Opslag og ansøgninger

Ordinært opslag marts 2019

Fonden indkalder ansøgninger til en ny ansøgningsrunde indenfor temaerne psykisk arbejdsmiljø, arbejdsulykker, muskel- og skeletbesvær og virkemidler i arbejdsmiljøarbejdet. Der er afsat ca. 25 mio. kr. til opslagene i denne runde. Ansøgningsfristen er 4. marts 2019 kl. 12.00.

Opslag

Særopslag: Arbejdsmiljøforskningsfonden indkalder ansøgninger om forebyggelse af udsættelse for asbest og chrom 6 i arbejdsmiljøet

Fonden indkalder ansøgninger til to projekter: Det ene projekt skal undersøge, om de forebyggende foranstaltninger, der anses for at være i overensstemmelse med lovgivningen, i tilstrækkelig grad sikrer mod udsættelse for asbest, og desuden give anbefalinger til gode arbejdsmetoder.

Opslag asbest

Det andet projekt skal undersøge forekomsten af chrom 6 i arbejdsmiljøet og give viden om, i hvilket omfang de forebyggende foranstaltninger på arbejdspladserne effektivt forebygger udsættelse for chrom 6.

Opslag chrom 6

Der afsættes op til 3 mio. kr. til hvert projekt.

Ansøgningsfristen er 25. marts 2019 kl. 12.00.

Opslag om forebyggelse af sodpåvirkning ved brandslukning

Fonden indkalder desuden ansøgninger til et projekt om forebyggelse af sodpåvirkning ved brandslukning. Ansøgningsfristen er 4. marts 2019 kl. 12.00.

Opslag

 

Nyhed: Mulighed for feedback på projektidéer til udviklingsprojekter

Arbejdsmiljøforskningsfonden tilbyder som noget nyt, at ansøgere til udviklingsprojekter kan få en beskrevet projektidé vurderet og kommenteret forud for den endelige ansøgning. På baggrund af en kort beskrivelse kan man således i denne runde få feedback på sin projektidé, så man kan nå at søge til årets 2. runde i 2019. Ansøgningsfrist er 1. april 2019 kl. 12.00.

Læs mere her.

Projektideer med ønske om kvalificerende feedback skal fremsendes til fonden inden d. 1. april 2019 kl. 12.00.

Vigtigt: Arbejdsmiljøforskningsfonden gør opmærksom på, at indsendte projektideer kan forvente at modtage feedback senest den 1. juni 2019. Det betyder, at projektidéerne vil kunne indsendes som egentlige ansøgninger med henblik på 2. ansøgningsrunde 2019. Fondens temaer for 2. ansøgningsrunde kan ses i fonden strategi for 2019.

Fondens sekretariat forbeholder sig ret til at afvise projektideer, der ligger uden for fondens formål eller prioriterede temaer, samt projektidéer, der ikke er beskrevet tilstrækkeligt til at kunne vurderes eller som overskrider formaliakravene. De projektideer, som behandles af udvalget, vil modtage en skriftlig feedback, der har til formål at hjælpe ansøger på vej i retning af en bedre ansøgning. Feedbacken udformes om muligt som anbefalinger til hvilke opgaver, der bør udføres for at nå fra idé til ansøgning. Det bemærkes, at selv om man indarbejder feedbackens anbefalinger i den endelige ansøgning, er der ikke sikkerhed for en godkendt ansøgning

 

Bemærk: Fonden ønsker at gøre kravene til ansøgningerne så enkle og overskuelige som muligt. Ansøgningsvejledningen er derfor blevet splittet op i to, så der fremover er en ansøgningsvejledning, der gælder for ansøgninger om forskningsprojekter, og en vejledning der gælder ansøgninger om udviklingsprojekter. Dermed skulle det gerne være tydeligere, hvad der er de formelle og indholdsmæssige krav til ansøgningen.

Ansøgningsvejledning til forskningsprojekter

Ansøgningsvejledning til udviklingsprojekter

 

Bemærk: Hvis ansøgningen er Fonden i hænde senest en uge før fristen, vil fondssekretariatet kunne give en vurdering i forhold til overholdelse af formalia.