Vold på jobbet sætter dybe spor

Flere besøg hos lægen og på hospitalet og højere risiko for at komme på sygedagpenge eller førtidspension. Det er nogle af konsekvenserne for dem, der bliver udsat for vold på jobbet. Det viser forskning, der har undersøgt de langsigtede konsekvenser af volden.

Voldsramte plages blandt andet af sygdomme som post-traumatisk stress, angst og depression.
Voldsramte plages blandt andet af sygdomme som post-traumatisk stress, angst og depression.

Slag, spark og anden fysisk vold på jobbet kan sætte dybe spor mange år efter.

Det viser ny forskning fra forskningshuset DEFACTUM under Region Midtjylland.
Forskningen viser, at voldsramte går mere til lægen, er mere på hospitalet og har et højere forbrug af antidepressiv medicin end ikke-voldsramte i en syv-årig opfølgningsperiode. Samtidig viser undersøgelsen, at risikoen for at komme på sygedagpenge eller havne på førtidspension er markant højere.

Og undersøgelsen tyder på, at konsekvenserne i nogle tilfælde først viser sig mange år efter, volden fandt sted.

- Hidtil har der ikke været så meget fokus på de langsigtede konsekvenser. Men undersøgelsen viser, at det er vigtigt, at arbejdspladserne har fokus på trivslen længe efter, volden fandt sted, og ikke bare har en akut indsats, lige efter volden er sket, siger seniorforsker i folkesundhed ved DEFACTUM, Karina Friis. Hun er en af forskerne bag undersøgelsen.

 

Fulgt i mange år efter

Studiet er baseret på Region Midtjyllands store sundhedsprofilundersøgelse "Hvordan har du det?" fra 2006. Personer fra undersøgelsen, som har oplevet vold på jobbet, er efterfølgende fulgt i registre med oplysninger om blandt andet dagpenge og førtidspension. Nogle i ti år efter og nogle i syv år efter. De voldsramte er derefter sammenlignet med ikke-voldsramte. Undersøgelsen er gennemført blandt et tilfældigt udtræk af den danske befolkning.

Hvilke sygdomme og lidelser, der plager de voldsramte, viser undersøgelsen ikke noget om, men andre studier viser ifølge seniorforsker Karina Friis, at voldsramte blandt andet plages af sygdomme som post-traumatisk stress, angst og depression.


Slider på kroppen

Ifølge Karina Friis er en mulig forklaring på den øgede risiko for helbredsproblemer mange år efter det voldelige overgreb, at nogle af de voldsramte i løbet af den lange opfølgningsperiode igen bliver udsat for vold eller trusler om vold.

Andre undersøgelser har nemlig vist, at har man én gang været udsat for vold på arbejdet, så øges risikoen markant for, at det sker igen.

- Når man oplever nye trusler eller voldsepisoder, kan man genopleve traumet og have negative tanker og en følelse af hjælpeløshed, som kan føre til en langvarig stressbelastning med konsekvenser for helbredet, siger Karina Friis.

En anden forklaring kan være, at stress efter vold kan slide så meget på kroppen, at det udvikler sig til mentale helbredsproblemer. En traumatisk begivenhed som at blive udsat for vold udløser nemlig en umiddelbar fysiologisk stressreaktion. Og er der over længere tid ubalance i systemerne og manglende mulighed for restitution, kan der opstå et slid på kroppen:

- Andre studier har vist, at det slid kan øge risikoen for mentale helbredsproblemer som posttraumatisk stress, angst og depression og en række fysiske sygdomme, siger Karina Friis.

Forskningsprojektet ’Stadig ramt?' er finansieret af Arbejdsmiljøforskningsfonden.