Har du spurgt dig selv, hvorfor så meget gik godt i dag?

I vores stræben efter at opnå sikkerhed, fokuserer vi ofte på alt det der ikke lykkes, men vi spørger sjældent os selv, hvorfor det meste faktisk lykkes. Ifølge Professor Erik Hollnagel er der forskel på at få noget til at lykkes og forhindre, at det mislykkes.

Menneskemaengde Foto Colourbox
Når vi lykkes med vores arbejde er det ofte fordi, vi er gode til at tilpasse os, ligesom når man går i en stor menneskemængde, siger Erik Hollnagel. Foto: Colourbox 

Når man går i en tæt menneskemængde sker det overraskende sjældent, at man støder ind i nogen. Det skyldes, at vi hele tiden tilpasser tiden, retningen og hastigheden efter, hvad der sker rundt omkring os. Det er også derfor arbejdet lykkedes, fordi vi laver små tilpasninger hele tiden. Sådan sagde Erik professor Hollnagel på Dansk Industris arbejdsmiljøkonference den 6. marts. 

Sikkerhed er mere end fraværet af ulykker

I en klassisk sikkerhedsopfattelse fokuserer man meget på antallet af ulykker. Man har en antagelse om, at jo færre ulykker der sker, jo bedre er sikkerheden.

 - Det er en svær størrelse at arbejde med, for hvis vi vil have mere sikkerhed, skal man så studere alt det der sker, når der ikke sker noget? sagde han. 

Erik Hollnagel anbefaler derfor, at man laver et fokusskift fra at se på de få gange det går galt til alle de mange gange, hvor det går godt. 

 - Sikkerhed er meget mere end fraværet af ulykker, derfor er det interessant at se på, alt det der sker, når det går godt. Vi skal koncentrere os om at forstå, hvorfor det lykkedes, inden vi forstår hvorfor det ikke lykkedes. 

Vi skal understøtte tilpasninger i arbejdslivet 

En vigtig del af at lykkedes er som i eksemplet med menneskemængden at fokusere på de små daglige tilpasninger i arbejdslivet, og hvordan vi kan tilpasse tiden, retningen og hastigheden efter, hvad der sker rundt omkring os. 
 
 - Noget af det som virksomheder med god sikkerhed er gode til er at holde øje med, hvad der sker i verden rundt omkring, forudsige fremtidige trusler eller muligheder og hele tiden være i stand til at rette ind og gribe nye muligheder. Det man med lidt finere ord kan kalde resiliente organisationer, sagde Erik Hollnagel.

Resiliens handler om at kunne tilpasse sig uventede - eller ventede - begivenheder, forandringer eller forstyrrelser enten før, under eller efter de sker.

 - Derfor skal man hellere fokusere energien på at forstå og understøtte at så meget som muligt går godt, end at forebygge alt det, der kan gå galt, afslutter han.