller eller empiriske fund samt præcise definitioner af de nøglebegreber, som anvendes.

c) Projektets nyhedsværdi og betydning for arbejdsmiljøet, herunder potentiale for praktisk anvendelse af resultater.
Angiv de centrale målgrupper for projektet, både dem som er direkte involveret, og dem som potentielt kan drage nytte af projektets resultater.

d) Forskningsplan

Redegørelse for valg af metoder og data samt det forventede tidsforløb. Beskriv klart undersøgelsesdesign og -metoder herunder redskaber til indsamling af data og analysemetoder. Beskriv de vigtigste begrænsninger og fejlkilder samt hvordan der tages højde for disse i projektet.

Er der tale om et projekt, der primært gør brug af kvantitative metoder, bør projektbeskrivelsen almindeligvis redegøre for:

- undersøgelsens design,

- rekruttering (og vurdering af mulig selektionsbias),

- måleinstrumenter (egenskaber: validitet og reliabilitet),

- udvalgsstørrelse (styrkeberegninger),

- statistiske analysemetoder,

- antal målinger af eksponeringer og outcomes.

- varighed af opfølgning – med begrundelse.

- vigtigste fejlkilder og begrænsninger.

Er der tale om et projekt, der primært gør brug af kvalitative metoder, bør projektbeskrivelsen almindeligvis redegøre for:

- rekruttering (og vurdering af mulig selektionsbias),

- specificering af temaindhold i interviewguides eller gruppebaserede processer,

- procedurer for behandling af informationen,

- ekstern validitet.

- vigtigste fejlkilder og begrænsninger.

Er der tale om et projekt, der afprøver indsatser eller interventioner, bør projektbeskrivelsen almindeligvis redegøre for:

- Studiets design

- Specificering af indholdet i indsatsen (hvis projektet skal undersøge indsatser, som skal udvikles lokalt, skal man beskrive den planlagte udviklingsproces).

- Definition af individer/grupper som deltager: inklusionskriterier, eksklusionskriterier.

- Metoder der anvendes til rekruttering.

- Beskrivelse af effektevalueringen (inkl. hvem som skal foretage evalueringen).

- Beskrivelse af procesevalueringen.

- Beskrivelse af tiltag for at forhindre, at information og formidling om projektet vil influere på resultatet (forventninger om resultat).

- Beskrivelse af evaluering af ændringer i arbejdsmiljøet.

- Beskrivelse af statistiske analyser af data.

- Evt. beskrivelse af metode til at undersøge omkostninger versus effekter.

- Angivelse af antal målepunkter før, under og efter indsatsen (adækvat follow-up periode).

- Implementering: planlægges der studier af, om indsatsen tages i brug, om spredning og brugen af indsatsen?

e) Tids- og arbejdsplan.

De vigtigste milepæle i projektforløbet skal være angivet i tids- og arbejdsplanen, og gerne i skemaform eller diagram, fx hvornår veldefinerede processer foregår, samt hvornår produkter eller delresultater vil foreligge i projektforløbet. Tids- og arbejdsplanen skal også angive de enkelte projektmedarbejderes bidrag til de anførte produkter eller delresultater igennem hele projektperioden.

f) De praktiske muligheder for projektets gennemførelse, herunder evt. samarbejde med andre institutioner, organisationer mv. Beskriv hvordan projektet praktisk gennemføres. Skriftligt og underskrevet tilsagn fra vigtige samarbejdspartnere (virksomheder, organisationer, institutioner mv.) bør vedlægges som bilag. Partsdeltagelsen i projektet skal beskrives, hvis relevant.

g) Etiske problemstillinger. Beskriv eventuelle interessekonflikter og eventuelle etiske problemstillinger i henhold til gældende lovgivning og retningslinjer for forskningsetik. Beskriv kortfattet håndteringen af data i henhold til EU's General Data Protection Regulation (GDPR).

h) Litteraturliste. Liste over nøgleartikler og anden litteratur, der anvendes i projektbeskrivelsen. Litteraturlisten er ikke omfattet af begrænsningen på 10 normalsider.

16.1.1 Bilag 1.1 Delprojekt

Det skal fremgå af projektbeskrivelsen og med angivelse af bilagsreference, hvis projektet rummer et eller flere delprojekter. Et projekt kan bestå af delprojekter, hvis der er tale om et eller flere ph.d.-projekter som led i et større projekt, eller hvis der er tale om et stort projekt, hvor flere institutioner er ansvarlige for hver deres del af projektet. Et delprojekt er derfor:

• Et projekt, der fagligt og metodisk er afgrænset, som supplerer et hovedprojekt, og som har eget delbudget.

Projektbeskrivelsen for delprojektet må maksimalt fylde 2 normalsider.

16.2 Bilag 2 Plan for offentliggørelse og formidling af projektets resultater
Foruden den videnskabelige formidling bør projekterne også formidle til et bredere publikum i form af populærvidenskabelige artikler og gerne via sociale medier. Fonden lægger desuden stor vægt på, at forskningsprojekternes resultater offentliggøres og formidles til brugergrupper og interessenter, herunder arbejdsmarkedets parter, BFA mv., når dette er relevant. Fonden opfordrer til samarbejde med interessenter om at understøtte formidlingen. Der skal derfor vedlægges en detaljeret formidlingsplan som en del af ansøgningen med relevante formidlingsformer i forhold til de forskellige målgrupper samt forventninger til antal leverancer. Eksempelvis antal videnskabelige artikler, populære artikler, posts på sociale medier, kapitler, bøger, oplæg etc. Det anbefales, at man angiver tentative titler på artikler. Usikre og ufærdige resultater formidles i første omgang til andre forskere, inden de formidles offentligt. Formidlingen må ikke influere på resultaterne i projektet.

Bilag 2 må maksimalt fylde 2 normalsider.

Se fondens strategi, appendix 1 på www.amff.dk

16.3 Bilag 3 Detaljeret budget
Til udarbejdelse af bilag 3 skal anvendes det budgetskema som fonden har gjort tilgængeligt på www.amff.dk under ’Skemaer, vejledninger og standardvilkår’.

Der skal vedlægges et detaljeret budget inkl. overhead/adm.-bidrag for hele perioden og forslag til finansiering. Det detaljerede budget skal opstilles så det klart fremgår, hvilke personer/ressourcer der anvendes til de forskellige hovedbestanddele projektet består af. For lønudgifter skal det specificeres, hvem (stillingsbetegnelse) der bidrager og hvor meget (i antal månedsværk). Der kan evt. vedlægges en begrundelse for ressourceforbruget til de forskellige dele af projektet. Det detaljerede budget skal være i overensstemmelse med rubrik 14 i ansøgningsskemaet.  

Det detaljerede budget skal opstilles i forhold til tids- og arbejdsplanen og evt. projektfaser, så det klart fremgår, hvordan projektets aktivitetsdele budgetteres og hvordan økonomien er tænkt ind i tids- og arbejdsplanen.

Hvis der er tale om en gruppe af ansøgere, skal der vedlægges både et fælles budget for hele projektet og et særskilt budget for hver ansøger.

Der bliver lagt vægt på, at projektets omkostninger er rimelige og velbegrundede i forhold til de aktiviteter, der planlægges gennemført, og de resultater, projektet og partnere forventer at opnå derigennem.

Budgettet skal omfatte følgende omkostningskategorier:

Bruttoløn (inkl. pensionsbidrag og feriegodtgørelse) specificeret i:

• Egen løn/VIP/AC-løn eller lign.
• TAP-løn eller lign.
• Studentermedhjælp
• Konsulenthonorar (anføres i rubrikken "udgifter uden overhead")
• Vederlag til forsøgspersoner
• Andre lønninger og vederlag (arten anføres)

Ved egen løn/VIP/AC-løn og TAP-løn mv. skal månedslønnen angives for hver enkelt person. Aflønningen fastsættes efter gældende overenskomst. Hvis der anvendes faste takster, skal der vedlægges kopi af takstblad. Bemærk at hvis der anvendes faste takster, skal budgetskemaet for konsulentfirmaer og andre som anvender faste takster anvendes.
 
Ved konsulenthonorar vedlægges specificeret tilbud fra konsulenten.
 
Det bemærkes, at regulering af lønudgifter og honorarer ikke kan dækkes efter det tidspunkt, hvor tildeling af tilskud har fundet sted.

Driftsudgifter udspecificeret i:

• Serviceydelser
• Rejseomkostninger
• Formidling
• Andet (arten anføres)

Er der behov for flere budgetposter, kan man tilføje disse i budgetskemaet.

Tilskuddet er momsfrit, da projektet er iværksat af tilskudsmodtager på grundlag af ansøgningen.
 
Det forudsættes, at momsregistrerede tilskudsmodtagere fradrager købsmoms vedrørende udgifter, der dækkes af tilskuddet.
 
Udlæg til rejseomkostninger beregnes efter statens regler.

Overhead/administrationsbidrag

Overhead/administrationsbidrag beregnes ud fra projektets ansøgte bidrag og skal gå til dækning af institutionens fællesudgifter (husleje, brug af udstyr og telefon, kontorartikler, rengøring mv.) Beløbet kan max. udgøre 20 % af de direkte udgifter (lønudgifter og driftsudgifter) betalt af Fonden.
 
Der kan ikke beregnes overhead/administrationsbidrag af eksterne tjenesteydelser, herunder konsulenthonorarer.

Det bemærkes, at fonden som udgangspunkt ikke yder støtte til teknisk udstyr og apparatur, da det forventes, at ansøgende institutioner råder over det fornødne udstyr til at gennemføre de ansøgte projekter, og at udgifter til dette udstyr dækkes af overhead.

Fonden kan dog yde støtte til anskaffelser, der vurderes som særligt nødvendige for at kunne gennemføre projektet, og som det ikke med rimelighed kan forventes, at den ansøgende institution eller samarbejdspartner råder over. Her kan være tale om særlige typer af software, laboratorieudstyr eller andre anskaffelser af vital betydning for projektets udførelse og/eller faglige kvalitet. Ved anskaffelser af denne type skal der i tilknytning til bilag 3 i ansøgningen redegøres for følgende:

• At anskaffelsen er nødvendig for at kunne udføre projektet
• At der er tale om en særlig anskaffelse, der ikke indgår som en naturlig del af institutionens eller en samarbejdspartners øvrige inventar
• At det beskrives over hvor længe afskrivningen løber, og hvad den skal anvendes til
• At det beskrives hvor meget anskaffelsen koster i hele afskrivningsperioden

Det bemærkes at:

Der kan maksimalt gives tilskud til en periode, der svarer til projektperioden.

Hvis anskaffelsen kun kan fås for en periode, der er længere end den for projektet nødvendige, vil der blive givet tilskud svarende til den periode, hvor anskaffelsen skal anvendes.

16.4 Bilag 4 C.V. og publikationsliste

Der skal for projektlederen, medarbejdere, hvortil der søges løn, samt hovedvejleder ved ph.d.-studier fremsendes C.V. og publikationsliste. C.V. må højst fylde 1 A4-side (ekskl. publikationsliste).

Publikationslisten skal angive maksimalt 20 publikationer, som er direkte relevante for problemstillinger og metoder i det ansøgte projekt opdelt på internationale tidsskriftsartikler med peer review, danske tidsskriftsartikler og rapporter med peer review samt andre rapporter. I tillæg kan man angive op til 5 publikationer af særlig stor betydning.

Opgør antal originalarbejder i refereebedømte internationale tidsskrifter eller bogserier de sidste 5 år. Projektlederens H-index skal fremgå.

16.5 Øvrige bilag
Øvrige bilag kan ikke anvendes til at give supplerende oplysninger om projektets indhold og design. Øvrige bilag vil typisk være tilsagn fra samarbejdspartnere, udtalelser og anbefalinger.

Øvrige bilag vil normalt ikke indgå i bedømmelsen af ansøgningen, med mindre ansøger kan angive en særlig begrundelse for, hvorfor de skal medtages.

Rubrik 17: Projektlederen skal skrive under og angive dato for underskriften.

6. Ph.d.-stipendier

Der kan både søges om ph.d. stipendier som indgår i større projekter og om selvstændige ph.d.-stipendier. Til et ph.d.-stipendium kan der højst ydes støtte på op til 2,2 mio. kr. fordelt på op til 3 år. 

Selvstændige ph.d.-projekter
Fonden stiller som betingelse for støtte, at ph.d.-projektet er forankret i et relevant forskningsfagligt miljø med navngivne vejledere. Beskrivelse af hvordan projektet er forankret i det forskningsfaglige miljø skal angives i projektbeskrivelsen, se rubrik 16.1
 
Tilsagn om støtte gives til den institution, hvor ph.d.-projektet er forankret (værtsinstitutionen).
 
Der kan gives støtte til:

• løn til stipendiaten efter overenskomst mellem Finansministeriet og AC.
• et årligt uddannelsestilskud til værtsinstitutionen til dækning af udgifter, fx vejledning, kurser, stipendiatens rejseomkostninger mv.
• Tilskud til administrationsbidrag på max. 20 % af ovennævnte udgifter, se rubrik 16.3

Eventuelt øvrige udgifter må finansieres på anden vis.

Hvis der søges om ph.d. til en navngiven person, skal denne angives i ansøgningsskemaets rubrik 9 med navn, adresse osv.
 
I rubrik 2 angives værtsinstitutionens navn og adresse, og i rubrik 3 angives den ansvarlige projektleder/kontaktperson fra institutionen. Ved enkeltstående ph.d.-projekter skal den ansvarlige projektleder/kontaktperson være den ph.d.-studerendes hovedvejleder eller en anden forskeruddannet person.
 
Ph.d.-projekter i større projekter
Ph.d.-projektets indhold og relation til hovedprojektet skal kortfattet fremgå af projektbeskrivelsen.
 
Derudover skal den overordnede tids- og produktionsplan indeholde en specificering af ph.d.-projektets bidrags placering igennem hele projektperioden.

7. Hvordan vurderes ansøgningen?

Alle ansøgninger behandles efter nedenstående retningslinjer. Ansøgninger, som overholder formalia angivet i denne vejledning, skal først igennem en vurdering af ansøgningens faglige kvalitet. De kvalificerede ansøgninger skal herefter bedømmes efter relevanskriterier og prioriteres herudfra.

Ansøgninger om støtte til forskningsprojekter skal igennem en videnskabelig kvalitetsbedømmelse. Den videnskabelige kvalitet vurderes af Danmarks Innovationsfond. Det Videnskabelige Arbejdsmiljøforskningsudvalg under fonden fungerer som Innovationsfondens rådgivende underudvalg og bistår med vurderingen. Ansøgninger, som ikke indstilles til videre behandling i Det Strategiske Arbejdsmiljøforskningsudvalg, får et skriftligt afslag. Såfremt Det Videnskabelige Arbejdsmiljøforskningsudvalg vurderer, at en ansøgning har potentiale og kan genfremsendes i revideret form, så vil det fremgå af afslaget. Ansøgningen vil blive behandlet på lige fod med nye ansøgninger.

Det Videnskabelige Arbejdsmiljøforskningsudvalg vurderer ansøgninger til forskning ud fra en samlet vurdering af følgende kvalitetskriterier:

• Projektets originalitet og nytteværdi. Bidrager projektet med ny og relevant viden? Hvad er den forventede gennemslagskraft på kort og lang sigt? Er der væsentlige perspektiver i forhold til arbejdsmiljøindsatsen? Vil vores forståelse/praksis blive udfordret/ændret
• Projektets teoridannelse. Er den valgte teori og de dertilhørende begreber passende i forhold til målsætningerne? Er projektets teori forankret i og tager stilling til den eksisterende viden på området?
• Projektets metodiske kvalitet. Er den foreslåede metode passende i forhold til målsætningerne? Lever metoden op til de kvalitetsmæssige krav, der gælder indenfor det pågældende felt? Er der udsigt til, at der kan gives pålidelige svar på de stillede spørgsmål? Er der taget adækvat stilling til bias og andre mulige fejlkilder og begrænsninger?
• Projektets gennemførlighed: Er tids- og arbejdsplanen sandsynlig og rimelig? Er projektbudgettet transparent i relation til de beskrevne arbejdsopgaver? Er der i projektgruppen adgang til relevante faciliteter og mulighed for faglig sparring? Er der aftaler med samarbejdspartnere, som er væsentlige for projektets gennemførelse?
• Kompetencer. Har ansøger og øvrige projektdeltagere de faglige kvalifikationer til at gennemføre projektet? Vurderes på baggrund af CV: Faglig baggrund, aktiviteter og publikationer de sidste 5 år indenfor forskningsområder relevante for det ansøgte projekt.  

Det er kun ansøgninger, som opfylder kvalitetskriterierne, der går videre til behandling i Det Strategiske Arbejdsmiljøforskningsudvalg. De øvrige ansøgninger får et afslag.

Det Strategiske Arbejdsmiljøforskningsudvalg vurderer dernæst de fagligt kvalificerede ansøgninger ud fra en samlet vurdering af følgende relevanskriterier:

• om projektet har samfundsmæssige perspektiver, herunder projektets forventede betydning for arbejdsmiljøet
• om projektet indeholder et tværgående samarbejde mellem forskellige ansøgerinstitutioner, når det er velbegrundet i forhold til problemstillingen
• om projektets resultater kan omsættes til praktisk anvendelse for relevante interessenter
• om projektet indeholder en gennemarbejdet plan for formidling af projektets resultater til relevante brugere.

Det Strategiske Arbejdsmiljøforskningsudvalg indstiller på baggrund af relevansvurderingen ansøgninger til beskæftigelsesministerens godkendelse. Udvalget kan desuden vælge at indstille til ministeren, at hele det ansøgte beløb eller en del heraf bevilges.

8. Hvornår får man svar på sin ansøgning?

Ansøgere kan forvente at få svar ca. 3 måneder efter ansøgningsfristens udløb. Afslag kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Dog kan afvisninger begrundet i manglende overholdelse af formkrav eller for sen indsendelse indbringes for beskæftigelsesministeren.

9. Øvrige oplysninger

Arbejdsmiljøforskningsfondens sekretariat yder gerne telefonisk vejledning om formelle og tekniske forhold. Al henvendelse til fondens faglige udvalg skal ske gennem henvendelse til Arbejdsmiljøforskningsfondens sekretariat.

Sekretariatet kan træffes på tlf. 70 12 12 88 (tryk 4 for omstilling og bed om Arbejdsmiljøforskningsfondens sekretariat) eller på mailadressen forskningsfonden@at.dk  

Bilag - Definition af forskning, udvikling og udredning

Nedenstående definitioner er en vejledning til ansøgere til at afgøre hvilken kategori (forskning, udvikling eller udredning) en ansøgning tilhører. Alt efter hvilken kategori en ansøgning tilhører, vurderes ansøgningens kvalitet af det relevante udvalg.

Afgrænsningen mellem forskning og udvikling/udredning kan være vanskelig. Begge indeholder et væsentligt nyhedselement. Arbejdsmiljøforskningsfonden støtter kun forskning og udvikling, som er rettet mod løsning af et arbejdsmiljøproblem.

Grundlaget for Arbejdsmiljøforskningsfondens forståelse og anvendelse af begreberne er baseret på det daværende Strategiske Forskningsråds definitioner:

Forskning

er originale undersøgelser med henblik på at opnå ny viden og forståelse. Anvendt forskning er rettet mod bestemte praktiske formål. Arbejdsmiljøforskning gennemføres oftest indenfor humanistiske, samfundsvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige discipliner med de karakteristika med hensyn til teori, metode, relatering til anden forskning og kvalitetssikring (peer review), der følger heraf. Arbejdsmiljøforskning er ofte tværfaglig.

Udvikling

er systematisk arbejde baseret på anvendelse af viden opnået gennem forskning, udredning og/eller praktisk erfaring med det formål at frembringe nye eller væsentligt forbedrede processer, strukturer, systemer eller tjenesteydelser.

Udredning

er systematisk belysning af en given problemstilling eller et vidensbehov, der oftest er affødt af et konkret og forholdsvis aktuelt vidensbehov i politiske, administrative eller andre praktiske sammenhænge. En udredning kan fx bygge på foreliggende forskning, anden litteratur, dokumentarisk materiale i øvrigt eller ny empiri. En udredning kan bl.a. dreje sig om indsamling af data, systematisering af viden, afklaring af opfattelser/synsvinkler på et område eller analyse af regler og strukturer inden for et felt.