Bygge- og anlægsarbejdere får oftere KOL

Bygge- og anlægsarbejdere har en større risiko for at få lungesygdommen KOL. Særligt udsatte er nedrivere og håndværkere, der har været i branchen i mere end tyve år. Det viser ny forskning.

De sliber, river lofter og vægge ned og fjerner gammel isolering, og det støver. Støvet kan sætte sig i luftvejene og føre til sygdomme som astma og lungesygdommen KOL.

Og nu viser ny forskning fra Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital, at bygge- og anlægsarbejdere har en øget risiko for at få KOL. Forskerne har fulgt alle økonomisk aktive bygge- og anlægsarbejdere i alderen 20-59 år og sammenlignet dem med alle erhvervsaktive mænd.

Og kigger man på perioden 2001-2009, som er den sidste del af den periode, forskerne har undersøgt, er der en større risiko blandt bygge- og anlægsarbejderne for at få KOL.

En anden del af undersøgelsen viser, at bygge- og anlægsarbejdere med mere end tyve år i faget, har størst risiko for at udvikle sygdommen. Mindst risiko har tømrere, og værst ser det ud for nedrivere.

Overlæge Lilli Kirkeskov, der har stået i spidsen for undersøgelsen, mener ikke, der er nok fokus på forebyggelse.

- Der er masser af ting, man kan gøre for at undgå støvet. Meget af det, ved vi allerede. Det er dybt fustrende, at der ikke er mere fokus på forebyggelse ude på byggepladserne, siger hun.

Nedrivere mest udsatte for støv

Forskerne har også lavet støvmålinger af typiske arbejdsprocesser hos tømrere, isolatører og nedrivere. Det har givet ny viden om mængden af støv ude på byggepladserne.

Højrisikoprocesser er manuel nedrivning, især hvis det foregår indendørs, og arbejde med hurtiggående værktøj, særlig hvis det ikke er udstyret med udsug. Og gør håndværkerne ikke noget for at beskytte sig mod støvet, fx i form af vanding, masker eller støvsugning, bliver det endnu værre.

Nedrivere er mest udsat for støv. Her ligger 40 procent af alle målinger af den totale støvmængde over grænseværdien, der er overskredet mellem 6-40 gange. Tømrere holder sig under grænseværdierne, mens isolatører slet ikke er i nærheden af dem. Og undersøgelsen viser da også, at nedrivere er mest indlagt med kroniske sygdomme i de nedre luftveje og har den største risiko for at få KOL.

Mere specialiserede opgaver

Overlæge Lilly Kirkeskov advarer om, at nedriverne er massivt udsatte og skal passe særlig meget på.

For opgaverne på byggepladserne er blevet mere specialiserede, og i dag er det dem, der tager sig af de mest støvende opgaver, mens tømrere og isolatører har fået mindre støvende arbejde.

- Derfor ved vi reelt heller ikke, hvor mange år man skal arbejde som nedriver i dag for at have en forhøjet risiko for at udvikle KOL. Og derfor er der god grund til at passe på, siger hun.

Sammenligner man undersøgelsen med den seneste undersøgelse af KOL blandt isolatører, der er tyve år gammel, viser det sig også, at det er gået fremad for dem. De har nemlig ikke så stor en risiko for at få KOL som tidligere. Og det passer meget godt med, at de har fået et bedre arbejdsmiljø og ikke længere laver nedrivningsopgaver og i dag mere bruger præfabrikerede isoleringsmaterialer, der ikke støver så meget, siger Lilly Kirkeskov.

Tænk arbejdsmiljøet ind

Hun mener, håndværkerne er udsat for alt for meget unødigt støv. For en til ting er at beskytte sig mod støvet med fx masker, vanding og udsugning. Noget andet er slet ikke at blive udsat for det.

- Det er et problem, at mange bliver udsat for støv, som kommer fra arbejde, andre laver. Tit er både nedrivere, tømrere og andre håndværkere i gang på samme tid, og det betyder, at alle bliver eksponeret. Ikke bare dem, som laver det støvende arbejde, siger Lilli Kirkeskov.

Hun opfordrer til, at byggeledelsen bliver bedre til at tænke arbejdsmiljøproblemer ind fra starten, når de planlægger byggeriet.

- De skal have mere fokus på, hvordan de kan adskille støvende og ikke-støvende opgaver. Ofte kan det gøres med en plasticvæg, siger hun.

Arbejdsmiljøforskningsfonden har støttet projektet og har givet penge til en efterfølgende undersøgelse af, hvordan man kan få nedrivere til at anvende de forebyggelsesforanstaltninger, som allerede findes, og som, man ved, virker.

Projektet 'KOL blandt danske bygge- anlægsarbejdere' er udarbejdet af Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital. Projektet er støttet af Arbejdsmiljøforskningsfonden.