Ny forståelse af rygsmerter giver færre sygedage

Sygefraværet kan sænkes væsentligt gennem ny viden om rygsmerter. Det viser ny forskning fra Rigshospitalets Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme. 


Viden om rygsmerter kan sænke sygefraværet, viser ny forskning. Foto: Colourbox 

Ord kan have en lindrende effekt. To foredrag om ryggen på hver en time har vist sig tilstrækkeligt til at halvere sygefravær på grund af rygsmerter og give færre gener og færre besøg hos behandlere, når ryggen gør ondt. Det viser et studie fra Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme, der netop er offentliggjort i det internationale videnskabelige tidsskrift PLOS One. 

Forskere fra Rigshospitalet har fulgt knap 500 ansatte fra teknik- og miljøafdelingerne i fem kommuner - de fleste var beskæftigede med manuelt arbejde. Halvdelen fik to foredrag på en time om den nyeste viden om ryggen, mens den anden halvdel var kontrolgruppe. Derefter blev deltagerne fulgt i et år. 

- Der var ingen forskel på, hvor ofte deltagerne oplevede rygsmerter. Men de deltagere, der havde deltaget i foredrag, var markant mindre tilbøjelige til at tage sygedage pga. ryggen end kontrolgruppen. De oplevede også en bedre generel arbejdsevne og rapporterede færre besøg hos behandlere, færre gener og mindre tristhed i perioder med smerter, fortæller fysioterapeut og ph.d. studerende Pernille Frederiksen, der stod i spidsen for undersøgelsen.

Samlet set var havde ”foredragsgruppen” en 83% større sandsynlighed for at gå på arbejde trods ryggener sammenlignet med kontrolgruppen – det svarer til, at sygefraværet næsten er halveret. 

Forståelse ændrer adfærd

Hovedbudskaberne i foredragene byggede på en norsk model der beskriver, at rygsmerter oftest er ufarlige og langt hen af vejen skyldes forbigående muskelspændinger. Deltagerne hørte også, at rygsmerter, der menes at skyldes forandringer i diskus – herunder diskusprolaps - ser ud til i langt højere grad at være forårsaget af genetik end af fysisk aktivitet. Ryggens væv ødelægges således ikke af fysiske belastninger. Et centralt budskab var desuden, at det er en fordel for prognosen at være aktiv under smerte-episoderne og bevæge sig, som man plejer.

- Tre tidligere nordiske studier af informations-baserede tiltag med brug af den samme forklaringsmodel, har alle fundet effekt på både holdninger til rygsmerter og sygefravær. I disse studier har informationen dog været koblet med fx træning eller tilbud om ryg-skanninger, så man ikke har vidst, hvilke dele af disse tiltag, der gjorde udslaget.

I vores studie undersøgte vi udelukkende effekten af information. Det er meget opmuntrende at se, at et så simpelt tiltag kan flytte på noget så betydningsfuldt som sygefravær, siger Pernille Frederiksen. 

Opgør med sejlivede myter  

Ny viden om ryggen forhindrer ikke, at der opstår rygsmerter.  Men smerterne er lettere at håndtere, når de ikke er ledsaget af bekymring eller usikkerhed, fortæller professor emeritus Tom Bendix, der var vejleder på projektet: 

- For år tilbage var opfattelsen, at man skulle passe på ryggen, bevæge sig på bestemte måder og være opmærksom på ryggen. I dag ved vi, at dette skader mere end det gavner. Ryggen trives bedst, når man bevæger sig helt naturligt, og hvis man kan få så meget tillid til ryggen, at man fokuserer så lidt som muligt på smerterne.

Den nye undersøgelse viser, at selv en ret beskeden informationsindsats kan gøre det lettere at leve med de rygsmerter, som mange af os oplever i perioder, siger Tom Bendix.